En slentretur ad kongevejen til det ubevidste

I mange år har jeg trodset denne påmindelse og skrevet mine drømme ned og forsøgt at analysere dem, så godt jeg kan, i den forstand, at jeg har lært af Freud, at masser af drømme-elementerne har rødder tilbage til barndommen, så jeg sommetider drømmer om min barndoms kulkælder eller har en tydelig lugtgenkendelse fra vores tørreloft. En anden nøgle er det, Freud kalder dagsrester. Freud arbejder med både drømmen og det, han kalder drømmearbejdet.

Han mener, at der er et forløb mellem det, han kalder den latente (skjulte) og den manifeste drøm. Plus drømmecensuren, at du selv i søvnen forbyder dig selv at tænke visse tanker. Stol aldrig på et menneske, som forsikrer Dem: Det kunne jeg ikke drømme om! Vær vis på, at det præcis er det, han drømmer om. C.G. Jung, den schweiziske psykiater, var oprindeligt elev af Freud, men dannede sin helt selvstændige og originale teknik til drømmetydning. Kort fortalt: Freud mente, at drømmen havde en årsag. Han mente, at det, vi fortrænger med vores dagsbevidsthed, dukker op i søvnen nøjagtigt som en korkprop, som vi holder nede med fingeren i vandet, suser op til overfladen, når vi giver slip.

Jung derimod er ikke kun optaget af drømmens årsag (kausale analyse), han er væsentlig optaget af drømmens finale funktion (final betyder, at drømmen ikke kun har en årsag, men også et helt afgørende formål). Pointen er, at et menneske, der hele dagen kun står ved et samlebånd eller i en chokoladebutik, i drømmen modtager en anelse om, at ethvert menneske har langt større muligheder, end det realiserer. Samlebåndsarbejderen kan for eksempel drømme, at han er kejser, og pigen i chokoladebutikken kan drømme, at hun er en prinsesse.

Det har længe undret mig, at mine drømme kan overraske mig, undre mig, skræmme mig. Drømmen kører jo som en slags film i hjernen, hvor jeg, når jeg drømmer, både er manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller og hovedperson. Hvordan kan noget, som jeg selv har lagt til rette og skrevet, overraske mig?

Et eksempel har jeg fra Olof Lagercrantz. Han skriver, at han i drømmen sidder i et tog over for sin professor fra universitetet, som han holdt meget af, og som har inspireret ham. Og hør nu her:

Den flinke professor sidder med højre hånd gemt i venstre jakkelomme, som en anden Napoleon. Lagercrantz beder ham om at tage hånden op og får et frygteligt chok i søvnen, fordi der ikke er nogen hånd, men derimod en spids jernkrog. Hvordan kan drømmeren blive chokeret? Det er jo ham selv, som har komponeret drømmen. Hvordan kan han både bede om at se hånden og næsten dø af skræk ved at se en jernkrog?

Jeg slutter første del af denne klumme med en parallel til det, jeg her har citeret. Fra jeg var barn, har jeg haft en smule angst for at spise fisk, fordi jeg to gange har fået store fiskeben galt i halsen, en gang så jeg måtte på skadestuen. Forleden drømte jeg, at jeg sad i et venteværelse hos en læge, jeg kender. Jeg havde samme dag spist fisk, men ikke fået ben i munden. Dog havde jeg ved nabobordet set et drabeligt fiskeskelet med masser af ben. Det var dagsresten.

Min læge kom i drømmen ud i venteværelset med en stor lægetaske. Lidt efter kom en anden læge, jeg har kendt, med en lægetaske. Derefter tre andre læger. Nu var vi mange. Alle havde de, og jeg vidste ikke hvorfor, deres arbejdstasker på skødet. Nu opstår dramaet. Jeg tager mig til munden, og i samtlige tænder sidder fiskeben fast og rager ud af læberne, det gør frygteligt ondt. Alle lægerne åbner taskerne og tager en tang op, som er det eneste, de har i deres taske. Fra alle sider begynder de at trække benene ud af tænderne på mig med befriende snuptag. Det er en lettelse, og jeg vågner lykkelig. Jeg spørger nu læseren, hvordan kan jeg, før at jeg har fået fiskebenene i munden, vide, at alle var klar til at gribe ind? Det er jo mig selv, der digter drømmen. Først anede jeg ikke, hvad de tasker skulle, det faldt mig ikke ind, at de sad med skjulte tænger. Da jeg næsten er lammet af min urgamle fiskebensangst, går de aktivt i gang med at befri mig, men de er der med deres tasker og hjælperedskaber, før der er noget, der generer mig.

Næste uge kommer anden del af min drømmefascination.

kultur@kristeligt-dagblad.dk