Mere om Stangerups dæmoner

TIL DE LÆSERE, der ikke har fulgt med i den ordveksling, jeg og Nils Gunder Hansen har haft efter hans anmeldelse af bogen Du må ikke sjuske med dit liv:

Jeg spurgte om, hvad det ville sige, at det var en kliché, når forfattere talte om deres kamp med indre dæmoner. Jeg mener, Lukas har fortalt om og citeret Jesus for de berømte ord om, at hvis man føler sig fri af sin indre dæmon, så farer den en og finder syv andre. Der er plads i en mand, der føler sig renset og pyntet. Gunder Hansen svarede, og det takker jeg ham for, og det var også for andre læseres skyld end min egen, at jeg bad ham uddybe.

Jeg synes bare stadig ikke, at hans duplik er klar nok. I korthed prøver vi igen, men dermed ikke mere i disse spalter.

Nils Gunder Hansen, mener du, at hvis en forfatter gik på antabus og aldrig drak mere, var han fri af sine indre dæmoner? Den kan du sælge til mange afholdsforeninger, for jeg forstod, du mente, at dæmonen ikke lå i manden, men i flasken. De fleste psykiatere mener noget andet.

Glæder mig til dit svar. Gid det bliver kort.

Jeg har kun lavet én eneste aforisme i mit liv: Når folk drikker for at glemme hvorfor glemmer de så aldrig at drikke?.

Derimod har Ole Berthelsen Københavns tidligere biskop lavet en god aforisme. Vi bor i samme ejendom. Folk med en god samvittighed har som regel en dårlig hukommelse.

Nils Gunder Hansen svarer:

Kære Johannes Møllehave.

Vi kommer nok ikke til ende med den her diskussion, for den kan hurtigt blive meget omfattende. Den angår for eksempel det, der i filosofien hedder det psyko-fysiske problem: Hvordan er relationen mellem den menneskelige bevidsthed, vilje og jeg-følelse på den ene side og menneskets biokemiske processer på den anden side?

Hvis et menneske under en lsd-rus farer ud på gaden og dræber et andet, vildtfremmed menneske, hvad der mig bekendt er forekommet, kan man vel ikke sige, at netop dette menneske var mere disponeret for at blive morder end så mange andre. Og nu bragte lsden det blot frem i det åbne.