Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen – Religion er ikke noget, der er støbt i cement til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

– Religion er ikke noget, der er støbt i cement

Der er debat om sekularisme og religion i EU. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Ægte dialog om og mellem religioner kan kun ske, den dag trossamfundene vender blikket indad og tør relativisere det allerhelligste, mener rabbiner David Meyer, der er sammen med en katolsk præst og en muslimsk imam har skrevet bogen ”De smertefulde vers”

– Som jeg ser det, er den inter-religiøse dialog ofte ren kosmetisk. Man taler sammen, man er på samme platform, men det bliver på et ekstremt høfligt niveau, og man kommer sjældent ind og røre ved de grundlæggende problemer. Og en ægte dialog handler ikke om at sætte sig ved det samme bord og lytte passivt. Det er en dialog, der forstyrrer, og som kan ændre på tingene og kan ryste mig i mine sikre forestillinger, siger David Meyer.

Den franske rabbiner og universitetslektor er medforfatter til bogen ’Les Versets douleureux’, de smertefulde vers, der er et samarbejde mellem ham selv, den katolske præst Yves Simoens og imamen Soheib Bencheikh, hvis hele pointe går ud på, at de hver især tager fat på ømtålelige emner i deres egne hellige tekster og på den måde lader deres tros beskidte vasketøj komme ud og hænge.

– Vi må tale om ikke bare det, der generer mig hos ham, men det, som generer mig ved mig selv. Ellers er jeg så opfyldt af min egen sandhed, så er jeg så stolt af mit eget system, dens tolerance og sammenhæng, historien og klogskaben i den, at der ikke længere er plads til en dialog med den anden, siger Meyer, der forleden deltog i Europa-Parlamentets liberale gruppes konference om sekularismen versus religionen i Europa.

Annonce
Derfor mener han, at man må ind og se med luppen på de afsnit, hvor Johannes-evangeliet kan anklages for at være anti-semitisk, hvor en hadith opfordrer muslimer til mord på konvertitter, eller hvor en talmudiske tekst siger, at det er ok for jøder at stjæle fra ikke-jøder.

– Man må forstå, at de hellige tekster, som vi baserer os på, og nogle gange bruger til at bekrige hinanden med, for det første ikke er urørlige, for det andet måske er blevet ændret gennem historien, og for det tredje måske har nogle sociale, historiske eller menneskelige medbetydninger, siger Meyer.

Hans mission er at få folk til at opgive at ”se deres religioner som noget, der er støbt i cement”.

– Man må lære dem, der tror som en selv, at acceptere, at deres tradition ikke er den højere sandhed. At den ikke engang udgør jagten på sandheden. Den er simpelthen bare en del af en søgen efter en måde at leve på, som passer dem, siger han.

Ifølge Meyer handler det om at turde relativisere det hellige, turde stille spørgsmål ved det.

– På den måde får man så at sige lukket alle ænderne ud af skabet og prøver på ikke bare at berettige, at de var derinde, men at finde ud af, hvordan de overhovedet kom ind i det skab. Det er et systematisk akademisk, historisk, sociologisk og religiøst arbejde, som skal kaste et moderne og kritisk blik på de tekster, som formodes at være hellige, siger han.

Og dette opgør med det hellige skal også tages i forhold til den måde, religionerne spiller sammen med de øvrige demokratiske værdier, vi bekender os til, mener Meyer. Et praktisk eksempel er det Charter for grundlæggende rettigheder, som EU har vedtaget, og som indeholder basale ting som frihed, værdighed, lighed og retfærdighed.

– Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg ikke underskrive det, fordi jødedommen ikke respekterer den første side i charteret for grundlæggende rettigheder. Og det er helt sikkert ikke kun jødedommen, siger han og understreger, at det er et spørgsmål, som skal stilles, selvom det ikke er nogen rar fornemmelse.

– Jeg siger det, fordi jeg håber, at der er andre, der vil følge mig, for ellers er det selvfølgelig rent religiøst selvmord. Men det gør mig trist, at vi ikke har modet til rigtigt at konfrontere vores religioner, siger han.

– Man må ikke være bange for religionen.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​