Og Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der blev lys. Og præsten så lyset og dæmpede det.”Sådan indledte den britiske avis The Times muntert en artikel tidligere på ugen om den tyske kirkes bestræbelse på at blive grøn og klimavenlig.

Kirken er overalt i verden sammen med en del af sin menighed ved at vågne op til en ny global virkelighed med store miljøproblemer og menneskeskabte klimaforandringer, som beskrives i den artikelserie, vi i dag indleder i avisen. I USA holder nogle kirker bilfrie søndage. Kirkeblade udsendes ikke på papir, men som elektronisk post med email, og flere steder, også i Europa, har selv gamle kirkebygninger fået solceller på taget. Noget er pjat, men andet er meningsfuldt.

Teologien er klar. Hvis man som kristen anser Gud for at være skaberen af himlen og jorden, er det en menneskelig pligt at tage sig af skaberværket og forvalte det med ansvar. Kirken bør ikke være en miljøsynder og kan begynde med at holde orden i eget hus ved at forbruge mindre og tænke mere på miljøet i det daglige. I øvrigt helt i stil med hvad mange virksomheder har gjort længe. Kirken kan ikke redde miljøet, men en øget bevidsthed her er med til at sprede en forståelse af alles ansvar for den fælles jord. Modviljen over for at gøre kirken grøn er især i Danmark stor, fordi kirkens engagement i samfundsmæssige anliggender ofte er blevet afvist med en banal og misforstået henvisning til, at religion og politik ikke skal blandes. Men selvfølgelig har kirken noget at sige til den måde, som samfundet er indrettet på, og den måde vi forvalter vore liv på.