Jeg tillod mig at gøre opmærksom på, at ”i Bibelen er Gud både far og mor”, og det fik Knud Torm til den 18. august at komme med et meget overraskende forslag til at løse vort semantiske problem: ”Jomfru Maria er nøglen til ændringer”. Ingen vil tage tanken om at ophøje Maria til en del af treenigheden alvorligt, men Knud Torm kommer med fornuftige tanker, som jeg gerne vil knytte en kommentar til.

Blandt mine argumenter for, at Bibelen omtaler moderlige aspekter hos Gud, citerede jeg Davids salme 116, 5, som kalder Gud barmhjertig.

Desværre kom jeg for skade at illustrere det med en hjemmestrikket etymologi om barm og hjerte. Knud Torm gjorde mig opmærksom på, at den var helt ved siden af, og jeg takker ham for henvisningen til ”Nudansk ordbog”. Men som bekendt blev Davids salmer ikke forfattet på dansk. Derfor skulle jeg hellere have henvist til etymologien af det hebraiske ord, som vi oversætter med barmhjertig. Og her er der ikke nogen tvivl. Det kommer fra den glose, som betegner moderinstinktet, som for jøderne sidder netop i moderens bryst.

Selvfølgelig må vi skelne mellem den måde, Faderen forholder sig til Sønnen i treenigheden på, og den måde, vi kalder Gud vores Fader på: ”Min Fader og jeres Fader.” (Joh. 20, 18). At det sidste er en metafor, var allerede jøderne godt klar over. Men hvad med det første forhold? Torm spørger direkte, om jeg mener, at det er en metafor, når Jesus siger: ”Fader, tilgiv dem” (Luk. 23, 34), og selvfølgelig vil jeg svare ja. Den måde Faderen og Sønnen forenes på i treenigheden er noget helt andet end relationen far/søn, som vi oplever den i vores verden.