Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirkeminister udfordrer dansk mission til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkeminister udfordrer dansk mission

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) fik sig en snak med nogle af de 300 danske missionsfolk, da hun besøgte Danmissions repræsentantskabsmøde. Her taler hun med Kanimozhi Deivasigamani, som er gift med generalsekretær i Danmission, Mogens Kjær. –

- Sonny Munk Carlsen/ Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Kristen mission i andre lande er efter Birthe Rønn Hornbechs (V) mening måske ikke kristendommens første prioritet, men hun kan sagtens se folkekirken spille en rolle i integrationen

Integration, religion og politik, religionsfrihed og ytringsfrihed er begreber, som mange umiddelbart vil sætte i forbindelse med den stormomsuste kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Men det er nok de færreste, som har hørt ministeren udtale sig om den kristne kirkes mission i andre lande.

Det var ikke desto mindre hvad de 300 deltagere på ydre missionsselskabet Danmissions repræsentantskabsmøde i Nyborg i denne weekend lagde ører til. For Birthe Rønn Hornbech var inviteret til at tale om folkekirke og mission, og selvom hendes naturlige skepsis også råder på det område, havde hun sagt ja tak til at møde op.

Ministeren var ikke kommet for at stryge Danmission med hårene. Og selvom stemningen til at begynde med var en anelse tilbageholdende, lykkedes det faktisk ministeren med lige dele charme og frækhed at skabe en lydhør og intim stemning mellem de umage parter.

– Gjorde vi det rigtige, spurgte kirkeminister Birthe Rønn Hornbech med henvisning til den første ydre missions indsats på det afrikanske kontinent for over 100 år siden.

Annonce
– Det er let at være bagklog, for det var en meget anderledes tid dengang. I dag står der som resultat af missionen selvstændige, lutherske kirker rundt om i verden, og det kan ingen begræde. Men mellemkirkeligt arbejde og mission er en udfordring, som det for mig er svært at finde klare svar på. For hvornår holder kirkernes opsøgende arbejde i forhold til andre mennesker op, og hvornår begynder det aggressive og alle overgrebene, spurgte Birthe Rønn Hornbech.

Som præstedatter kender hun udmærket missionens helt særegne livsstil herhjemme, hvad enten det er møder i missionens lokale medlemskreds, foredrag ved hjemvendte missionærer, som fortæller om fjerne kontinenter og eksotiske folkeslag, eller udsendelsesgudstjenesterne, hvor menigheden samles om udsendingene i bøn for en vellykket mission.

– Mission drejer sig om budskabet om Jesus som verdens frelser, hvad enten man tror på ham eller ej. Men det er vanskeligt at sige, hvad det betyder præcist, uden at blive imperialistisk, og det vil vi ikke være. Derfor kommer det også hurtigt til at handle om religionsfrihed derude, og så bliver missionæren politisk. Så er det vi siger, at vi som lutheranere skelner mellem religion og politik og det gør vi sørme også, hvis bare nogle flere ville forstå det. Vi er nødt til at insistere på et frirum til åndsfrihed. Det, som de islamiske stater ikke vil give os, sagde Birthe Rønn Hornbech.

Integrationspolitikken var også en del af ministerens tale, og hun ser gerne flere kirker og organisationer på sit kontor med gode idéer. Den religiøse radikalisering er for Birthe Rønn Hornbech et kæmpe problem på verdensplan, og hun kan godt forestille sig, at kirkerne med deres missionserfaring kan yde mere i fremtiden.

– Det er vigtigt, at nogen, der ikke er bange for religion, tør tage dialogen op, for eksempel folkekirken og Danmission. Antiradikaliseringen starter med, at man ikke er bange for religion. Men man skal erkende forskellene og ikke bare dele tro med hinanden. Men uden at dæmonisere en bestemt religion, sagde Birthe Rønn Hornbech.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​