Morten Thomsen Højsgaard |
12. september 2008
Teologistudiet står i dag i en af sine største kriser i nyere tid. Antallet af nye studerende styrtdykker, men et af de største problemer er de lærdes strid om en løsning
Når ledende teologer fra Aarhus Universitet i dag sætter sig pænt til rette ved den traditionsrige årsfest, kan det blive svært at finde en grimasse, der kan passe. For de lærde teologer i Århus er – ligesom kollegerne i København – kastet ud i en af de værste kriser i fagets nyere historie med et rekordlavt antal nye studerende. Og den fælles redegørelse, som videnskabsminister Helge Sander (V) for over en måned siden har udbedt sig om, hvordan de teologiske fakulteter vil løse problemerne, lader vente på sig.
Udadtil bevares den pæne facade. Med selveste Dronning Margrethe IIs bevågenhed får fakultetet i Århus da også i dag endnu en fornem udenlandsk æresdoktor tilknyttet. Men indadtil er studiet, som leverer fremtidens præster til den danske folkekirke, præget af indre spændinger. De i øvrigt skarpt tænkende ansatte har for længst læst skriften på væggen: Fortsætter den lave tilgang af nye studerende, kommer strømmen af penge til faget også til at falde – og det betyder, at stillinger skal skæres væk.
For aftagerne i folkekirken er problemet et andet, selvom målet om at få flere til at læse teologi er det samme. Landets biskopper og Kirkeministeriet vil sagtens kunne overleve både tre og fire fyringer af teologiske lektorer. Men de kan ikke forlige sig med truslen om præstemangel og ubesatte stillinger, som svækker kirkens kontakt med befolkningen især ude i de ellers trofaste landsogne.
At enigheden er stor om målet, betyder langt fra fælles fodslag om vejen til ny teologisk fremgang. Universitetets hidtidige officielle strategi har handlet om, at hvad udad tabes, skal indad vindes. De studerende skal overvåges og plejes mere. De skal sættes bedre sammen i grupper og have mentorer. Det skal også være påkrævet at møde på studiet hver dag.
Under overfladen ulmer dog den indre utilfredshed: De nye tiltag vedrørende studiemiljøet skaber alt andet end frihed og selvstændig tænkning. De lave optagelseskrav, frygter man endvidere, skræmmer de mest ambitiøse ansøgere væk. Derfor arbejder en fløj af teologer på en anden strategi: De vil hæve kravene og gøre det mere udfordrende at læse teologi. De ved, at der kommer færre studerende og færre indtægter ud af den øvelse – i starten, men de håber og tror, at fagets renommé i længden vil vinde så meget, at fordums styrke vender tilbage.
En tredje gruppe af åbenmundede kirkefolk opfordrer teologerne til at glemme alt om studiets form – studiemiljø og optagelseskrav – som hovedårsager til problemerne. For det handler jo om fagets indhold, siger de og argumenterer for mindre sprogterperi, mere praktisk teologi og kommunikation, mere tværfaglighed og større muligheder for at trække helt nye valgfag ind udefra.
– Universitetet må finde ud af, om teologistudiet overhovedet er attraktivt, og det mener jeg faktisk ikke, at det er. Det har ikke forandret sig i mange, mange år, og det virker ikke attraktivt for de unge, der hellere vil læse religionshistorie, religionsvidenskab eller andre ting, som har at gøre med kommunikation og formidling at gøre, har biskop Kjeld Holm udtalt, mens tidligere biskop Jan Lindhardt ligefrem har opfordret til at lave en ny, officiel teologiuddannelse i Aalborg eller Odense med et andet indhold.
Kirkeministeren får det altså ikke nemt, når hun snart sammen med videnskabsministeren skal tage stilling til flere forslag om fornyelse af teologien i Danmark. Selv har hun nemlig allerede meldt ud, at hun foretrækker den lærde præst. Men mon ikke Helge Sander, når han i dag sidder ved den århusianske årsfest, godt bare kunne nøjes med et løfte om at få mange præster.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad