Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Scientolog skal lære journalister om kommunikation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Scientolog skal lære journalister om kommunikation

TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Den stærkt kritiserede bevægelse Scientology må erkende, at medier som udgangspunkt er kritiske, også over for Scientology, mener medieforsker

Sekt, omdiskuteret organisation og stærkt kritiseret bevægelse. Kært barn har mange navne, og det har Scientology også. TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde.

Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup, som er en af 180 oplægsholdere til dette års mediefag-festival, der bliver afholdt til november i Odense for knap halvandet tusinde medie- og kommunikationsfolk. Hun er inviteret til at tale om Scientologys egen kommunikation og om den kommunikation, som Scientology mener bliver vendt og drejet til uigenkendelighed af medierne.

– Det er et problem, når folk kommer med en negativ historie, der allerede er skrevet, som vi bare skal bekræfte. Når medierne skriver, at vi er en omdiskuteret sekt, placerer de os i en gruppe, vi ikke tilhører. Så ender folk med at have et negativt billede af os, siger Anette Refstrup.

Ifølge professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet, der har forsket i religion og medier, er det på tide, at Scientology vænner sig til, at medier skriver kritisk om organisationer og virksomheder – også om Scientology.

Annonce
– Det bestemmende for, hvordan man taler i det offentlige rum, er blandt andet journalisternes vinkling og nyhedskriterierne. Som kilde vil man ofte ikke synes, at det er den rigtige vinkel, eller at det er et retvisende billede, som medierne giver. For medierne har en anden historie at fortælle end den, som kilden ønsker skal frem. Religiøse bevægelser uden for det folkekirkelige område vil tit have en negativ vinkling, og det er jo nok fordi, der er noget at komme efter siger Stig Hjarvard.

Scientology har senest påkaldt sig kritisk opmærksomhed i medierne på grund af en fransk retssag om bedrageri og en ny udstilling, der angriber psykiatrisk behandling voldsomt. Men Stig Hjarvard kan nu ikke se noget problem i, at Scientology er inviteret til fagfestivallen for mediefolk.

Og det kan Troels Johannesen, presseansvarlig i Dansk Journalistforbund, heller ikke. Han påpeger, at forbundet ikke haft særlige etiske overvejelser med at sætte Scientology på programmet.

– Det er vigtigt, at journalisterne får et indblik i, hvordan kilderne mener, journalisterne arbejder. Medierne bliver klogere af at vide, hvordan kilderne opfatter dem. Men vi har selvfølgelig også tænkt, at mange vil finde Scientology in-teressant, siger Troels Johannesen og fortsætter:

– For det er klart, at organisationer som Scientology er omgivet af en vis form for mystik. Derfor synes vi også, at det kunne være spændende at høre om arbejdet i Scientology. Det handler om at komme ind under huden på organisationer.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Scientolog skal lære journalister om kommunikation

Viveca, publiceret d.16/09 03:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Scientolog skal lære journalister om kommunikation
Fri og fair debat

Det var da glimrende at selv Kristeligt Dagblad behandler en anden Kirke fri og fair, og at Scentology må optræde for journalister så de kan mærke hvordan kilder føler behandlingen.

Adr! Hvis man bare har kastet et blik på Ron Hubbards skrifter og har kendt bare et par stykker der er blevet indfanget af den 'kirke', så behøver man ikke studere journalistik for at indse at det hele er purt vrøvl.

Stakler der bliver indfanget af vrøvlet er tit sindslidende eller i hvert fald meget usikre mennesker. Usikre kan vi alle være, af og til, men vrøvl skal bekæmpes, især farligt vrøvl.

Her i Tyskland hvor jeg nu bor, har pressen været anderledes bidsk end Kristeligt Dagblad og åbenbart danske 'journaliststuderende' og sandelig nogle der muligvis er u(d)dannede.

I Tyskland lykkedes det ikke at forbyde profitmaskinen Scientology der, værre endnu, kan destruere menneskers psyke med deres vrøvl, og helt bevidst. Det strider mod Grundloven at forbyde, for 'Kirken' har ikke bevisligt forstødt sig mod nogen grundlov. Det er da nydeligt at der findes grundlove der bliver overholdt, og forstødelser prøvet ved domstole..

Det lader til at der i Danmark ikke mere findes grundlove, for eksempel at forkaste vrøvl når man lige har taget et kort blik på det.

mvh. Viveca, Berlin
Del Link

FCK og Brøndby

Nede På Jorden, publiceret d.16/09 16:02 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Scientolog skal lære journalister om kommunikation
Ja, for det er jo ganske indlysende at scientologer tror på noget ganske imbecilt vås, når de tilbeder deres messiahs og tror på at han en dag genopstår fra de døde - i klar modsætning til kristne, der tror på det meget mere rationelle og meningsfulde, at deres tilbedte messiahs en dag genopstår fra de døde.

I er jo FCK og Brøndby. Der er forskel på spilledragten og navnene på ryggen. De mener, de er modsætninger. Men det er alt sammen fodbold.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​