Ny uddannelse bør flyttes fra teologien

I betragtning ikke mindst af ordlyden i pressemeddelelsen, understreger jeg, hvad der alt andet lige fortsat udgør en vigtig forskel mellem det teologiske studium og det (sammenlignende) religionshistoriske: Den sammenlignende dimension og kendskab til en række af religioner i fortid og nutid er rodfæstet i den religionshistoriske uddannelse i en grad, den ikke er i teologi.

Herudover tillod jeg mig endvidere at mene eller vurdere, at den nye uddannelse – ud over hvad den ellers måtte skulle gøre godt for – også kunne ses som et forsøg på fra teologis side at få flere kunder i butiken.

I mange år har stadig flere studerende valgt at studere sammenlignende religionshistorie eller religionsvidenskab og stadig færre teologi, og måske var det ikke nogen dårlig idé at udbyde nogle mere sammenlignende religionshistoriske uddannelser under teologi.

Jeg tilføjede, at jeg ikke ser noget som helst uetisk eller mærkeligt i dette. Sådan er det. Der er konkurrence om forskningsmidler, stillinger og studerende.

DET ER VEL heller ikke helt forkert at se en udsendelse af en pressemeddelelse som denne som ikke blot oplysende service til skatteborgere, men også som PR for såvel denne uddannelse som for teologi.

At jeg også tolker indeværende initiativ i lyset af en række andre initiativer taget af teologi, skal nævnes for en god ordens skyld.

Jeg er nu blevet lidt klogere, end jeg var, da jeg udtalte mig. Jeg er blevet oplyst om, at pressemeddelelsen fra Det Teologiske Fakultet i København nok var lidt misvisende. Det, der ved første blik så ud som en reklame for teologi og en ny teologisk (religionshistorisk) uddannelse ved teologi, var endnu mere religionshistorisk og videnskabeligt end som så: Om ikke ved Københavns Universitet, så i Århus, hvor religionsvidenskab jo også er placeret ved Det Teologiske Fakultet, er uddannelsen ”rent faktisk” lagt ved studienævn for religionsvidenskab. Jeg er kun glad for at erfare, at det forholder sig som det gør.

Meget andet ved den nye uddannelse kan og bør diskuteres, men det får være. Selv er jeg spændt på at se, om denne kombination af teologi og religionshistorie kan hjælpe med til at bane vej for en mindre ensporet tilgang til den europæiske religionshistorie.

Oplyst som jeg nu er blevet, håber jeg, uddannelsen kan producere kandidater, der blandt andet kan forholde sig analytisk og kritisk til (politisk) retorik om Europas religiøse rødder, til traditionelle teologiske måder at skrive Europas religionshistorie på og til farlige og forkerte opfattelser af kristendom, jødedom og islam som monolitiske og enestående størrelser.

Forhåbentlig åbner uddannelsen også for indblik i, at Europas religiøse rødder og religionshistorie udgøres af andet og mere end jødedom, kristendom og islam.

Tim Jensen er religionshistoriker på Syddansk Universitet