En varm hånd fremmer moderkærligheden

Lisbeth Larsen er i gang med en toårig uddannelse som observatør inden for nidcap. Det er en særlig teknik inden for spædbarnspleje, som kom til Norden fra USA for godt 10 år siden, og som afdelingen har taget til sig og sat i system. Uddannelsen skal gøre hende i stand til bedst muligt at vejlede forældrene til det enkelte barn i særlige situationer som spisning, bleskift og bad.

Berøring er basal for alle babyer. Men når det drejer sig om for tidligt fødte, er den endnu mere vital. Dér spiller måden, man rører ved barnet på, også en stor rolle, forklarer hun.

– Man kan sige, at nidcap er en afart af kængurumetoden, hvor barnet hele tiden er i fysisk nærkontakt med moderen. Det vigtigste er, at man berøringsmæssigt samler barnet. Det skal ligge hud mod hud op ad forælderens bryst eller mave, mens man holder om det. Et fast tryk, varme og følelsen af nøgen hud mod kroppen giver barnet den bedste udvikling, siger Lisbeth Larsen.

– Nyfødte har en sæk med fysisk kontakt, de skal have fyldt op. Når sækken er fuld begynder de helt konkret at vende blikket mod mors og fars ansigter. Så starter samspillet og den følelsesmæssige udvikling. Men hvis sækken er halvtom, føler de hele tiden, der mangler noget, og har ikke overskud til at orientere sig mod verden omkring sig, illustrerer sundhedsplejerske Anne Brødsgaard, som er sundhedskoordinator på afdelingen, og står for undervisning af personale.

Men det for tidligt fødte barn er skrøbeligt, og er ikke – som os andre – i stand til at filtrere sanseindtryk fra. Ifølge Lisbeth Larsen og Anne Brødsgaard er det helt forkert at stryge babyen her og der, eller give sig i lag med babymassage. Selvom forældre gør det af en hjertens god grund, kommer de ifølge dem til at overstimulere barnet, hvilket kan være næsten lige så slemt som manglen på berøring.

– Barnet bliver uroligt, trækker vejret uregelmæssigt, tager armene op i "hurrastilling," vender hovedet væk med et panisk blik, og får svært ved at fordøje maden. Vi kan simpelthen måle, om barnet er i ubalance. Og målet er at få det i balance, for først da kan det komme videre i sin udvikling, forklarer Lisbeth Larsen.

I gamle dage svøbte man nyfødte. I dag er man vendt tilbage til udgangspunktet, omend ikke så radikalt.

For berøringsmæssigt at samle barnet omkranser man det med håndklæder i kuvøsen eller vuggen, så det mærker en afgrænsning mod hoved og fødder.

Verden er endnu alt for stor og uafgrænset. Fra at have været i den omsluttende – trygge og varme – livmoder giver man derved babyen en blød start ind i de store vidder, fortæller Lisbeth Larsen.

Det er først, når børn bliver lidt større, at de elsker at rende nøgne rundt, og om sommeren kan det blive en kamp at give dem tøj på kroppen. Sådan er det ikke for nyfødte. For også stof på huden er en afgrænsning af verden udenfor – og en subtil berøring af huden.

Derfor er også stoffets kvalitet vigtig: bomuld, silke, ru lærred eller syntetisk? For spæd hud åbner det alt sammen op for forskellige sanseoplevelser, gør Anne Brødsgaard opmærksom på.

– Når babyen skal have tøjet af og mærker den kølige luft mod huden før et bad, lægger man en vaskeklud hen over barnets bryst for atter at afgrænse dets verden. Og når det skal vejes svøber man det i en stofble, fortæller hun og illustrerer, hvordan berøring kan (videre)give både uro og ro.

Anne Brødsgaard rejser sig op og viser førstnævnte ved at tjatte, prikke og klappe Kristeligt Dagblads udsendte op og ned af arm og skulder, hvilket uvægerligt opleves som irriterende, og noget man har lyst til at ryste af sig. Dernæst tager hun med begge hænder et fast greb om mine skuldre og holder fast. Straks får hun min fokuserede opmærksomhed.

Nyfødte – også for tidligt fødte – har alle sanser i behold. Sanserne udvikles nemlig allerede i fostertilstanden. Smags-, lugte- og følesansen udvikles i 12. graviditetsuge, høresansen udvikles i uge 20 og synssansen i uge 24. Derfor er det en skrøne, at nyfødte ikke kan føle smerte, som jo er en ekstrem aktivering af følesansen.

I modsætning til tidligere gives da også i dag smertestillende midler til nyfødte, der for eksempel er blevet taget med sugekop med et aflangt og blåmærket hoved til følge. Men der gives også sukkervand som smertestillende middel, når nyfødte eksempelvis skal have taget blodprøver. Dér aktiveres jo smagssansen. For sanserne hænger i virkeligheden uløseligt sammen, understreger begge sundhedsfaglige eksperter.

Selvom det rationelle menneske har valgt at lægge dem i adskilte kasser.

Det kan for tidligt fødte naturligvis ikke forholde sig til. De er endnu instinktive som små dyreunger i deres forhold til verden. Derfor er en grundlæggende tanke i nidcap-plejeformen, at alle sanser skal dæmpes i kontakten til det spæde barn, der ikke selv kan filtrere de overflødige indtryk fra.

– Lyset skal være dæmpet og aldrig skinne barnet direkte i ansigtet. Stemmerne skal være lave og venlige, bevægelserne rolige, berøringen fast og stabil. Skrappe lugte og parfumer skal undgås. Døren ind til stuen skal være lukket for at begrænse indtryk udefra. Og folk tænker sig jo om en ekstra gang inden de går ind i et rum, hvor døren er lukket, fortæller Lisbeth Larsen.

Vi bevæger os da også stille, næsten ærefrygtigt, ind på en stue i neonatal afdeling. Her opholder fem-seks for tidligt fødte børn sig sammen med deres forældre. Der er både kuvøser og vugger til babyerne, men alle ligger de hos deres mor eller far, tæt ind til hjertet.

I et hjørne af stuen ligger Victor Emil op ad sin mors bryst. Han er fem dage gammel og vejede ved fødslen 1775 gram og var 46 centimeter lang. Han blev født otte en halv uge for tidligt. Moderen halvt sidder, halvt ligger, i en behagelig lænestol med hånden instinktivt skærmende for den lillebitte drengs hoved.

– Og han er endda stor, forsikrer Lisbeth Larsen.

Hun udstråler nærvær, åbenhed og betryggende sikkerhed, da hun kommenterer en anden lille drengs vredesudbrud hos sin mor. Stemningen på stuen er lavmælt og indadvendt. Følelsen af at være uvedkommende gæster, som en journalist og en fotograf uvægerligt er sådan et sted, får os hurtigt til at forlade stuen efter endt ærinde.

Moderkærlighed er dog ikke noget, som altid udløses pr. automatik. Det ved personalet på neonatal afdeling, hvis opgave er at give forældrene det nødvendige skub til at overkomme deres modstand mod berøring. For ifølge Lisbeth Larsen og Anne Brødsgaard fremelskes moderkærligheden rent faktisk ved at sidde med barnet.

Selvom der ifølge dem er god plads til at være blød far på afdelingen, prioriteres moderen dog højest, når det kommer til fysisk kontakt med den nyfødte.

– Nogle forældre er angste og bekymrede for deres barns fremtid efter en måske traumatisk fødsel og har svært ved at mærke de positive følelser. Nogle tror, at barnet er så lille, at det ikke kan tåle at blive taget op. Så er det godt for dem at mærke, at barnet trods sin størrelse også er livskraftigt. Selvom det måske kun vejer et kilo eller halvandet, kan det bevæge sine hænder og se på én, fortæller Lisbeth Larsen.

I tilkøb øger barnets fysiske nærhed moderens tilstrømning af mælk, hvilket fremmer amningen, som igen øger mor og barns nærhed og "følelsesmæssige bonding" i en positiv og selvforstærkende spiral, fortæller de to sundhedspersonaler.

For berøring er altid gensidig. Når man rører ved nogen, bliver man også selv berørt – og omvendt. Og det er der mange fordele ved. Ganske konkret udløses ved forløsning, amning og berøring generelt en signalsubstans i hjernen kaldet oxytocin. Oxytocin, som er et hormon, sænker stresshormoner, styrker immunforsvaret og giver ro i kroppen.

I starten af livet er et fast tryk dog det bedste, det beroliger og giver barnet tryghed. Og får moderen til at elske sit barn.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk Fakta

FAKTABOKS:

**Hvert år fødes i Danmark cirka 4500 for tidligt fødte børn, også kaldet præmature børn. Det svarer til 7,3 procent af en årgang. Disse inddeles i to grupper; fra uge (eller tidligere) 28-32 er de "meget for tidligt fødte," mellem uge 32-37 er de "for tidligt fødte." En normal graviditet varer 40 uger. I dag overlever stadigt flere præmature børn - helt ned til 24. svangerskabsuge - som generelt har nedsat immunforsvar, og let får luftvejsinfektioner og vira. Færre får dog i dag senfølger i livet såsom motoriske eller psykosociale problemer som koncentrationsbesvær og øget sensibilitet. Den første neonatale stue i Danmark blev indrettet på Rigshospitalet i 1965. Dengang lagde man nyfødte i respiratorer til voksne, siden er både tekniske hjælpemidler og pleje i stigende grad blevet tilpasset det nyfødte barn.

Kilder: Neonatal afdeling på Hvidovre Hospital og Dansk Præmatur Forening

Til BILLEDTEKST: Forældrene til det lille barn på billedet hedder (far) Morten og (mor) Chattis Hansen, drengen hedder Victor Emil.