Selvom det har lydt fra flere sider, at EU ikke længere kan fortsætte med ”business as usual” i forholdet til den store nabo i øst, kom man i går ikke frem til en passende måde at løfte pegefingeren over for Rusland efter sidste måneds militære sammenstød med Georgien. -
- Stock.xchng
Rikke Albrechtsen |
2. september 2008
Ordene var hårde, men konsekvenserne var bløde, da EU’s chefer i går mødtes for at diskutere situationen i Georgien
Mens en million georgiere gik på gaden for at protestere over russernes angreb på deres territorium og efterfølgende anerkendelse af udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien, kunne det kun blive til hårde ord, men blød handling på Bruxelles bonede gulve, da EU’s ledere i går mødtes til et ekstraordinært møde.
Selvom det har lydt fra flere sider, at EU ikke længere kan fortsætte med ”business as usual” i forholdet til den store nabo i øst, kom man i går ikke frem til en passende måde at løfte pegefingeren over for Rusland efter sidste måneds militære sammenstød med Georgien.
Til gengæld vil EU-landene forsøge at knytte Georgien og andre af regionens eks-sovjetstater nærmere til sig ved hjælp af blandt andet mere frihandel og lempelser af visumreglerne for på den måde at lade Rusland vide, at EU’s skygge hviler over dets nærområder. Derudover vil man sende EU-observatører til regionen for at være med til at sikre freden.
EU-landene gjorde dog klart, at man befinder sig ved ”en korsvej” i forholdet til Rusland, og at der skal holdes et skarpt øje med, om den indgåede fredsaftale mellem Georgien og Rusland overholdes. Derfor blev EU-lederne også enige om at fryse alle møder med russerne om en samarbejdsaftale, indtil de russiske styrker er trukket tilbage til, hvor de befandt sig før lynkrigen i august. Og derfor sendes den franske præsident Nicolas Sarkozy, der også sidder i EU’s formandsstol for øjeblikket, til Moskva i næste uge for at tale med parterne.
– Det er helt afgørende, at vi sender et meget klart signal til Rusland om, at aggression ikke betaler sig, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der deltog i mødet.
Samtidig afslørede topmødet i Bruxelles, at der er stor forskel på, i hvor høj grad EU-landene ønsker at lægge sig ud med russerne. Især er de lande, der er meget afhængige af energileverancer fra Rusland, ikke særlig ivrige efter at lægge sig ud med bjørnen. Tysklands kansler, Angela Merkel, lagde således en forsonende tone for dagen. Det tyske standpunkt er, at man ikke skal afbryde dialogen med Rusland, understregede kansleren.
Også Italiens statsminister, Silvio Berlusconi, lagde vægt på ikke at ”forværre” forholdet til Rusland.
Umiddelbart virker russerne heller ikke specielt bange for de europæiske udmeldinger. Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, har således gjort klart, at eventuelle sanktioner fra EU’s side vil blive mødt med russiske modtræk, mens hans udenrigsminister Sergei Lavrov i går understregede, at man med interventionen i Georgien havde vist et eksempel på en ny, russisk stil.
Rusland er tilbage på verdensscenen som en ansvarlig stat, der kan forsvare sine borgere, udtalte udenrigsminister Sergei Lavrov.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad