Midt i en æbletid

Vi tyvstartede æblehøsten et par uger før tid. Vi var på familiebesøg og trodsede hvepsene og spiste af blommerne, fik store tomater, men så var der træet med de nærmest perfekt røde æbler, som kaldte på vores opmærksomhed. Skulle vi ikke prøve dem? Havens ejer havde nok ret, da hun påpegede, at vi var kommet et par uger for tidligt til at gå om bord i årets høst af discovery, men efter talrige måneder med importerede æbler med svingende saftspænding og vigende syrlighed tog vi forskud på æblefesten.

I denne uge kom så landets æbleavlere med gode nyheder til alle, som er trætte af de importerede æbler: sæsonens første danske æbler er blevet høstet, og meldingen fra plantagerne er, at høsten er sød, flot og fast. Den lune forsommer med masser af sol har betydet, at sukkerindholdet i æblerne er højere end sædvanligt, mens tørken i juli og august hæmmede frugtens vækst en smule.

Ifølge avlerne er sensommerens første æblehit det smukke discovery-æble. Æblet med det engelske navn, som direkte oversat betyder ”opdagelse”, gemmer på en pudsig historie om held i uheld. Det fortælles, at en engelsk haveejer, Mr. Dummer, i 1949 lagde en kerne af den klassiske engelske sort Worcester Pearmain i sin have. Frem spirede et smukt træ, som han besluttede sig for at give en prominent placering på plænen. Mr. Dummer var invalid, så hans kone måtte hjælpe ham med at få træet plantet om, men hun var så uheldig at brække anklen, så træet fik lov at ligge på plænen under en sæk, indtil Mrs. Dummer atter var på benene og klar til at håndtere en spade. Efter en tid bar træet frugt, og det var ikke hvilken som helst frugt, men et tidligt og særdeles velsmagende æble. Rygtet om familien Dummers særlige æble nåede en planteskolemand, som så mulighederne i et tidligt æble af så god en kvalitet.