Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Danmark er truet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark er truet

Bid efter bid udhules og ophæves det danske folketings og dermed det danske folks mulighed for at bestemme selv i Danmark. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Vi bevæger os nærmere udslettelsen af Danmark som selvstændig stat. Blinde og døve for virkeligheden har vi lagt Danmarks skæbne i hænderne på fanatiske EU-ideologer

I 1962 VAR JEG medlem af bestyrelsen af Studenterkredsen i København, og i samme år udsendte vi en fælles udtalelse mod dansk tilslutning til Fællesmarkedet.

Vi havde læst Rom-traktaten, der var vedtaget i marts 1957 af de såkaldte seks: Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien, og nogle af os havde også stiftet bekendtskab med de visioner, som franskmanden Jean Monnet havde udkastet. Blandt andet kendte i hvert fald jeg hans voluminøse sætning: "For at freden virkelig kan få en chance, må der først skabes et Europa".

Hvilket oppustet bavl! Som om Europa ikke var skabt. Som om Jean Monnet skulle genskabe, omskabe, nyskabe et Europa, som i tusind år havde været skabt. En opblæst nar.

Men først og fremmest havde vi fæstet os ved den indledende sætning i Rom-traktaten, hvor "de seks" bekendtgjorde, at de var "besluttede på at opbygge grundlaget for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere". Det betød jo, at hele sagen handlede om at skabe Europas Forende Stater og dermed at nedlægge de eksisterende nationalstater i Europa. Der var ikke noget at tage fejl af.

Annonce
Og vi i Studenterkredsen i 1962 ønskede ikke at nedlægge Danmark til fordel for tågede visioner om en overnational union i Europa. De Gaulles afvisning af Storbritannien i 1963 lagde dog spørgsmålet på køl.

Men omkring 1970 kom spørgsmålet igen på både den danske og den europæiske dagsorden, for da var de Gaulle ude af billedet, og nu søgte både Storbritannien og Danmark om optagelse i den union, der "uden ophør gøres stadigt snævrere". Striden om EF spidsede til. Vi måtte på ny finde Rom-traktaten og Jean Monnets visioner frem af reolen, og i de næste to år rasede kampen om dansk medlemskab i fædrelandet.

Den blev lang, varm og bitter. Og det bitreste var i grunden, at det var det plat umuligt at blive taget alvorligt, når man gjorde opmærksom på, hvad hele meningen med EF var. Det stod jo klart og tydeligt i Rom-traktaten. Det stod som den første sætning: "At opbygge grundlaget for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere".

JAMEN, ALLE I EF-tilhængere, I må da tage alvorligt, hvad EF selv erklærer som formålet. Ja, den er god med dig, lød de bagatelliserende svar. Den slags fine ord står i alle traktater. Jamen, er en union ikke en union? Kan man bare tale om "samarbejde", når Rom-traktaten taler om union? Handler det hele ikke om at smelte Europa sammen på en sådan måde, at nationerne udslettes – altså også Danmark? Taler vi i sidste instans ikke om dansk selvstændighed og selvbestemmelsesret?

EF-striden endte som bekendt med, at den 2. oktober 1972 stemte 63,7 procent af danskerne ja til dansk medlemskab af EF, og således blev Danmark medlem af noget, der kaldte sig selv en overnational union, hvad det efter den herskende klasses mening slet ikke var.

Nu er der gået 36 år – og hvad oplever vi? Vi oplever nu, at alt, hvad vi EF-modstandere sagde 1970-72, viser sig at have været rigtigt. De forløbne år er en pinlig demonstration af EF-politikernes uvederhæftighed.

Bid efter bid udhules og ophæves det danske folketings og dermed det danske folks mulighed for at bestemme selv i Danmark. Den seneste sag med EF-domstolen, der suverænt tilsidesætter dansk udlændingelovgivning for at ensrette Europa og tvinge os danskere til noget, vi har sagt nej til, er manifestationen af uvederhæftigheden fra 1972.

Vi bevæger os nærmere og nærmere udslettelsen af Danmark som selvstændig stat. Blinde og døve for virkeligheden har vi overgivet Danmarks skæbne og eksistens i hænderne på fanatiske EU-ideologer og dommere, som ikke forholder sig til gældende ret i Danmark, men søger at presse en rent ideologisk EU-ret ned over Danmarks regering og folketing.

Det sker, ganske som der står i Rom-traktaten: "Besluttede på at opbygge grundlaget for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere". Vi pegede på det i 1962, i 1972, i årene, der fulgte. Vi søgte igen og igen at råbe vore magthavere op.

OG SÅ NÆSTEN VÆRST af alt: Da protesten mod EF-domstolens oprørende reducering af dansk lovgivning lyder i Danmark og blandt andet Dansk Folkeparti beder statsministeren om at stå fast på dansk lov, så svarer Anders Fogh Rasmussen (V), at dette er uansvarligt, for i en retsstat skal man jo rette sig efter domstolens tale.

Jamen, Herre Jemini, hedder retsstaten ikke Danmark? Er det ikke dansk lov, som en dansk statsminister skal værne og hævde? Er dette ikke et rystende vidnesbyrd, hvor langt ude vi efterhånden er kommet i Danmark i forhold til den overnationale union, der uden ophør gøres stadigt snævrere?

En karakterfuld dansk statsminister. En mand, som blandt andre jeg har fremhævet som en lykke for det land, i hvilket han har været med til at frembringe et systemskifte. Og så er det EU's anliggende, han viser sig at hævde, ikke Danmarks. Så er det en politiserende EF-domstol, han bakker op, ikke det land, han er statsminister for.

Ak, nærmere og nærmere udslettelsen.

Søren Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Danmark er truet

perharry, publiceret d.27/08 12:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Lige nu er Danmark som katten på et varmt bliktag - vi vil ikke ret gerne rette os efter en dom udstedt af en domstol, som vi selv har været med til at oprette.
Altså: politiet skal da beskytte mig mod de andre. Politiet skulle meget nødigt få den dødssyge idé at beskytte de andre mod mig!
Selvfølgelig får vi - henad vejen - Europas forenede Stater. Søren Krarup og meningsfæller skal nok se til, at det ikke bliver lige med det samme.
"Danmark er truet" oh nej. Den brølende mus Danmark truer EU.
(Literaturliste: "Musen, der brølede" - har desværre glemt forfatternavnet).
Del Link

Re: Danmark er truet

johanneså, publiceret d.27/08 18:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Danmark kan godt melde sig ud af EU, men det kræver i princippet, at samtlige medlemslande indvilger heri.

Der står ikke noget i traktatgrundlaget om fremgangsmåden ved et lands udmeldelse, men f.eks. meldte Grønland sig ud af EF i 1985. Som led i diskussionerne om, hvordan fremtidens EU skal se ud, er det blandt andet i forbindelse med konventets arbejde foreslået, at den nye forfatningstraktat skal indeholde en artikel, der beskriver proceduren for, hvordan et land kan melde sig ud af EU-samarbejdet – en såkaldt "exit clause".
Del Link

Re: Danmark er truet

Omtata, publiceret d.28/08 15:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Al demagogi bygger på at bruge uklare begreb. Hvad mener Søren Krarup med "selvstændig stat"?
Hvis man mener med det en suveræn stat i den forstand, at dens indbyggere, og kun dem, kan selv bestemme, hvad der skal være ret i deres land, så har Danmark de sidste 36 år ikke været en selvstændig stat.
Dette er netop indholdet af grundlovens § 20, at "beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder", dvs. at overlade suveræniteten til f.eks. EØF/EF/EU, hvor Danmark i øvrigt deltager i alle relvante beslutninger, som også vedrører andre lande.
Det er altså ældgamle nyheder, det drejer sig om. At SK længes efter en tilstand fra gamle tider, er hans gode ret.
At han som præst synes det sømmeligt at fornærme f.eks. Jean Monet som "opblæst nar" og betegne alle EU-politkkere som fanatikere, fortæller meget om han selv. Stakkels mand.
Del Link

Re: Danmark er truet

Lars Vangslev, publiceret d.29/08 11:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Søren Krarup synes overrasket over statsminister Anders Fogh-Rasmussens opførsel. Der er flere af os, som ikke
er det fjerneste overrasket, men har set det komme i lang tid: statsministeren ønsker ikke at være statsminister mere; han ønsker at være den første EU præsident og er
derfor parat til at gøre hvadsomhelst for at behage EU
systemet.

Under krisen om Muhammedtegningerne trådte Fogh-Rasmussen i karakter som statsmand, som forsvarede ytringsfriheden og landets grundlov.

Idag har han som følge af sine præsidentdrømme undergået en udvikling fra at være en statsmand til at være en ivrig rygklapper for Merkel og et frankofilt fjols af en spytsplikker for Sarkozy.

Når jeg hører navnet Anders Fogh-Rasmussen idag, så er min første association Corfitz Ulfeldt.

Det er en tragedie for Danmark, at vi skal have politikere, som reducerer deres land til middel for egne mål i stedet for at tjene og passe deres arbejde.
Del Link

Re: selvfølgelig er Danmark ikke truet

Clara/Oscar, publiceret d.29/08 12:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Vrøvl.

For det første har Fogh længe været diskvalificeret fra at få nogensomhelst post i EU, hvilket han selv er udmærket klar over. Det er muligt at han stadig har en udenlandsk stilling i kikkerten, men det er i så fald inden for NATO, så har det ikke været for ingenting, at han har ladet sig kneppe af Bush.

For det andet optrådte han altså ikke ret statsmandsagtigt under karikaturkrisen, han var snarere medvirkende til at forværre den. Derimod har han trodsalt vist lidt rygrad ved at holde fast i at Danmark naturligvis skal være en retsstat, hvor borgerne får respekteret deres rettigheder.

Endelig er han vel nærmest den borgerlige politiker der har mindst at skamme sig over, i forhold til den nuværende krise. At DF for eksempel holder hånden over en minister som bevisligt har løjet for folketinget siger jo alt om deres mangel på anstændighed. DET ER DERES JOB AT KONTROLLERE REGERINGEN, men de gider åbenbart ikke udføre det.
Del Link

Re: Danmark er truet

ruth, publiceret d.29/08 20:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
danmark er truet? det er da for sent at paastaa.danmark er vaek.baade med hensyn til kultur og familie og sprog.

Hvad var det vi fik i 60erne SEX, DRUGS AND ROCK'nroll og feminisme til at oedelaegge familierne og forholdet mellem kvinder og maend. vaek med religionen.

danmark har siden anden verdenkrig ikke vaeret sigselv. eller som det hedder souvereign.danmark blev i praxis kommunistisk,en nannistat,arbejderne er internationale og dermed troloese over for det land de bor i og eliten har altid gaaet deres egne veje.resten af os vaagner foerst nu hvor danmark er vaek.de fleste har jo ogsaa sagt ja til NUL graenser faelles dit faelles dat.

se saa venner, danmark er vaek ligesom tyskland og alle de andre.nu er vi europaeere. det er ikke muslimernes skyld.er det vel?

ruth
Del Link

Re: Danmark er truet

medea, publiceret d.02/09 14:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet

Til Søren Krarup !

Jeg forstår ikke at regeringen og vel du som Præst og

Politiker - stemte for at sende vores soldater ud i

en "Fandens Krig" i Iraq og Aufghanistan - hvorfor? Jeg

forstår jer altså ikke?
Del Link

Re: Danmark er truet

rumspringa, publiceret d.03/09 07:15 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Ja der er sket meget siden vi kom ind i fællesmarkedet. Krarup har ganske ret i at Danmark er ved at forsvinde som selvstændig stat.

Ved folkeafstemninger om EU spørgsmål, er det nærmest overflødigt at stemme. Stemmer vi nej, kommer der bare en ny afstemning et stykke tid efter.

Nu kan vi så blive det ubehagelige bump i bilen som Europæerne skal tage for at komme en tur over Femerenbroen til Sverige.
Del Link

Re: Danmark er truet

Balder, publiceret d.03/09 12:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er truet
Se også Michael Aalstrup Jensen ' Krarup ser spøgelser' http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/296312:Debat--Soeren-Krarup-ser-EU-spoegelser
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis