Så er den germanerkatolske historieomskrivning på banen igen - en lodret løgn der er til at gå til.

Citat

Tyveri, at skade en anden mands kvæg eller at voldtage hans kone. Det var en og samme sag i den tidlige danske middelalder og blev betragtet som en krænkelse af en mands ejendom.

Men opfattelsen ændrede sig i løbet af middelalderen, takket være den katolske kirke.

Citat slut

Den katolske kirke gør da det helt modsatte. Den fratager kvinden alle rettigheder som ligestillet fribåren, fra fuld arvelod, retten til at tage en mand til ægte og kontrol over morgengaven, til at lade sig skille fra ham igen med automatisk forældremyndighed over børnene.

Kristeligt Flagblad er jo kendt for selv at udmærke sig i omskrivning af sandheden så det er naturligvis muligt at Helle Møller Sigh er blevet fejlciteret, for det er sandelig ikke hvad der faktisk var tilfældet.

Lad os starte med Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. oktober 1443:

27. Item hwilcken swen eller man, som qwinne eller jomfrwe woldtagher i stadhen, han bøthe sin hals.

Er vi enige om at den der begår voldtægt mod en kvinde, frue eller jomfru, hænger i nærmeste træ?

Godt, lad os se hvorfor vi har denne glimrende forståelse for den ultimative krænkelse af kvinden.

Den jyske kong Æthelberht til Kent (560-616 e.Kr.)’s lov fastsætter wergeld for en kvindelig træl’s modvillige tab af mødom til 25 guldskillinger (lov nr. 11). I vor oprindelige lovgivning er ”modvillig tab er mødom” sidestillet med ”tab af liv”, og vi kan se at værdiansættelsen af en trælkvinde er 50% af en fribåren kvinde, da samme hændelse for hende udløser en wergeld på 50 guldskillinger (lov nr. 10).

Mænd og kvinder har samme værdiansættelse, og derfor kan vi se at en wergeld på 50 guldskillinger er identisk til wergeld for drab af en fribåren (lov nr. 6).

Hvad er det Helle Møller Sigh ævler om?

Er det tanken bag ”wergeld” – mandsbod – der ikke rigtig er faldet på plads?

Føj for en gang historisk uredelighed. Der må ligge en helt anden skjult dagsorden bag denne påstand.

Hmmm....hvem er mest troværdig? En phd-studerende som har brugt LÆSSEVIS af tid på research, udarbejdning, gennemlæsning, osv, eller en eller anden tilfældig debattør på en eller anden tilfældig side, som tager fat i en tilfældig konge af Kent (der, som bekendt, ikke ligger i Danmark, og derfor heller ikke er relevant i forhold til samfundsudviklingen i Danmark)?

Jeg tror jeg tager nr. 1...