Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen – USA må se ud over egen horisont til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

– USA må se ud over egen horisont

Jeg mener, at det vigtigste, vi kan gøre, er, at give vælgerne et klart valg til november. -

- Matt Sullivan/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

USA's skæbne afhænger mere end nogensinde af vores evne til at indgå partnerskaber med andre lande, siger Barack Obama ved starten af demokraternes partikonvent

Hvilke målsætninger har du for konventet? Hvad håber du, at det kan udrette, og hvilke budskaber bør det formidle?

– Jeg mener, at det vigtigste, vi kan gøre, er, at give vælgerne et klart valg til november. Jeg tror, at vi står ved en historisk skillevej. Økonomien fungerer ikke for den almindelige amerikaner. Folks indkomst og lønninger er uforandrede, og deres udgifter stiger. Den socialkontrakt, der gav dem sundhedspleje og pension via arbejdet, forsvinder, så jeg tror, at folk er bekymrede for, at hvis vi ikke gør noget ved de ting nu, vil vores levestandard om ikke falde så i hvert fald blive ved med at stagnere. Så vores målsætning med konventet er at være meget utvetydige: John McCains politik adskiller sig ikke voldsomt fra George W. Bushs, så vi skal ikke forvente et andet resultat … Det er altså den vigtigste målsætning, vi har lige nu. Vi vil naturligvis også sikre os, at konventet giver amerikanerne en klar fornemmelse af, hvem jeg er. Ikke fordi valget drejer sig om mig, men snarere fordi jeg ikke vil lade republikanernes strategi med at angribe min karakter eller fordreje min historie komme i vejen for folks mulighed for at træffe et klart valg om de politiske emner.

Det ser ud til, at du begynder at tabe terræn til senator McCain, og det kan nok bekymre nogle demokrater, når konventet begynder. Hvorfor tror du, at det har strammet til, og hvorfor er du blevet mere aggressiv i tonen efter din ferie?

– Nu er jeg jo ikke en, der bruger meget tid på at gå op i meningsmålinger. Hvis jeg gjorde det, ville jeg være sprunget fra på denne tid sidste år. Vi har hele tiden regnet med, at det ville blive relativt tæt løb. Det er jo ikke, som om ... vi havde noget stort forspring efter primærvalget. Og vi havde en hård kamp op til primærvalget. John McCain havde tre-fire måneder, hvor hans synspunkter stort set ikke blev imødegået, så jeg synes ikke, det er overraskende, at løbet er blevet tættere. Selvom amerikanerne ved, at vi har brug for forandring, så har John McCain været en offentlig figur i 25 år, og han har en historie, der aftvinger respekt. Jeg er relativt ny, og folk tager sig god tid og løfter kølerhjelmen og sparker lidt til dækkene, inden de træffer den endelige beslutning i valget her.

Har du selv været udsat for en prøvelse i dit eget liv, der kan overbevise amerikanerne om, at du også kan udvise personlig styrke og mod i en krisesituation, svarende til da John McCain blev udsat for tortur i et nordvietnamesisk fængsel?

Altså, nu er det at udholde tortur jo en ret enestående oplevelse, som ingen præsident – eller kun ganske få præsidenter – er blevet udsat for. Jeg vil fremhæve den rejse, jeg har foretaget i hele mit liv. Det var faktisk ret usandsynligt, at jeg skulle ende her. Jeg blev ikke født højt på strå, blev opfostret af en enlig mor. Jeg har måttet kæmpe mig frem til det sted, hvor jeg er nu, og jeg synes, at jeg har gjort det uden at kravle over, hvor gærdet var lavest, eller gå på kompromis med min integritet. Og det ser muligvis nemmere ud, end det er.

Du har beskrevet patriotisme som "loyalitet over for USA's idealer" og sagt, at det "må … omfatte en offervilje". Hvad har du værdsat, men ofret for USA's idealer, og hvad siger det landet om din form for patriotisme?

– Jo, altså, der er de valg, jeg har truffet som voksen om at arbejde med at hjælpe de svage i stedet for at tage imod mere lukrative tilbud, og om at arbejde som borgerrettighedsadvokat i stedet for at søge ind i et rigt, konservativt advokatfirma. Alle de beslutninger har været i overensstemmelse med min overbevisning om, at et liv brugt på at tjene andre er en måde, hvorpå man kan at udtrykke sin patriotisme. At gøre tjeneste i militæret er en af de måder, hvorpå man kan tjene, og det har jeg stor agtelse for.

Er præsidenten i dine øjne den frie verdens leder eller USA's leder?

– Jeg synes først og fremmest, at han er USA's leder og promoverer USA's nationale interesser. Det er jobbeskrivelsen: at sørge for amerikanernes tryghed og sikkerhed og styrke den amerikanske økonomi. Men jeg tror, at den amerikanske økonomis skæbne og vores sikkerhed på lang sigt mere end nogensinde afhænger af vores evne til at indgå alliancer og partnerskaber med andre lande, og grænsen mellem udenrigspolitik og økonomisk politik er da blevet mere utydelig, efterhånden som handel og teknologi har gjort verden mindre og gjort varer og tjenesteydelser i stand til at bevæge sig mellem landene med lynets hast. Sådan noget som terrorisme er transnationalt. Så som præsident ville det være min opgave at sørge for det amerikanske folk og dets sikkerhed og tryghed, men det er også en del af det job at være i stand til at se ud over vores egen horisont.

John Edwards sagde for nylig, at kampen om at blive præsidentkandidat var steget ham til hovedet. Hvad har processen gjort ved dit ego?

– Jeg synes faktisk, at den har gjort mig meget ydmyg. Jo længere jeg har været i gang med det her, jo mere er det gået op for mig, hvor mange problemer der har hobet sig op de seneste otte år, og hvor mange svære beslutninger vi bliver nødt til at træffe for at komme op af det hul, vi har gravet os ned i. Jeg har også lært, hvor gedigent det ameri- kanske folk er, hvor storsindede og ordentlige de er … De har brug for en leder nu, og det gør mig meget ydmyg at være i den situation, jeg befinder mig i, med visheden om, at jeg bare er en mand og også kommer til at begå fejl af og til. Det, der holder mig vågen om natten, er ikke tanken om at tabe valget, men at jeg vil sikre mig, at jeg kan indfri de løfter, der bliver givet i løbet af min kampagne, og det større løfte om USA, som folk stadig tror på.

Hvordan vil du vurdere dig selv som kandidat? Bliver du stadig bedre?

– Ja. Det er der ingen tvivl om. I en periode på 19 måneder har man jo gode uger og dårlige uger, og man holder taler, hvor det hele falder i hak og andre, der kan være svære at høre på eller holde … For mig er udfordringen ikke så meget teknisk, altså hvordan jeg holder talen, eller om kampagnen er veludført. Det har meget mere at gøre med noget i maven … Føles det, som om man har fat i sandheden om, hvad folk oplever lige nu? Får man formidlet, hvorfor det her valg er så vigtigt? Får man forklaret de problemer, som den enlige mor eller den nyligt fyrede har fortalt en om? Kan man udtrykke det, så det vækker genklang? Det lykkes jo ikke altid, men det, man forsøger at gøre, minder lidt om at slå til en baseball – man får aldrig en score på 1000. Men man må bare svinge battet godt, forsøge at ramme bolden og håbe på, at ens score forbedres med tiden.

udland@kristeligt-dagblad.dk

© 2008 CHICAGO TRIBUNE

DISTRIBUERET AF GLOBAL VIEWPOINT/TRIBUNE MEDIA SERVICES

Oversat af Nanna Vesterdorf
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​