Avisdød

NORMALT VIL VI her på avisen beklage en konkurrents død. Dagblade spiller en helt særlig rolle for meningsdannelsen i samfundet, og derfor indskrænkes den offentlige debat, hver gang et dagblad lukker. Med Nyhedsavisens lukning i søndags forholder det sig dog anderledes. Man må beklage, at så mange ansatte nu mister deres job og må hente månedslønnen i Lønmodtagernes Garantifond, fordi de stolede på deres ledelses løfter til dem. Men hele det kamikazeagtige gratisavisprojekt har fra begyndelsen været præget af fantasteri. Selvom avisens stiftere førte sig frem med selvsikkerhed og en cigarføring, der næsten ikke er set højere i dansk dagspresse, er de eneste varige spor, Nyhedsavisen kommer til at sætte i medieverdenen, de problemer, den har påført betalingsaviserne.

TIL FORSKEL FRA de øvrige gratisaviser ville Nyhedsavisen bevise, at det kunne lade sig gøre at lave en husstandsomdelt kvalitetsavis, finansieret alene af annoncer. Nyhedsavisens kvalitet var højere end niveauet i de øvrige gratisaviser, men dens ambition om at forny dansk journalistik lykkedes aldrig. Det er ingen imponerende præstation at give en avis mange læsere, hvis man har penge nok. De store islandske kapitalinteresser, der fra starten stod bag Nyhedsavisen, lod omverdenen vide, at den største pengetank ville løbe af med sejren i gratiskrigen. Målet for Nyhedsavisen var at slå betalingsaviserne ihjel ved at stjæle deres læsere.

Men storhed står for fald. En gratis husstandsomdelt avis er ikke økonomisk rentabel. Lukningen af dagbladet Dagen for seks år siden viser, at det også er uhyre vanskeligt at etablere selv et betalt dagblad. Ingen har siden stiftelsen af Information i 1945 haft held med at lancere betalingsaviser her i landet.