At fordybe sig. At lukke larmen ude. At finde ny energi. Det er nogle af de ligefremme forklaringer på, at kristen spiritualitet blomstrer, og danskerne i disse år i stigende grad søger mod troens stille steder – i retræter, ved meditationer og på pilgrimsvandringer.

Kirke og kristendom er ikke længere blot ord, som siges eller skal forstås. Troen kobles af flere og flere sammen med religiøse rum og ordløs fordybelse i livets store mysterier.

– Det hører med til at praktisere kristen spiritualitet i dag, at man søger troens stille steder, fordi det kan være en effektiv måde at komme af med larmen, vi har inden i os selv. Det er en fragmenteret verden, vi lever i, der er altid en evig larm, en evig kamp, siger dr.theol. Anna Marie Aagaard, der i mange år har beskæftiget sig med kristen spiritualitet.

Samtidig med at tilbyde ro og fordybelse afspejler troens stille steder det moderne menneskes fragmenterede tilværelse.

– Vi lever fluktueret, flydende og skal være omstillingsparate. I vores fromhedsliv søger vi derfor Gud på forskellige spirituelle steder og måder. Det er rum, man går ind og ud ad for at få en saltvandsindsprøjtning i det åndelige liv, forklarer Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi, Københavns Universitet.

Dermed antyder han, at kristen spiritualitet blomstrer som en folkelig reaktion mod tør teologi og intellektuelle trossætninger. Men han afviser det i samme åndedrag.

– Flertallet af de mennesker, der søger troens stille steder, har ikke mødt en intellektualiseret teologi, men rækker ud efter de tilbud, der er på det religiøse oplevelsesmarked. Ikke alle sognekirker har tilbuddene, men de er ikke negative længere, siger han.