Paven vil forene tro med intelligens

– Forholdet mellem tro og rationalitet er et af de væsentligste spørgsmål i det moderne samfund. Det handler om, hvorvidt den kristne kultur, som udspringer af åbenbaringen og af overvejelserne om denne åbenbaring, kan finde sin plads i en dialog med andre indgange til den menneskelige eksistens, har ærkebiskoppen i Paris, André Vingt-Trois, udtalt til Vatikanets nyhedsbureau Zenit.

– Det er den intellektuelle pave, vi får at se her, i et land, der bryster sig af en lang intellektuel tradition. Det er et udtryk for pavens interesse for Frankrigs og franske tænkeres bidrag til europæisk tænkning, herunder også til den katolske teologiske tænkning, påpeger Denis Pelletier, religionshistoriker med speciale i moderne katolicisme ved Ecole Pratique des Hautes Etudes under Sorbonne-universitet i Paris.

Inden han blev pave, var kardinal Ratzinger, som har studeret i Paris, medlem af det franske Akademi for Moralske og Sociale Videnskaber. Han har også som pave blandt andet i sin berømte tale i byen Regensburg rettet fokus på forholdet mellem tro og fornuft.

– Paven vil formentlig præsentere en af sine kongstanker om kristendommen som en form for antropologisk forudsætning for oplysningstiden. I spørgsmålet om forholdet mellem tro og fornuft indtager paven faktisk et klassisk standpunkt baseret på arven efter Thomas af Aquinas. Men også adskillige franske intellektuelle er optaget af tanken om, at demokratiet bliver hult uden en transcenderende dimension, der leverer et etisk værdigrundlag, påpeger Denis Pelletier.

– Pave Benedikt er generelt optaget af, at troen skal forenes med intelligens, mener også Dominique Quinio, chefredaktør på det franske katolske dagblad La Croix.

– Han holder af at ”disputere” og vil uden tvivl sige til de ikke-troende blandt tilhørerne, at kristendommen ikke kun handler om tro, men også om intelligens. Og til de troende kan man forvente en advarsel mod at gøre tro til et spørgsmål om ren følelse, sådan som nogle strømninger i kristendommen forsøger at gøre det til, for eksempel de evangeliske bevægelser, som har stor fremgang i det traditionelt katolske Sydamerika, siger Dominique Quinio.

Men hovedformålet med pave Benedikts besøg i Frankrig er Lourdes, hvor troen netop leves med følelse, bønner og fakkeltog.

– Vi vil få paven at se i to meget forskellige registre: det intellektuelle og rationelle i Paris, et register, hvor paven virkelig føler sig hjemme, og i Lourdes med hengivelsen til troen og medfølelsen med de syge, som han skal uddele nadveren til, siger Dominique Quinio.

Pilgrimmene er strømmet til i jubilæumsåret, som afvikles under titlen Jubilate (glædesåret). Allerede den første september havde seks millioner mennesker besøgt Lourdes i 2008, eller lige så mange som på et normalt år. Og der ventes 200.000 alene til den udendørs messe søndag formiddag, som er højdepunktet både på pavens besøg i Lourdes og på festlighederne i anledning af 150-års jubilæet.

En million pilgrimme har allerede fulgt den særlige pilgrimsrute i Bernadette Soubirous’ fodspor, som Benedikt XVI også skal følge, og som er en af forudsætningerne for at opnå den særlige syndsforladelse eller aflad, som paven har lovet i anledning af jubilæumsåret.

Det er især de syge, svage og handicappede, som er i centrum i Lourdes, hvor i hundredevis af frivillige hjælper de ofte svagelige pilgrimme rundt på helligdomsområdet på bårer eller i rullestole.

– De kommer ikke nødvendigvis med et håb om helbredelse. Det er den store åndelige oplevelse, der får patienter og deres pårørende til at komme igen og igen. Men Lourdes er lidelsens sted og dermed også et sted, hvor troen overvinder lidelsen, påpeger Denis Pelletier.

Det er netop det budskab, biskoppen for Lourdes og Tarbes ønsker at fremhæve med 150-års jubilæet for Bernadettes visioner.

– Denne teenager var så svagelig og syg, at hun ikke kunne komme i skole og heller ikke til katekismus. Hun voksede op i en fattig, men kærlig familie med en meget stærk tro. Men Bernadette var en pige med ben i næsen og en stærk karakter, som er meget sympatisk, fordi hun havde humor og også var et gran ulydig. De unge på 14-15 år genkender ofte sig selv i hende, mener biskop Jacques Perrier.

– Mit ønske er, at jubilæet kan vise, hvilken plads pilgrimsstederne kan spille i evangeliseringen i dag. Pilgrimsrejser og helligdomme er blevet et væsentligt element i troslivet, fordi det moderne menneske har brug for steder, hvor det kan udtrykke sin åndelige dimension. Når for eksempel Maria lærer Bernadette at gøre korsets tegn, så symboliserer det, at den hellige jomfru kan hjælpe os med at finde troen, og at korset er nøglen til det kristne mysterium, siger biskop Jacques Perrier.

Men Lourdes er også et af verdens vigtigste pilgrimsmål for Mariakulten og for dogmet om Marias ”ubesmittede undfangelse”, som fastslår, at Maria i modsætning til almindelige mennesker er født ubesmittet af arvesynden.

– Jeg er ”conception immaculée”, den ubesmittede undfangelse, hørte Bernadette hende sige i sine visioner, få år efter at dogmet var blevet officielt proklameret af pave Pius IX i 1854.

– Et besøg i Lourdes er ikke et besøg i Frankrig. Det er et besøg med et internationalt, åndeligt budskab til alle katolikker. Med besøget i Lourdes understreger paven også Mariakultens betydning i den katolske tro, blandt andet som noget særegent i forhold til protestanterne, påpeger Denis Pelletier.

kirke@kristeligt-dagblad.dk