16. september 2008
”Folk og kirke” og efterfølgeren ”Religionsrapport” er journalistisk redigerede programmer med medarbejdere, der er ansat på fuldstændige identiske vilkår som på andre specialmagasiner som ”P1 Business”, ”Mennesker og medier” og ”Natursyn”
AF Anders Kinch-Jensen
LEIF HJERNØE ER EN ihærdig og kritisk P1-lytter til stor inspiration og eftertanke for både lyttere og radiojournalister. Men nogle gange er ihærdigheden tilsyneladende så stor, at Leif Hjernøe hører programtyper, der ikke er sendt, ændringer, der ikke er sket og intentioner, der ikke er tænkt. Især når det handler om P1 og P2’s dækning af tro og eksistens.
Kanalernes dækning i de faste programtyper er stort set uændret i de seneste otte år, som Leif Hjernøe interesserer sig for – de små undtagelser er nedlæggelsen af ”Ved dagens begyndelse” i 2007 og flytningen af ”Morgenandagten” til P2 i 2001. Ellers er der tale om løbende justeringer som på alle andre indholdsområder, da vi ellers ville gøre stoffet og lytterne en bjørnetjeneste ved at behandle det som en forstening i vores programflader.
Indholdsområdet er levende og interessant – og behandles naturligvis derefter, blandt andet med det resultat, at trosmæssige og eksistentielle vinkler har bredt sig til den øvrige programflade. Men noget tyder på, at Leif Hjernøe ønsker det hele tilbage til særlige reservater i sendefladerne.
I forbindelse med omdannelsen af ”Folk og kirke” til ”Religionsrapport” på P1 skriver Leif Hjernøe i Kristeligt Dagblad den 11. september, at DR enevældigt har ”bestemt, at folkekirken ikke længere må have sit eget program”. Folkekirken har aldrig haft sit eget program, helt på linje med, at andre institutioner og foreninger heller ikke har. ”Folk og kirke” og efterfølgeren ”Religionsrapport” er journalistisk redigerede programmer med medarbejdere, der er ansat på fuldstændige identiske vilkår som på andre specialmagasiner som ”P1 Business”, ”Mennesker og medier” og ”Natursyn”.
De er naturligvis alle helt uafhængige af særinteresser og er præcis lige så kompetente, troværdige og indholdsmæssigt fokuserede med det formål at give de kritiske lyttere en særlig dækning af et særligt område. Det er vores opgave – og det belønnes vi for i de tilbagemeldinger, som vi løbende modtager.
DET BETYDER IKKE, at vi mangler respekt for den rolle, som kristendommen har i befolkningen og blandt lytterne – tværtimod. Leif Hjernøe har tilsyneladende glemt den særlige service, som DR på radiosiden yder lytterne, nemlig at transmittere morgenandagten fra Domkirken i København på P2 alle ugens dage undtagen søndag, hvor P1 til gengæld transmitterer fra primært den danske folkekirke (endda suppleret med en række bonustransmissioner i højtiderne). Derudover sender DR1 faste programmer som ”DR Kirken” og ”Før søndagen”.
Og noget tyder på, at transmissionerne falder i god jord. Højmessen på P1 er blandt kanalens mest aflyttede programmer med godt 170.000 lyttere på månedsbasis, og sammen med ”Morgenandagten” på P2 har højmessen på P1 hver måned kontakt med 300.000 lyttere. På en almindelig søndag sender P1 faktisk – som minimum – over tre timers radio med fokus på tro og eksistens.
TRODS DET PRØVER Leif Hjernøe at puste liv i et par avancerede årsagssammenhænge, nærmest konspirationsteorier: Den ene går ud på, at omdannelsen af ”Folk og Kirke” til ”Religionsrapport” er et led i en ”ond cirkel” og et udspekuleret træk i forbindelse med det kommende menighedsrådsvalg (Kristeligt Dagblad den 11. september). Den anden er, at Leif Hjernøe ser et interessant tidsmæssigt sammenfald i, at DR flyttede ”Morgenandagten” fra P1 til P2 kun to uger før tvillingetårnene i New York blev jævnet med jorden (Kristeligt Dagblad den 9. september).
Jeg vil opfordre Leif Hjernøe til at bruge tiden på at lytte og analysere radioprogrammer, som han gør så flot og originalt i Kristeligt Dagblad – og til gengæld bruge lidt mindre krudt på at søge årsagssammenhænge, der er grebet ud af luften.
Anders Kinch-Jensen er chefredaktør for Danmarks Radios P1
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad