Nathalie Ostrynski |
10. september 2008
Det store generationsskifte i dansk politik er på vej med nye partiledere, der vil fokusere på nye værdier som klima frem for gammeldags fordelingspolitik om skat. Men med de nye ledere kommer også nye vælgere, der skaber større usikkerhed
Bendt Bendtsen (K) har lige gjort det. Poul Nyrup Rasmussen gjorde det på Socialdemokraternes kongres i weekenden, og gisningerne om, hvornår Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF) gør det, lever i bedste velgående.
De gamle partiledere vinker én efter én farvel til politik, og konturerne af et stort generationsskifte på Christiansborg er ved at tegne sig. Et ord, som Helle Thorning-Schmidt (S) selv har brugt flere gange i sine taler som en kraftig markør på nye tider, og som hos De Konservative er blevet personificeret igennem den nye partileder, Lene Espersen.
På gårsdagens pressemøde lagde Lene Espersen selv ud med at ridse forskellene op på Bendt Bendtsen og sig selv.
– Bendt har jo underholdt vidt og bredt med, at når han er derhjemme, så laver hans kone mad og støvsuger, imens han sætter sig ind i jagtstuen og drikker whisky. På den måde må man sige, at der er tale om et stilskifte. Jeg har ikke våbentilladelse eller jagttegn, og både min mand og jeg kan svinge en støvsuger. Vi tilhører to forskellige generationer, sagde hun.
Dansk politik går ind i en ny æra med flere fremtrædende kvinder. Og de nye partiledere bringer nye værdier med sig.
– Vi er ved at gå ind i en periode, hvor partilederne bliver 15-20 år yngre. Der er også ved at ske et kønsskifte med flere kvinder på lederposterne. Det er en naturlig udvikling, men det har stor symbolsk værdi for både partierne og vælgerne, at ledende politikere er kvinder, siger Roger Buch, lektor på Danmarks Journalisthøjskole.
Den kommende generation af partiledere er karakteriseret ved, at de er vokset op i et samfund med en stor offentlig sektor. Det betyder, at de er meget fokuserede på udviklingen af velfærden. Men på trods af en generationsforskel tror Roger Buch ikke, at de politiske visioner vil ændre sig synderligt meget hos eksempelvis De Konservative.
– De oprindelige ideologier er stadig styrende. Selvom Lene Espersen er af en anden generation, er hun dog stadigvæk styret af partiets holdning og folketingsgruppen. Derfor vil vi ikke se de store ændringer, siger han.
Det er lektor i statskundskab Johannes Andersen fra Aalborg Universitet ikke enig i. Med den nye generation af politikere kommer også en ændring af de politiske visioner.
– Tidligere har partilederne bekymret sig om fordelingspolitikken, og den er blevet skabt ud fra de klassiske ideologier. Den nye generation har en skillelinje ved de såkaldte nye værdier, der omfatter blandt andet klima og indvandrere. I øjeblikket spiller både fordelings- og værdipolitik en rolle i Danmark, men de nye værdier vil tage over i fremtiden, vurderer Johannes Andersen.
Dansk Folkeparti er et eksempel på et parti, der er blevet født ind i en politisk virkelighed med fokus på værdier. Og Connie Hedegaard (K) er et eksempel på en minister, der er repræsentant for den nye måde at tænke politik på. Hvorimod den nye partileder Lene Espersen (K) stadig læner sig op ad det ideologiske arvegods. Konsekvensen af de nye værdier kommer man til at se under valgkampene, hvor partiernes opture og nedture får langt større udsving end hidtil.
– Der vil komme helt uforudsigelige valgsejre og nederlag. Et partis succes vil ikke være afhængig af langsigtet ideologisk planlægning. Det vil være evnen til at hoppe med på dagsordenen. Vælgerne er mere illoyale, og de nye vælgergenerationer er vant til politikere, der kommer med budskaber pakket ind i den rette kommunikation. Det handler om at sige tingene på det rigtige tidspunkt, og ikke om at sige dem rigtigt, siger Johannes Andersen.
ostrynski@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad