Under overfladen ulmer dog den indre utilfredshed: De nye tiltag vedrørende studiemiljøet skaber alt andet end frihed og selvstændig tænkning. De lave optagelseskrav, frygter man endvidere, skræmmer de mest ambitiøse ansøgere væk. Derfor arbejder en fløj af teologer på en anden strategi: De vil hæve kravene og gøre det mere udfordrende at læse teologi. De ved, at der kommer færre studerende og færre indtægter ud af den øvelse – i starten, men de håber og tror, at fagets renommé i længden vil vinde så meget, at fordums styrke vender tilbage.

En tredje gruppe af åbenmundede kirkefolk opfordrer teologerne til at glemme alt om studiets form – studiemiljø og optagelseskrav – som hovedårsager til problemerne. For det handler jo om fagets indhold, siger de og argumenterer for mindre sprogterperi, mere praktisk teologi og kommunikation, mere tværfaglighed og større muligheder for at trække helt nye valgfag ind udefra.

– Universitetet må finde ud af, om teologistudiet overhovedet er attraktivt, og det mener jeg faktisk ikke, at det er. Det har ikke forandret sig i mange, mange år, og det virker ikke attraktivt for de unge, der hellere vil læse religionshistorie, religionsvidenskab eller andre ting, som har at gøre med kommunikation og formidling at gøre, har biskop Kjeld Holm udtalt, mens tidligere biskop Jan Lindhardt ligefrem har opfordret til at lave en ny, officiel teologiuddannelse i Aalborg eller Odense med et andet indhold.

Kirkeministeren får det altså ikke nemt, når hun snart sammen med videnskabsministeren skal tage stilling til flere forslag om fornyelse af teologien i Danmark. Selv har hun nemlig allerede meldt ud, at hun foretrækker den lærde præst. Men mon ikke Helge Sander, når han i dag sidder ved den århusianske årsfest, godt bare kunne nøjes med et løfte om at få mange præster.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk