9. september 2008
Radio & tvAf Leif Hjernøe
KATRINE WINKEL HOLM, teolog og medlem af Danmarks Radios bestyrelse, blev i lørdags her i avisen citeret for en ret så kritisk holdning til den omlægning af programmer om folkekirke og kristendom, der har fundet sted igennem de seneste syv år.
Jeg vil her gerne tilslutte mig Winkel Holms kritik. Og jeg kan samtidig bevidne, at hendes holdning i stigende grad deles af utallige medborgere af vidt forskellig politisk observans.
Der er egentlig noget historisk ironisk i, at DR-omlægningen begyndte efter ”systemskiftet” i 2001! Mindre end to uger før den skæbnesvangre dato den 11. september 2001 besluttede ”man”, at transmissionen af morgenandagten fra Københavns Domkirke skulle nedprioriteres fra P1 til P2. Jeg efterlyste dengang i disse spalter forgæves navnene på beslutningstagerne.
DR ER SÅ MAGTFULD en institution, at den ikke bør styres i lighed med andre statslige institutioner som for eksempel postvæsen og jernbanedrift. DR præger den danske hverdag og politiske dagsorden i så høj en grad, at en folkelig indflydelse på ledelsen er stærkt påkrævet.
DR’s dispositioner, både hvad programmernes stil og indhold angår, former ganske umærkeligt danskernes verdensbilleder og selvforståelse så ensidigt, og derfor tit så direkte fordummende, at jeg ofte fristes til at beskylde DR for landsskadelig virksomhed.
Når det ikke sker, skyldes det, at ikke mindst radioens P1 og DR 2 lige så tit er opbyggelige. Det er DR’s udemokratiske og paradoksalt svækkede ledelse, samt heraf følgende udvandede program- og kulturpolitik, der skal kritiseres.