Radio & tv
Af Leif Hjernøe

SELVOM OTTE UD AF 10 danskere er medlemmer af folkekirken, og selvom kristendom med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse derfor markerer håb, holdninger og højdepunkter i flertallets liv, så nedprioriteres ”den slags” nu ikke alene af tv, men også af radioen.

Når man tager denne hensynsløse mediemagtudøvelse i betragtning, er det egentlig opløftende, at et broget og frodigt dansk kulturliv stadigvæk folder sig ud, og at folkekirken også her vedblivende og trodsigt spiller en betydningsfuld rolle.

DR vil tilsyneladende derfor nu for alvor sætte ind imod ”den slags”. Sådan virker det: De onde cirkler skal forstærkes. Eksempel: I denne måned indledes de første forberedelser til det landsdækkende menighedsrådsvalg, altså må P1’s ”Folk og kirke” lukkes netop nu!

Programpunktet hedder herefter ”Religionsrapport”. Det skal være ”et journalistisk magasin, der går i dybden med tendenser og nyheder fra den religiøse verden, både herhjemme og i resten af verden”. Som vært er valgt den erklærede romersk-katolske teolog og journalist Iben Thranholm.

JEG HAR DEN største respekt for sidstnævnte, der jo er velkendt af dette blads læsere, men valget af lige akkurat Thranholm virker som et umiskendeligt signal: slut med særlig orientering om det traditionsrige folkekirkelige menighedsliv.

Som det hedder: ”Med nyheder, reportager, debat og kommentarer vil programmet udfordre vanetænkning og fremme dialogen mellem grupper med forskellig tro – eller uden tro”. DR har enevældigt bestemt, at folkekirken ikke længere må have sit eget program!


Sådan overtager radioen flere og flere af tv’s unoder. Med utidigt reklamesprog og jinglers evindelige plingeling bortledes opmærksomheden fra det væsentlige. Snart skal det vel også i radioen diskuteres, hvorvidt en statsministerfrue bør optræde i et danseprogram eller ej.