Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Brugerne skal presse DR til at leve op til public service-forpligtelsen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugerne skal presse DR til at leve op til public service-forpligtelsen

Kommenter Hold mig opdateret

Mange radiolyttere er af den opfattelse, at det kirkelige stofområde er ramt af i bedste fald ligegyldighed, i værste fald obstruktion

KRISTELIGT DAGBLAD HAR den 6. september en omtale af de kirkelige udsendelser i DR og en samtale med Katrine Winkel Holm. Jeg forstår udmærket Katrine Winkel Holms bekymring vedrørende DR’s dækning af det kirkelige stof. Det er der ganske rigtig mange, der er bekymrede for, hvad en jævn strøm af reaktioner til KLF, Kirke & Mediers landskontor fortæller.

Mange opfattede flytningen af ”Morgenandagten” fra P1 til P2 som udtryk for en nedklassificering af dette program, hvilket blev bestyrket af programmets afkortning senere. Fjernelsen af ”Ved dagens begyndelse” for halvandet år siden blev opfattet som et direkte forsøg på at udtynde det kristne islæt i radioen.

Sammenlægningen af programmerne ”Mennesker og tro” og ”Eksistens” til ”Tro og eksistens” fra nytår er også blevet opfattet som udtryk for ligegyldighed over for det kirkelige stofområde. Takket være radio-gudstjenester, som ikke får lov til at blive færdigafviklet, ”Morgenandagten”, som til tider bliver brutalt afsluttet eller ramt af tekniske problemer, og flytning af ”DR Kirken” som følge af sport har mange den opfattelse, at det kirkelige stofområde er ramt af i bedste fald ligegyldighed, i værste fald af obstruktion. Det har hverken nye, fornemme tiltag som for eksempel ”DR Kirken” og ”Skriftestolen”, en genoptagelsen af ”Før søndagen” eller en justering af ”Tro og eksistens” nærmere i retning af ”Mennesker og tro” kunnet fjerne.

Annonce
HVAD JEG DERIMOD ikke forstår, er Katrine Winkel Holms brug af sin post i DR’s bestyrelse til at diskutere konkrete programmer – i tilfældet her til at tage de påtænkte omlægninger af ”Folk og kirke” til ”Religionsrapporten” og ”Skriftestolen” til et religiøst magasin.

Som jeg ser det, tilsidesættes dermed en af de væsentligste præmisser for public service-virksomhed – nemlig medieinstitutionens redaktionelle frihed. Det kan ikke være de enkelte bestyrelsesmedlemmers opgave at bruge deres magtposition til at hyppe særinteresser. Hvis det var meningen, skulle DR’s bestyrelse være 100 gange større, så alle interesser i befolkningen blev tilgodeset. Selv Katrine Winkel Holm kan næppe varetage hele befolkningens inter-esser.

Katrine Winkel Holm spørger, hvem der skulle tage det op, hvis hun ikke gør det. Det skal netop brugerne – hvad enten de reagerer enkeltvis eller samlet i en brugerorganisation som for eksempel an af de forskellige lytter- og seerorganisationer. Det er understreget i public service-aftalen mellem DR og kulturministeren: ”DR skal være i dialog med brugerne – især lytter- og seerorganisationerne.”

Det er altså ikke nok med lytter- og seermålinger, anvendelse af fokusgrupper eller chat på mere eller mindre anonyme debatfora.

DR varetager denne forpligtelse til dialog gennem de halvårlige dialogmøder. I disse sammenhænge foregår der en kritisk programdebat, hvor man fra Katolsk Medieforums og KLF, Kirke & Mediers side blandt andet forsøger at forsvare det kirkelige stofområde.

Nogen vil måske mene, at det ikke er nok. Det er imidlertid ikke den skinbarlige sandhed efter min erfaring. I mødet mellem overordnede virksomhedsinteresser, engagerede medarbejdere og interesserede brugere kan der faktisk opstå en frugtbar dialog.

Det, der efter min mening er problemet, er, at man med afskaffelsen af det centrale programråd i 2002 fjernede en vigtig platform for denne dialog. Dermed blev en væsentlig del af programdebatten flyttet fra et folkeligt funderet debatforum til en politiseret bestyrelse til skade for den redaktionelle frihed.

Lars Peter Melchiorsen,
landsformand i KLF, Kirke & Medier,
Grønnegade 6, 3. th.,
Vejle
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​