Også Indre Missions formand Anders Dalgaard beklager, at overenskomstansatte præster ikke hører under samme lovgivning som de tjenestemandsansatte.

– Hvis man som mindretal ikke kan bruge sin ret til at anbefale en kandidat af en bestemt teologisk overbevisning, fordi det er en overenskomstansat, der skal ansættes, så er det en forringelse af menighedernes rettigheder. Og når man så dernæst heller ikke kan løse sognebånd til nabopræsten, hvis han eller hun også er overenskomstansat, så er det ikke mindre end to frihedsrettigheder, der er sat over styr, siger han.

Overenskomstansatte præster er det, der tidligere kaldtes hjælpepræster, som på et tidspunkt overgik til overenskomstansættelse. Da hjælpepræster oprindeligt blev udpeget af sognepræsten, var deres ansættelse ikke menighedsrådets anliggende. Derfor er de manglende frihedsrettigheder så at sige arvet fra en præstetype, som ikke eksisterer længere.

En af de overenskomstansatte sognepræster, Bo Haug i Odense, har nu udfordret systemet.

– Jeg har lige indtastet navnet på en person, der har løst sognebånd til mig, i Kirkeministeriets sognebåndsløser-portal. Derefter kom der et "tak, det er registreret" på min mail, og jeg går da ud fra, at de havde sat spærring på mit navn, hvis jeg ikke må, siger han.

Tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) lovede sidste år Sammenslutningen af Overenskomstansatte Præster at se på sagen. Men med Birthe Rønn Hornbechs udtalelse er der ikke lys for enden af sammenslutningens tunnel, selvom Præsteforeningen på dens vegne har spørgsmålet på dagsordenen til et møde med ministeren senere på efteråret.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk