Brugerne skal presse DR til at leve op til public service-forpligtelsen

Som jeg ser det, tilsidesættes dermed en af de væsentligste præmisser for public service-virksomhed – nemlig medieinstitutionens redaktionelle frihed. Det kan ikke være de enkelte bestyrelsesmedlemmers opgave at bruge deres magtposition til at hyppe særinteresser. Hvis det var meningen, skulle DR’s bestyrelse være 100 gange større, så alle interesser i befolkningen blev tilgodeset. Selv Katrine Winkel Holm kan næppe varetage hele befolkningens inter-esser.

Katrine Winkel Holm spørger, hvem der skulle tage det op, hvis hun ikke gør det. Det skal netop brugerne – hvad enten de reagerer enkeltvis eller samlet i en brugerorganisation som for eksempel an af de forskellige lytter- og seerorganisationer. Det er understreget i public service-aftalen mellem DR og kulturministeren: ”DR skal være i dialog med brugerne – især lytter- og seerorganisationerne.”

Det er altså ikke nok med lytter- og seermålinger, anvendelse af fokusgrupper eller chat på mere eller mindre anonyme debatfora.

DR varetager denne forpligtelse til dialog gennem de halvårlige dialogmøder. I disse sammenhænge foregår der en kritisk programdebat, hvor man fra Katolsk Medieforums og KLF, Kirke & Mediers side blandt andet forsøger at forsvare det kirkelige stofområde.

Nogen vil måske mene, at det ikke er nok. Det er imidlertid ikke den skinbarlige sandhed efter min erfaring. I mødet mellem overordnede virksomhedsinteresser, engagerede medarbejdere og interesserede brugere kan der faktisk opstå en frugtbar dialog.

Det, der efter min mening er problemet, er, at man med afskaffelsen af det centrale programråd i 2002 fjernede en vigtig platform for denne dialog. Dermed blev en væsentlig del af programdebatten flyttet fra et folkeligt funderet debatforum til en politiseret bestyrelse til skade for den redaktionelle frihed.

Lars Peter Melchiorsen,
landsformand i KLF, Kirke & Medier,
Grønnegade 6, 3. th.,
Vejle