Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En skrap moster for Gud, konge og fædreland til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skrap moster for Gud, konge og fædreland

Som justitsminister gennemførte Lene Espersen det meget omdiskuterede forbud for dommere mod at bære religiøse symboler i retssale. Et forbud, hun selv betragter som et glimrende eksempel på den balance, hun gerne vil have mellem religionsfrihed og frihed for religion hos de mennesker, der skal afsige domme over andre. –

- Rune Evensen/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

”Rettidig omhu” i økonomien, bedre plads til troende og fornyet værdikamp bebuder den nye konservative leder, Lene Espersen

Det er en skrap moster, De Konservative har fået som ny leder.

De ord brugte Lene Espersen om sig selv, da hun i går præsenterede sig ved et overfyldt pressemøde i det konservative gruppeværelse på Christiansborg.

Kort forinden havde økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen sagt pludseligt farvel til dansk politik og muligvis goddag til en plads i Europa-Parlamentet.

Han pegede på Lene Espersen som sin efterfølger, og hun blev enstemmigt valgt til partileder. Alle spekulationer om en ny konservativ magtkamp som i slutningen af 1990’erne blev således hurtigt aflivet. Den anden mulige kandidat, klima- og energiminister Connie Hedegaard, gav straks Lene Espersen fuld støtte. Hun lovede til gengæld, at Connie Hedegaard kommer med i inderkredsen af både den konservative folketingsgruppe og regeringens koordinationsudvalg.

Annonce
Lene Espersen betegner sig selv som skrap moster i forhold til hendes holdning på rets- og udlændingepolitikken. Den skal der ryddes op i, lød det på pressemødet. Den nye partileder ville ikke komme med forkromede programerklæringer om sine mål på posten, men hun nåede alligevel at udstikke en ret tydelig kurs for sit parti.

Som ny minister tilbage i 2002 talte Lene Espersen for, at Det Konservative Folkeparti skulle vende tilbage til sit gamle slogan, ”For Gud, Konge og Fædreland”.

Hun blev i sin tid skoset af partifæller for citatet, men i dag slår Lene Espersen stadig nogle af de samme toner an. Nationalfølelsen og kampen for de danske værdier skal stå helt centralt hos De Konservative.

Og så skal der kæmpes for de svageste. Det fik en journalist på pressemødet til at spørge, hvordan kampen for de svageste harmonerer med, at regeringen holder fast i sit kontanthjælpsloft og den såkaldte 300 timers regel. Den betyder, at et ægtepar skal arbejde mindst 300 timer på to år, ellers mister parret den ene kontanthjælpsydelse.

Hun mente, at eftertiden ville indrømme, at det var nogle af de klogeste ting, man havde gjort for at få indvandrere i arbejde og for at integrere indvandrerkvinder i det danske samfund.

– Det bliver meget nemt en hængekøje, hvis man laver nogle offentlige systemer, der gør forskellen på at gå på arbejde og ikke gå på arbejde alt, alt for lille, sagde hun.

– Jeg tror, det kan være meget mærkeligt for mennesker fra andre lande at komme til Danmark og se, hvor meget overflod og velfærd, vi har. Og så kan man tro, at man bare kan lægge sig hjem på sofaen, samtidig med at der kommer penge ind på kontoen hver måned, og alt bliver klaret for en. Man behøver åbenbart ikke lave noget for at få det godt. Der tror jeg, det er vigtigt at komme med en fortælling om, at vore forfædre har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at opbygge det samfund, vi har dag. Og at kun ved flid og arbejdsomhed kan vi bevare velfærdssamfundet, sagde den skrappe moster.

Hendes øverste chef i regeringen, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), har sjældent forsømt en anledning til at advare mod religion i det offentlige rum, men sådan ser Lene Espersen ikke helt på det.

– På den ene side kan det være rigtigt, at man ikke skal påtvinge andre mennesker sin religiøse opfattelse. På den anden side skal der også være tolerance i vores samfund. Jeg synes, der skal være plads til religionsfrihed. At man naturligvis skal have en mulighed for at dyrke den gud, man nu måtte ønske, uden at det offentlige går fuldstændig amok over det, siger hun.

Lene Espersen ønsker ikke, at vi skal have et samfund, hvor vi alle sammen siger, at vi går i kirke, når der er bryllup, konfirmation, barnedåb og eventuelt til jul, og så kalder vi os kristne. Uden synderligt at interessere os for kristendommen.

– Der skal selvfølgelig også være plads for de mennesker, for hvem religion betyder rigtig meget. Dem for hvem det måske er det vigtigste i hele deres liv, at de kan få lov til at være her, siger Lene Espersen.

Som justitsminister gennemførte hun det meget omdiskuterede forbud for dommere mod at bære religiøse symboler i retssale. Et forbud, hun selv betragter som et glimrende eksempel på den balance, hun gerne vil have mellem religionsfrihed og frihed for religion hos de mennesker, der skal afsige domme over andre.

Lene Espersen bliver, som traditionen byder, budt velkommen af partilederne i de andre partier. Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, betragter det som en højredrejning hos De Konservative. Næstformanden for Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen mener, at Lene Espersen med sin værdikamp forsøger at dække over en række politiske fiaskoer.

– Politireformen har ført til, at politibetjeningen af danskerne mange steder er brudt sammen. Kampen mod hash-salget har ført til, at der i dag er bandekrige i Københavns gader. På dyrevelfærdsområdet kan Lene Espersen ikke forklare, hvilke regler der gælder for dyretransporter, siger han.

Det med at forklare transportregler for dyr slipper hun formentlig for fra i dag, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil give hende en ny ministerpost i en ministerrokade. Overtager hun Bendt Bendtsens post, skal hun være økonomi- og erhvervsminister. Et job, hun med sin uddannelse som økonom umiddelbart synes godt rustet til. Men måske også et job, der ligger temmelig langt fra værdikampen.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​