5. september 2008
Af Johannes Nørregaard Frandsen
Salmen Hil dig, Frelser og Forsoner! hører til Grundtvigs og salmebogens store, synes jeg. Sven Gundel har, ligesom for resten jeg selv, sunget den for nylig i kirken, og det fik ham til at reflektere over ordet sold, som jo indgår i disse smukke linjer: Skønt jeg må som blomsten visne,/ skønt min hånd og barm må isne,/ du, jeg tror, kan det så mage,/ at jeg døden ej skal smage,/ du betalte syndens sold!.
Gundel er helt klar over at sold betyder løn, (jf. også Romerbrevet 6, 23 i Det Nye Testamente, som Grundtvig henviser til) ligesom det er klart, at en sold dermed kan soldes væk. Nu spørger Gundel så, er der en sammenhæng med den sold, der kan bruges, når man sigter sin kompost?
Se, det er et dejligt spørgsmål, som straks får klummeskriveren til at gå i ordenes sold, altså i ordenes tjeneste, og det er ganske vist, at en betydning af ordet sold er løn. Dette ord kommer til dansk fra det tyske solt, der igen kommer fra fransk solde, italiensk soldo og latinske former som solidus, der betyder massiv, solid eller fast, eller soldus, der var betegnelsen for en guldmønt.
Sold er i dag et gammeldags ord for løn eller betaling, men er i nær familie med moderne ord som solid, saldo og soldat. Ordet soldat faktisk betyder én, der modtager betaling for sin tjans, én, der er i sold eller modtager sold for sin gerning.
Morsomt nok er sold især siden 1800-tallet brugt enten højtideligt eller i forbindelse med drikkelag og fester.
Den højtidelige sold skal oftest forstås overført og er især fastholdt af salmerne. Vi så det hos Grundtvig, men også her hos Kingo: I Sandhed Ord at blive,/ Guds Kraft er Eders Sold. Desuden anvendte 1800-tallets digtere ordet ret ofte. I slutningen af 1800-tallet bliver det til betegnelsen for en studenterkreds, altså en fortrolig gruppe af studenter, og her henviser det altså bestemt ikke kun til det akademiske gruppearbejde, men til at tidens forkælede studerende nok kunne tage fra, når det gjaldt at solde og overrisle sig i sager som vin og øl.
Det var engang, der var studenterkultur til!
Men hvad så med den sold, der sorterer de grove dele af komposten fra, mens den gode del så fint lader sig sigte gennem trådnettet? I udgangspunktet har dette ord ikke noget med det andet sold at gøre. Dette ord stammer fra et oldnordisk ord, saald eller sáld, der betyder at sigte, så her er intet svireri eller aflønning for krigstjeneste, når de grove partikler skal sorteres fra de fine, men det skal da ikke betyde, man ikke kan nyde en håndbajer, når der laves kompost i haven!
Der er altså ingen direkte forbindelse mellem de to ord, men det opstår der så alligevel. Jeg har set ordet sold anvendt, hvor der hentydes både til løn og til dette, at noget sorteres. Man kan jo nok forestille sig, at soldebrødre lettere falder igennem samfundets store sold.
Det ville da være syndens sold.
sprog@kristeligt-dagblad.dk