Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nyhedsavisen lukker som det seneste offer i aviskrigen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyhedsavisen lukker som det seneste offer i aviskrigen

Nyhedsavisen nåede at blive Danmarks mest læste avis, men det var ikke nok til at overleve. –

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Læs også

flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nyhedsavisens lukning kan blive en fordel for de store landsdækkende betalingsaviser, men kampen om annoncer fortsætter i aviskrigen

"Modigt, interessant og nytteløst".

Sådan kan gravskriften over Nyhedsavisen, der lukkede i går, lyde – i hvert fald ifølge journalist Lasse Jensen, der er redaktør af programmet "Mennesker og medier" på P1 samt ekstern lektor på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

– Nyhedsavisen har budt på en anderledes forfriskende tilgang til journalistik og har været god til at finde på egne historier. Det samme kan man ikke sige om de øvrige gratisaviser, siger Lasse Jensen.

Han kalder den såkaldte aviskrig, som Nyhedsavisen selv var med til at begynde den 6. oktober 2006, og som avisen nu er faldet i, for "latterlig".

Annonce
– Det har været et rigtig, rigtig dyrt eksperiment, der samlet har kostet udgivere og investorer omkring halvanden milliarder kroner, og der er endnu ikke fundet nogen beviser for, at gratisaviser kan betale sig, siger Lasse Jensen.

Da det i går stod klart, at gratisavisen Nyhedsavisen lukker, var der drama foran hovedkvarteret på Margretheholm i København. 20-30 ud af de 300 polske avisbude, der ikke har fået løn for august, trampede og spyttede på aviser og truede den administrerende direktør Morten Nissen Nielsen, så politiet måtte tilkaldes. Men de 50 journalistiske medarbejdere, der nu står uden job, holdt sig i ro til mødet med avisens ledelse, hvor de blev orienteret om lukningen.

– Det er ærgerligt, og det kom som et chok for os. Når det er sagt, har vi vidst fra begyndelsen, at det var et risikofyldt projekt, vi hoppede med på, og at det her kunne ske, siger Mia L. Christensen, journalist og stedfortrædende tillidsmand på Nyhedsavisen.

Det er vanskeligt at starte ny avis i Danmark. Og efter knap to års kamp for overlevelse, flere fyringsrunder, ejerskifte og økonomisk usikkerhed har gratisavisens ejer og hovedaktionær Morten Lund opgivet at foretage en ellers planlagt kapitaltilførsel. Dermed er det ikke forsvarligt at fortsætte driften af avisen, kunne han i går fortælle medarbejderne.

Den gratis trafikavis Dato fra Berlingske-koncernen blev krigens første offer. Tilbage på gratisavis-markedet står MetroXpress A/S, der udgiver trafikaviserne MetroXpress og 24timer samt Berlingske Medias Urban. Og flere spillere på det marked er der ikke plads til, konkluderer Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved Copenhagen Business School.

– Gratisavis-markedet er kommet for at blive. Der er et rigtig godt marked for en avis og et hæderligt marked for to, siger Anker Brink Lund til Ritzau.

Koncernchef i Berlingske Media Lisbeth Knudsen betegnede i går over for Journalisten.dk lukningen af Nyhedsavisen som "en god nyhed".

– Det er naturligvis beklageligt for medarbejderne. Men Nyhedsavisen var et fantasi-projekt, siger Lisbeth Knudsen, der efter store økonomiske tab på det danske gratisavis-marked nu håber på et sundt marked, der takket være mindre konkurrence kan arbejde med mere "realistiske annoncepriser", som hun kalder det.

Aviskrigen er med Nyhedsavisens død ikke forbi, men den kan gå hen og blive en fordel for de trængte betalingsaviser, vurderer Frands Mortensen, der er professor i medievidenskab på Aarhus Universitet.

– Betalingsavisernes situation bliver forbedret, fordi der forsvinder en meget vigtig konkurrent, især for de store landsdækkende aviser. Det er det væsentligste, for Nyhedsavisen kunne true dem, ikke alene på annoncepriserne, men også på abonnementsdelen, fordi folk jo kunne gå hen og mene, at de kunne undvære deres betalingsavis. De almindelige gratisaviser, der ikke bliver husstandsomdelt, er ikke en trussel, når det gælder abonnenter, siger han.

Han peger på, at kampen mellem gratis- og betalingsaviserne nu kommer til foregå i forhold til annoncørerne.

– Og det er slemt nok for betalingsaviserne. Deres situation er i forvejen meget dårlig med dalende annonceindtægter og abonnenter, der siver væk. Virkeligheden i dag er, at man kan få de rå nyheder på nettet, læse hurtige gratis nyheder i trafikaviserne, og dertil kommer en eksplosiv udvikling inden for radio- og tv-kanaler. Hvad skal de store landsdækkende aviser gøre for at overleve, spørger Frands Mortensen og svarer selv:

– De skal lave bedre journalistik.

For gratisaviserne fortsætter krigen også. Selvom hovedrivalen Nyhedsavisen er lagt i graven, vil overleverne fra MetroXpress og 24timer fortsætte som hidtil under samme paraply, forsikrer cheferne over for Ritzau. Lukningen af konkurrenten Nyhedsavisen får ikke ledelsen bag landets nu to største gratisaviser til at overveje endnu et offer i kampen om avismarkedet.

Men Jørgen Poulsen, professor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter, spår 24timer en kort fremtid, fordi den i sin tid blev startet af JP/Politikens Hus for at tage konkurrencen op med netop Nyhedsavisen. Derfor er der ifølge professoren ingen grund til at fortsat at satse på en avis, der alene sidste år kostede JP/Politikens Hus i nærheden af 250 millioner kroner.

Selvom det i går var en trist dag for medarbejderne, der har knoklet for Nyhedsavisens overlevelse i to år og nu bliver arbejdsløse, er de alligevel fortrøstningsfulde, siger journalist Mia L. Christensen.

– Vi har været stolte over at være med til at lave Danmarks bedste avis, i hvert fald den mest læste. Vi sluttede på toppen, så vi kan næsten ikke gøre det bedre.

remar@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​