Øjnene ser, hvad de vil se

Den amerikanske religionssociolog Phil Zuckerman har skrevet en irriterende, men samtidig uomgængelig bog om religion i Danmark. Irriterende er bogen, fordi den postulerer for meget om et væsentligt emne på et forvrænget grundlag. Men uomgængelig vil den ikke desto mindre være i mange år frem, simpelthen fordi det er så sjældent, at seriøse udenlandske forskere overhovedet som her orker at bo i Danmark i et år for at samle stof til en bog om vores religiøse forestillinger – eller mangel på samme.

Før Phil Zuckerman var der antropologerne Andrew Buckser og Prakash Reddy, men stort set alle andre, der i bogform og på en systematisk, faglig facon har beskrevet danskernes tro og identitet, har også så at sige haft dansk indfødsret.

Slående er det så også, at landets egne professionelle religiøse iagttagere ingen problemer har med at finde både tro og kristendom med betydning i Danmark. Et stort århusiansk forskningsprojekt har med teologiprofessor Viggo Mortensen i spidsen alene i Århus kommune for eksempel identificeret hundreder af religiøse retninger og grupper. Et anden gruppe af religionsforskere fra Københavns Universitet har med teologilektor Hans Raun Iversen ved roret gennem flere undersøgelser dokumenteret kristendommens betydelige rolle som kulturskaber i Danmark. Og tilmed har en tredje gruppe af særligt kulturrelativiske religionsforskere uafladeligt i offentligheden ytret sig om, at folkekirken har for meget at skulle have sagt i kongeriget.

Men amerikaneren Phil Zuckerman begynder og slutter et helt andet – og meget interessant – sted.