Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Syge skal hjælpes ud af social gråzone til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syge skal hjælpes ud af social gråzone

– Der er mange danskere, der kører rundt i systemet, fordi de er for raske til at få en førtidspension og for syge til at tage et arbejde, siger Özlem Cekic, socialordfører fra SF. -

- Stockxchng.

Kommenter Hold mig opdateret

Førtidspensionen er på politikernes dagsorden, og nu vil SF have undersøgt, hvor mange der er for syge til job og for raske til permanent førtidspension

Antallet af førtidspensionister stiger markant år for år, og unge mennesker og folk med psykiske lidelser udgør en større og større del af statistikken. Syv procent af Danmarks befolkning eller 240.000 danskere er i dag på førtidspension i en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger på flere hænder.

På Christiansborg er man alvorligt bekymret over denne udvikling, og partierne er i disse dage i gang med forhandlinger om en førtidspensionsreform.

De Radikale har netop foreslået, at man erstatter den livsvarige førtidspension med en såkaldtrehabiliteringsydelse. Og nu ønsker SF, at velfærdsministeren undersøger helt præcist, hvor mange mennesker der er inde i det offentliges system som følge af, at de flere gange har søgt om førtidspension. Målet er at få et overblik over situationen.

– Der er mange danskere, der kører rundt i systemet, fordi de er for raske til at få en førtidspension og for syge til at tage et arbejde. Vi skal have fundet ud af, hvor mange mennesker, der befinder sig i denne gråzone. Det nytter ikke noget, at vi sætter folk på kontanthjælp efter 52 ugers sygedagpen-ge og derefter placerer dem på kontanthjælp med loft, siger Özlem Cekic, socialordfører fra SF.

Annonce
Ligesom resten af partierne er SF også interesseret i at skaffe mere arbejdskraft.

– Vi må se på, hvem der reelt har en mulighed for at komme i job, og hvem skal vi hjælpe på andre måder. Vi er nødt til at få ryddet op. Folk kan ikke bare mellemlande i kontanthjælpssystemet, siger hun.

I løbet af 1980'erne begyndte de unge at dukke op i førtidspensionsstatistikken sammen med væksten i hård narkotika og andre stoffer i Danmark.

I dag bliver førtidspensionisterne yngre og yngre. Men selvom antallet af førtidspensionister er steget til 240.000, er tallet stadigvæk halveret i forhold til den eksplosive udvikling i 1990'erne, fortæller Steen Bengtsson, senior-forsker på Socialforskningsinstituttet.

– I Norge og Østrig har man ikke formået at bremse udviklingen, og det er man i panik over i dag. Vi er langt fra det niveau. I forhold til de samlede sociale udgifter udgør førtidspensionen stadig en mindre post, siger han.

I stedet for at fastholde førtidspensionen er der brug for at skabe nogle forskellige skånejob, der kan tilpasses den enkeltes arbejdsevne. Og der er god grund til at undersøge ventelisterne ude i kommunerne. Det er dog de store forskelle fra kommune til kommune, der mest undrer forskeren.

– Der er en markant forskel på antallet af førtidpensionister i landets kommuner. Det tyder på, at nogle bliver forkert behandlet eller omvendt får tilkendt førtidspension alt for hurtigt. Hvis man får styr på det, vil man kunne reducere antallet af førtidspensionister, vurderer han.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) ønsker ikke at kommentere SF's forslag om en undersøgelse.

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Syge skal hjælpes ud af social gråzone

Lars Kristensen, publiceret d.28/08 03:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syge skal hjælpes ud af social gråzone
citat:
Antallet af førtidspensionister stiger markant år for år, og unge mennesker og folk med psykiske lidelser udgør en større og større del af statistikken. Syv procent af Danmarks befolkning eller 240.000 danskere er i dag på førtidspension i en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger på flere hænder.



Hvorfor skal mennesker altid stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Ingen mennesker får mulighed for at kunne brødføde sig selv, ved at vi i fødselsgave får brugsmulighed til 1 td. land jord (5.500 m2).

Næ, vi skal alle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når det har brug for hænder, men når mennesker har brug for et arbejde, så stå arbejdsmarkedet ikke til rådighed for menneskene.

Havde vi alle brugsmuligheden til jord, ville alle der gerne ville arbejde på en virksomhed der producerer ligegyldige produkter, tage et arbejde på virksomheden.

Men desværre er vort samfund ikke indrettet for os mennesker, men derimod for de profitgivende virksomheder, der producerer ligegyldige produkter.

Det eneste der ikke er ligegyldige produkter er faktisk de produkter der kan frembringes ved hjælp af jord, FØDEVARER.

Men disse produkter har vi mennesker ikke fået mulighed for selv at frembringe. Næ nej, dem skal vi købe os til og for at vi kan købe dem skal vi have penge og den eneste måde hvorpå samfundet gerne vil have, at folk får penge på, er ved at udøve et arbejde. SLAVEARBEJDE

I denne tid kan alle og enhver se og høre, hvad det er for et samfund vi lever i.

Et samfund der kun er interesseret i, at vi mennesker er slaver og derfor udfører et arbejde for profitgivende virksomheder. Ikke noget med, at vi mennesker kan vælge om vi vil arbejde for de profitgivende virksomheder eller lade være og derved dyrke vor egen føde i stedet.

Et samfund for frie mennesker skal vi ikke have, for i et sådant samfund vil der ikke være profitgivende virksomheder, men derimod virksomhed der giver en tilvækst af fornuftige og nyttige produkter.

Et sådant samfund vil hverken være liberalkapitalistisk, kommunistisk eller socialistisk, men derimod menneskeligt.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Del Link

Re: Syge skal hjælpes ud af social gråzone

medea, publiceret d.28/08 10:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syge skal hjælpes ud af social gråzone


Ja - det var derfor vi indenfor "De Grønne" gerne ville

have noget man kaldte "Borgerløn". Med den ville samfundet

spare en masse penge - til al den kontrol af mennesker -

som der foretages i dag - og samtidig give mere frihed til

at leve livet på ærlige præmisser og ikke kun som

fortravlede "slaver" af økonomisk vækst.

Med de bedste forhåbninger

Kirstine.
Del Link

Re: Syge skal hjælpes ud af social gråzone

else sommer, publiceret d.28/08 11:48 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syge skal hjælpes ud af social gråzone
Flere unge på pension.
Det er klart.
Samfundet producerer selv invalider med fuldt overlæg.
Pr. 31/12 2005 var ca. 16.000 børn anbragt og tallet stiger med astronomisk fart til trods for faldende antal børn.
I indeværende år er kvoten sat op med yderligere 2.000 nyanbringelser plus lovning på at staten træder til ved overskridelse.
Så børneindustrien har kronede dage.
Det foreløbige mål er at anbringe 20 - 25% af alle børn.

Værre ser det ud for børnene.
De bliver misrøgtet og slet ikke livsduelige.
Aftenposten i Norge oplyser 15/4, at når børneværnet en gang har blandet sig i et barns liv, så klare kun 3 af 10 overgangen til voksenlivet.
Det må siges at være en stor spildprocent, især i betragtning af, at der i Danmark til næste år kan forventes en udgift på omkring 40 MILLIARDER til formålet.
Og i betragtning af, at tvangen, mishandlingen og indespærringen påstås at være til "barnets bedste"

Når anbragte børn fylder 18, ophører "foranstaltningen".
Kommunen har så i mellemtiden sørget for, at de står helt uden penge, skolekundskaber,uddannelse, venner, familie, netværk,initiativ, selvtillid, helbred, sociale kompetencer eller andre evner til at klare sig selv.
Næsten altid er de anbragt udenfor "handlekommunen". Det betyder, at de automatisk bliver bistandsklienter på starthjælp i bopælskommunen.
Der er mulighed for hjælp - efterværn - til den unge fylder 23, men det er kommunerne ikke særlig ivrige efter at tilbyde.
Københavns Kommune vælger det aktivt fra for at spare penge og have råd til at gøre endnu flere børn fortræd.

HU HEJ, hvor det går.

Hvad med at sætte børnemishandlerne til nyttigt arbejde og derved undgå landets ruin?
Hvad med at pressen behandlede problemet seriøst?
Politikerne vil og kan ikke på grund af det store stemmepotentiale, derfor taler de udenom.
Det vil være døden for et hvilket som helst parti at gå imod den gammelkommunistiske doktrin at borgerne er til for statens skyld.
De er på tide at indse, vi lever ikke i nogen form for demokrati, men i et teknokrati.
Del Link

Re: Syge skal hjælpes ud af social gråzone

luffen55, publiceret d.28/08 22:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syge skal hjælpes ud af social gråzone
Har selv været i den såkaldte gråzone, for syg til arbejde og for rask til pension - såkaldt imellem 2 stole. Ifølge Svend Aukens søster Gunvor Auken i "det sorte hul".
Blev syg i 1995 og mærkværdigt nok tilkendt pension efter min sygdom i 1995 - efter 9 års trakasserier - i februar 2004.
Blev sygemeldt fra daværende arbejde i 1995 og såkadt via KAD visiteret til en privat revalideringsorganisation kaldet "Patientservice". Det var så kun A-kasse-medlemmer, der kunne optages i denne. Denne ordning blev etableret af en vikarierende socialrådgiver Marc Lehmann i KAD, som pudsigt nok senere blev ansat i Patientservice. Efter min opfattelse deporterede han direkte syge medlemmer over til denne organisation. De fik for hvér klient tilkendt 50% refusion af Arbejdsformidling. Kontanthjælpsmodtager var udelukket.
Dér spildte jeg min kostbare tid fra 1996 til og med 1997.
Déngang hed det 50/50 ordning, og Marc Lehmann, som dengang var ansat som socialrådgiver i Patientservice skaffede mig et job i Undervisningsministeriet, som helbredsmæssigt absolut ikke matchede til mit helbred.
Blev fyret efter 120 sygedages reglen i denne 50/50 ordning.
Derefter kom jeg på sygedagpenge og blev kastet ud i et 16 ugers såkaldt opkvalificerende kontorkursus på 8 timer dagligt.
Dette var absolut ingen succes, da mit helbred ikke kunne klare det.
Efterfølgende en odyssé i systemet.
i 1999 blev jeg smidt ud af sygedagpenge og kom på kontanthjælp indtil min tilkendte førtidspension i februar 2004, på trods af at jeg var tilknyttet smerteklinik i flere år.
Tja, det var min historie i "korte træk".

Anne-Berit
Del Link

Re: Syge skal hjælpes ud af social gråzone

else sommer, publiceret d.29/08 01:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Syge skal hjælpes ud af social gråzone
Kære Anne Berit.

Din historie er horribel men desværre alt for almindelig.
Således bruges pengene til at genere syge og forværre deres tilstand i stedet for at give dem et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

I de økonomiske overvejelser tages det slet ikke med, at mange syge ved at få pension og ro kan passe sig selv og deres familier.
Desuden udfører danske pensionister et uvurderligt frivilligt socialt arbejde.
Jeg så nødigt, at de alle pludseligt nedlagde den virksomhed.
Ærlig talt ville det være på sin plads med lidt påskønnelse.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock