Flere sten på Georgiens vej mod NATO

NATO-traktaten tillader, at alle europæiske lande kan blive medlem af NATO, hvis det kan styrke alliancens mål.

Ved et topmøde i april bekræftede NATO's ledere, at Georgien og Ukraine vil blive inviteret ind i NATO på et tidspunkt.

De satte samtidig en overvågningsproces i gang, der næste år skal munde ud i, at de to bliver tilbudt en plads i NATO's "forværelse" med henblik på medlemskab.

Begge kandidater har svagheder. Men en af hovedbetingelserne for georgisk medlemskab ligger i, at de frosne konflikter i Georgiens udbryderregioner – der nu er på kogepunktet – bliver løst. Et andet krav er øget demokrati.

Ruslands handlinger i denne måned har dermed kompliceret Georgiens ønske om medlemskab betydeligt.

– Selvom ingen kan se for sig, at Georgien bliver medlem af NATO, så kan man heller ikke opgive projektet, uden at det kommer til at se ud, som om man bøjer sig for Rusland, siger Jonathan Eyal fra Rusi forsvars- og sikkerhedsgruppe i London.

– Forpligtelsen til at invitere Georgien blev givet, men der er nu formentlig tvivl om tidsrammen, siger Eyal.

Trods opfordringer fra USA, der er NATO's mest magtfulde medlem og Georgiens mest trofaste støtte, stritter mange NATO-lande imod at blive tvunget til at sætte deres soldaters liv på spil i Kaukasus.

Ifølge NATO-traktatens artikel fem – der første gang blev aktiveret efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 – betragter NATO-landene et angreb på et hvilket som helst NATO-land som et angreb på hele alliancen. Det er den såkaldte musketer-ed.

Tomas Valasek, der er direktør for det London-baserede Center for Europæiske Reformer, siger, at der for nogle NATO-lande "er nogle lande, som ikke er værd at dø for".

– Vi bør være meget varsomme med, hvem vi udstrækker vores sikkerhedsgarantier til, siger Valasek.

/ritzau/AFP

udland@kristeligt-dagblad.dk