Ingen roser uden tårne

Af Johannes Møllehave
præst og forfatter

I sidste uge sluttede min klumme om drømme med genfortællingen af en drøm, jeg havde haft om nogle læger med tasker, som dukkede op og satte sig rundt om mit bord. Jeg havde fået en fiskeret. En gang i min barndom fik jeg et ret stort fiskeben i halsen – eller den gale hals, som man siger. Jeg kom på skadestuen, og man siger, at drømme dels henter stof fra barndommen, dels har med dagsrester at gøre. Det var altså ganske efter bogen.

I denne klumme skal det handle om drømmesymboler. Det er jo især Jung, der har været optaget af de kollektive drømmesymboler (eller arketyper – arke som i arkæolog). Typer som bogstaver og tegn på en skrivemaskine eller computer.

Der er symboler som hav, skib, måne, sol, stjerner, lyn, ild, røg, og så videre. Drømmer vi om et skib, kan det være et fællesmenneskeligt symbol på rejse – ud- eller hjemrejse. Jung mener, at mange af vores fælles drømmesymboler ikke kun stammer fra virkeligheden, men ofte fra folkeeventyr. De kender måske flyvedrømme og har hørt om det flyvende tæppe, selvom De måske ikke havde råd til så flot et flyvetæppe som i ”1001 nats eventyr”. Personligt tror jeg kun, jeg havde råd til en lille foldemåtte.

Er vi selv ansvarlige for vore drømme? Er der skjulte (latente) elementer, som vi ikke selv kan eller vil opdage? Freud og Jung rejste sammen på en lang rejse i USA, hvor de skiftedes til at holde foredrag. På rejsen kørt de i tog, og de havde vedtaget, at de hver morgen i toget skulle fortælle hinanden deres drømme. Den ene fortalte så sine drømme til den anden, mens den anden overtog drømmen, han hørte, og fortolkede den. Freud fortalte en dag, at han havde haft en seksuel drøm, som han følte sig skamfuld over, fordi kvinden i drømmen ikke var hans hustru. Jung sagde, at hvis han skulle tyde den drøm, måtte han først vide lidt om Freud seksuelle erfaringer og seksuelle praksis.