Kald det bare mobning - men faktum er dog, at i slam er en internationalt udbredt terrorbevælgelse, hvis terror i hovedsagen udfolder sig i to retninger: Internt mod egne familiemedlemmer, og eksternt mod ethvert ikke-islamisk samfund.

Begge påstande er der såvel dokumentation som kildemæssigt belæg for. Og er det dog ikke bare guddommeligt?

Omvendt er mobning vist ikke et fænomen, der begrænser sig til muslimske børn...

Der er en fin linje mellem påduttelse og opfordring, lige som der er mellem undertrykkelse og overbeskyttelse.

Men traditionen tro.. drejer det sig om Islam, så er man lynhurtig til at udlede og fortolke sig til det værste.

Det er desværre blevet udlagt sådan, at hvis man som muslim og med broder-/søsterlige intentioner, prøver at oplyse sine trosfæller om det smukke og gavnlige ved at praktiserer sin religion og dermed prøver at opfordre til dette, ja.. så er man med det samme stemplet som en "selvbestaltet religiøs politimand" eller en der bruger sin religion som våben til at mobbe andre, eller en der hævder sig gennem sin religion.

Jeg vil bestemt ikke benægte at måden nogen ønsker at "opfordrer" på kan gå hen og bære præg af påduttelse, og til tider ligefrem være netop det, specielt blandt børn der ikke ved bedre, men fuldstændig at afvise tanken om at mange af disse situationer blot er kærlige generelle opfordringer for at udvise solidaritet, er en ganske usand og ubalanceret opfattelse.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at muslimer ikke længere kan give hinanden gode råd og opfordringer på et personligt plan, uden at det forsætligt eller ej, skal misforstås.

–"Almindelige muslimer går rundt og pådutter folk en bestemt form for islam. Det hænger sammen med, at der ikke er andre til at gøre det i Danmark. Hvis man forestillede sig, at vi havde en mufti i landet, som sagde, hvordan man skulle forholde sig under ramadanen, så havde muslimerne nogle holdepunkter – men nu er det op til den enkelte, og det giver mange fortolkninger og sammenstød."

Nu er jeg da lidt forvirret...jeg har da lige på det seneste læst et par artikler om diverse "muftier" (læger, skoleledere, lærere, politikere osv.) der alle skal belære muslimer og deres børn om hvordan de skal forholde sig til Ramadanen!

Desuden findes der en del kompetente imamer i DK samt udland der alle, under hver årlige Ramadan, med rette oplyser om hvordan muslimer over hele verden på ideelt vis, bør forholde sig til ramadanen. Så Lene Kühle´s ovenstående argument holder ganske simpelt ikke!

Mvh.

Problemet er i bund og grund at der er alt for mange børn af anden etnisk herkomst i de danske skoler.

citat:
Alle sagde, at de fastede. Selv en dreng med dansk baggrund sagde, at det gjorde han, men det troede jeg ærligt talt ikke på. Det var bare for svært for ham at sidde med sine leverpostejmadder blandt kammerater, som alle fastede. Jeg tror, at han er gået hjem og har spist sine madder bagefter, og det var taktisk klogt gjort af ham, siger skoleinspektør Karen-Margrethe Grønlund.



Klogt ?, af hvilken årsag ?.
Det er bestemt ikke sundt for børn at springe et måltid over.

citat:
Hvis man forestillede sig, at vi havde en mufti i landet, som sagde, hvordan man skulle forholde sig under ramadanen, så havde muslimerne nogle holdepunkter



Man kunne også forestille sig at muslimerne flyttede til et muftiland

Ja, Kenzo, det er da stærkt bekymrende at gode samfundsborgere nu skal rekrutteres i indsatsen mod alternativ smerte-træning for de tvangsindrullerede koransoldater i folkekolen. Omvendt kan man jo ikke stiltiende og vedblivende forvente, at samfundets frontbemanding skal lægge ryg til de idiotiske såkaldte religiøse dogmer, der synes at skulle martrer vore yngste i en hel måned, år ud og år ind.

Selv at springe fra smerte-træningsideotiet, synes derimod at blive stadigt vanskeligere for de tvangsindrullerede, der synes at skulle belemres med stadigt flere henstillinger om såkaldt korrekt adfærd fra jævnaldrende, værnepligtige koransoldater - af begge køn, såmend.

Gruppetvangen er lodret stridende mod enhver fornuft. Og det er såmend blot fornuften som vore 'muftier' (lærere, læger osv) opfordrer til at genindføre som en ret for alle samfundsborgerne. Uanset den islamisk påtvungne konfrontations-træning i den forkerte retning på motorvejen.

@ Kenzo,

Pudsigt, hvorledes dem der opfordrer til tolerance, ofte er de mest forblændede af troen på deres egne meningers universelle gyldighed og dermed afslører en meget stor blind plet i deres synsfelt.

Et par citater: ”… hvis man som muslim og med broder-/søsterlige intentioner, prøver at oplyse sine trosfæller om det smukke og gavnlige ved at praktiserer sin religion og dermed prøver at opfordre til dette …”, og ” … men fuldstændig at afvise tanken om at mange af disse situationer blot er kærlige generelle opfordringer for at udvise solidaritet, er en ganske usand og ubalanceret opfattelse.”

At tillægge kritikerne gegedulgte motiver rettet specifikt mod islam, når de blot påpeger det dybt problematiske i religionens ofte repressive karakter, er her i særdeleshed både usand og ubalanceret. Det her har intet at gøre med ”broderlige/ søsterlige” eller” kærlige generelle opfordringer”; det er at pege fingre ad og demonstrativt markere sig som overhøjhed.

Så længe blot én eneste elev undlader at spise sin medbragte madpakke og blot én skoleinspektør bifalder dette i et samfund som det danske i forbindelse med ramadanen, er dette en tydelig indikation på en forkvaklet religionsopfattelse og totalt misforstået tolerance. I stedet burde skoleinspektøren have krævet, at børnene fik mad med i skole og spiste den i stedet for at medvirke til denne misrøgt.

Ramadanens praksis med at man lader som om man solidariserer sig med de svage ved ikke at spise i dagtimerne, men derefter smæsker sig om aftenen og natten er et udtryk for dobbeltmoral og neosymbolsprog udi det groteske.

Tolerance bliver til en forbrydelse, når den udvises overfor ondskab og forkvaklet adfærd. Som når man tolerer overgreb, fordi det ikke er folk fra ens "egen" kultur, der begår dem. Så fremstår den såkaldte anstændighed simpelthen som mangel på etisk integritet. Især hvis man gør det i solidaritet for at beskytte sin egen religion for lignende kritik.

Det viser denne historie med al tydelighed.

Mine erfaringer efter over fem år i Indonesien med Ramadanen er at fanatiske muslimer render rundt og leger politi,

Hvis der er nogle muslimer der ikke følger fasten 100 %. Folk bliver tæsket og det der er meget værre.

Problemt er at disse børns forældre sidder hjemme og snakker om hvordan det skal være under Ramadanen.

Børnene lytter og udøver så forældrenes holdninger uden for hjemmet.

Børn er ret neme at mamipulere med

At børn opfører sig sådan, er såmænd forventeligt. Børn ser op til deres forældre, og nok især i en patriarkalsk familieorden som den islamiske.
Det er forældrene, som man skal påvirke. At de i det hele taget kan bo og virke i et moderne demokrati, og stadig have en forestillingsverden der hører den sorte middelalder til, er ganske ubegribeligt.
At de yderligere forsøger at påvirke muslimer som dog har givet sig af med at tænke, og dermed har forkastet denne formørkede tankegang, viser med al tydelighed at islamismen er et tilbageskridt for de landvindinger det moderne menneske har gjort. De som virkelig bør klandres er de skoleledere og de kommunale politikere, som ikke engang for alle sætter en stopper for dette vanvid.det har intet med religionsfrihed at gøre, at majorisere sin lære over på andre individer. Det er simpelthen fascisme.

Jeg vill ikke direkte være med debatten, jeg er Helens far og jeg vil skrive om min datters handling over for sin far, som er blevet hindret at rejse tilbage til Danmark, hvis De vil høre mere, venligs kontakte mig mailto:kh-latifi@hotmail.com