Fra Superman til Jesus

– Tegneserien har lige fra 1920’erne haft religiøse temaer som fast bestanddel, fordi man fik superhelteserien, som har eksplicit religiøs metaforik. Det handler ofte om, at der kommer en fra ingenting eller fra Himlen ned på Jorden og frelser mennesket, forklarer han.

Han kalder den religion, som man ser i superheltehistorierne, for pseudo-religion. Det er et medie, som er henvendt til børn og unge, og det er primært det fantastiske og magiske i fortællingerne, som er omdrejningspunktet. Religiøse fortællinger er nogle af de mest fantastiske,og derfor er det også naturligt, at de bliver brugt som inspiration til et medie som tegneserier.

Tegneserier er samtidig et produkt af den kultur, som de er en del af, og de afspejler derfor ofte det religiøse verdensbillede, som skaberen har, fortæller Matthias Wivel, der skriver ph.d.-afhandling i kunsthistorie på University of Cambridge og er en af Danmark største tegneserieeksperter:

– Religion har samme betydning for tegneserier, som den har for litteratur og billedkunst. Det influerer kunstnerens opfattelse af verden. Ikke mindst i USA, hvor religion er en meget væsentlig del af samfundet, fortæller Matthias Wivel.

Han forklarer, at religion tidligere lå som et skjult tema, fordi tegneserier i højere grad var et massemedie end det er i dag. Religion kommer ikke til udtryk direkte i de tidligere tegneserier, men kan tydeligt ses i det moralske univers. Et godt eksempel på, at religion i høj grad stadig var til stede i tidligere tegneserier er Radiserne, som er en af de mest populære tegneserier gennem tiderne. Søren Bruns bedste ven, Thomas, har ofte filosofiske samtaler med sig selv, hvor religion tydeligt er et underliggende tema, som det ikke kræver megen tankevirksomhed at gennemskue.

Hans Christian Christiansen fortæller, at der tidligere var en regulær censurinstans, the Comics Code, som begrænsede forfatternes frihed. Det skabte restriktioner for, i hvilken udstrækning man kunne skildre temaer som vold, sex og religion i tegneserier.

I dag ser det imidlertid helt anderledes ud, og med tegneserier med Jesus i hovedrollen er religion for alvor blevet et tema, man kan skildre. Selve mediet har udviklet sig en hel del siden de tidlige tegneserier. Fra at være et massemedie, som især var henvendt til børn, som man så det i 1930’erne, er det i dag blevet mere normalt at lave tegneserier henvendt til voksne. Det har også haft stor betydning for, hvordan man fremstiller religiøse temaer.

– I nyere tegneserier bliver der oftere funderet over religion på et eksplicit plan. Det er blevet ligesom bøger, hvor forfatteren prøver at debatere teologiske spørgsmål, fortæller Matthias Wivel.

Han nævner eksempelvis Persepolis. Det er en tegneserie, som skildrer en ung piges opvækst i det meget religiøse Iran. Selvom tegneserien ikke behandler religiøse spørgsmål, er religion et grundvilkår i det samfund, som tegneserien beskriver. Der er simpelthen ikke den samme berøringsangst i dag som tidligere. De ydre rammer har også haft betydning for, hvilke historier man kan fortælle gennem et medie som tegneserien. Fra at være tynde hæfter med korte historier, er mange tegneserier i dag længere fortællinger, og tegneren har fået flere grafiske muligheder.

Den såkaldt grafiske roman har skabt et nyt marked for tegneserier, og den udvikling har givet helt nye muligheder.

En af tegneserieverdenens helt store forfattere, Robert Crumb, har netop færdiggjort en længe ventet tegneserieversion af Første Mosebog. Den skulle ifølge Matthias Wivel være meget tekstnær og ikke så fortolkende, som man kunne forvente.

Den danske tegneserieforfatter Peter Madsen er et godt eksempel på, hvad man kan med den nye tegneseriegenre. Han har haft stor succes med tegneserien Valhalla, som handler om de nordiske guder, men han har også udgivet tegneserier om Bibelen og Jesus. Han er fascineret af myter, og det er de store fortællinger, som har optaget ham ved det nordiske gudeunivers. Med de kristne tegneserier har det i højere grad været hans egen religiøse interesse, der drev nysgerrigheden.

– Med de kristne fortællinger, jeg har lavet, har det betydet noget for mig i forhold til min egen tro. Det har været min udforskning af, hvad jeg tror på, forklarer han.

Det er ikke kun kristendommen, som viser sig i tegneserierne, fortæller Peder Byberg, som studerer religionsvidenskab ved Københavns Universitet og har forsket i sammenhængen mellem religion og tegneserier. Han forklarer, at som noget helt nyt er tegneserien ”The 99” baseret på islamisk mytologi, og alle superheltene i serien er muslimer. Det nye ved tegneserien er, kort fortalt, at den fra sin begyndelse som bevidst strategi har forholdt sig til det religiøse klima, den skulle distribueres i. Tegneserien har været igennem den kuwaitiske censurkomite, før den fik tilladelse til at blive udgivet, og alle seriens kvindelige helte bar tidligere tørklæde for at undgå at støde ortodokse muslimer. I dag har de imidlertid smidt tørklædet. Skaberen af tegneserien, Naif al-Mutawa, tager afsæt i, hvad han mener er en særlig islamisk model, som er 99 individuelle værdisæt. De 99 værdisæt, som er Allahs 99 navne, er eksempelvis visdom, gavmildhed og barmhjertighed. I følge Koranen er de 99 værdier det ultimative udtryk for det guddommelige. Peder Byberg forklarer, at man ikke skal se ”The 99” som et modsvar til den amerikanske superhelt:

– Det er snarere tegneserien som et indtrængende kulturelt element, der er blevet assimileret i en arabisk kulturel og religiøs kontekst, forklarer han.

Udviklingen af genrer som erindringstegneserier og tegneserier, der bygger på journalistiske reportager, har også lukket op for, at religion kan fylde mere. Tegneserier afspejler mere og mere samfundet, som det også gøres i andre medier. Det er blevet mere naturligt, at også tegneserier handler mere om religion, fordi det fylder mere i samfundet.

Religionshistoriker Mikael Rothstein nedtoner den betydning, som religion har haft for tegneserier. Han mener, at religion ligesom vold, sex, penge og mad er noget, der optager de fleste mennesker, så derfor er det et godt tema at fortælle historier ud fra.

– Tegneserier skal som al anden litteratur underholde, skabe eftertænksomhed, gøre bange, provokere eller berolige alt efter forfatterens intentioner. Man plukker derfor det, man har brug for til at nå sin pointe og sit publikum – og for at tjene de penge, man drømmer om. Religion er her et virkemiddel på linie med alle andre, forklarer han.

Mikael Rothstein har tidligere i år udgivet en artikel med religion og tegneserier som det primære omdrejningspunkt. Baggrunden for artiklen er et univers, vi alle kender, nemlig Andeby. Her konkluderer Mikael Rothstein på baggrund af en analyse af et univers fyldt med magi, hekseri, østens mystik, nye religiøse bevægelser og oldtidens religiøse skikkelser, at institutionaliseret religion ganske enkelt ikke findes i Andeby.

– Min pointe er, at der er tale om et så godt som religionsløst samfund. Naturligvis har Anders And ingen religion. Hvad skulle han dog bruge sådan en til? Husk på, at religion nok er en stærk kulturfaktor, men vi er ikke alle sammen religiøse. I den forstand føler jeg et meget stærkt broderskab med Anders, som jeg har elsket hele mit liv, siger han.

hviid@kristeligt-dagblad.dk