Mark, som her er ved at skrive på sin flade sten, mener, at man skal "gide" religion for at få noget ud af den: – Det er først, når du selv begynder at tænke og tolke, at religionen giver perspektiv til dit eget liv. Alle 124 elever blev opfordret til at finde en flad sten, som der kunne skrives en bøn eller tanke på. –
- Lars Horn/Baghuset.
Jørgen Steens |
16. september 2008
Rum til refleksion i klitter og på strand: Horne Efterskole i Nordjylland har sat pilgrimsvandring på skoleskemaet
De kommer vandrende i små grupper, 124 efterskoleelever langs strandkanten og op gennem klitterne. De snakker og pjatter eller går tavse for sig selv, og udstyret er tjekket og som det skal være: Moderigtige hængerøve på drengene, hanekam, neonfarvet hår, hætter, tørklæder og kasketter, og hos nogle de uundværlige MP3-spillere, plottet ind i ørerne, når blæsten og Vesterhavets bølgeskvulp alligevel bliver lidt for meget, og det pludselig føles som ren nederen at skulle trave 24 kilometer.
Men bagefter er de fleste enige om, at netop denne dag vil de aldrig nogensinde glemme.
Det er Horne Efterskole ved Hirtshals, der har sat pilgrimsvandring på skoleskemaet. Den kristne efterskole vil give eleverne "rum til refleksion", forklarer skolens forstander, Mogens Dalager Jensen.
Temaet for pilgrimsvandringen er Fadervor, hvis enkelte dele gennemgås undervejs på vandringen fra Horne Kirke gennem klitplantager, sand og strand til den ordløse afsluttende midnatsgudstjeneste i Vennebjerg Kirke, hvor eleverne lægger de flade sten, de har samlet undervejs, foran alteret med deres egne påskrevne små korte bønner og tanker.
Fadervor, "Vor fader, du som er i himlene ..."
Hvor ligger himlen?, spørges der i det pilgrimspas, eleverne er blevet udstyret med. Her kan de skrive og tegne deres spekulationer og indtryk, som melder sig på turen, i selskabet med den storslåede nordjyske natur under det dybblå himmelhvælv – på vej ind i voksenlivet, båret af tid og evighed.
Langt ude mødes himmel og sand, og vand og himmel i fjerne horisonter. Rum til refleksion over sig selv, over verden – og "himlen".
Emma, 16 år, skrev ordet "Taknemmelighed" på sin flade sten, som hun lagde i Vennebjerg Kirke.
– Det kan være svært at begynde på en efterskole, men den dag hjalp os med at komme tættere på hinanden og få nye kammerater. Det syntes jeg der var grund til at sige tak for.
Emma betragter ikke sig selv som kristen, men pilgrimsvandringen, og ikke mindst midnats-afslutningen i kirken, rørte ved noget dybt i hende.
– Jeg er ikke den store fan af kirker, men der var sådan en højtidelig ro.
Mark, 16 år, konstaterer overordnet, at "religion jo er lidt kedelig", men tilføjer så, at på Horne Efterskole, hvor han nu går på andet år, er de gode til at gøre det kedelige spændende.
– Man skal jo også selv gide det. Det er først, når du selv begynder at tænke og tolke, at religionen giver perspektiv i forhold til dit eget liv.
– Nogle synes nok, at sådan en travetur som denne her er kedelig, men det kan også være fedt at kede sig sammen, mener han.
– Jeg er ikke sådan en meget kristen person, afslører Niels, der går på efterskolens homeXplorer-linje, som senere på året tager på stu-dietur til Nigeria.
– Religion er jo blot en måde at forsøge at forklare det uforklarlige på, tilføjer han. Et forsøg på at finde lys i mørket.
Niels' vantro omfatter tilsyneladende også Vorherre selv. Alligevel kunne han godt tænke sig engang at tage på en "rigtig pilgrimsrejse".
– For jeg synes jo det er en god idé at tænke over tilværelsen, og næstekærligheden er en fantastisk god ting, understreger Niels.
Ved et stop bliver eleverne mødt af en flygtning, som fortæller, at han er strandet med sin bil og familie i klitterne og nu behøver hjælp for at komme ind til byen. Flere af pigerne er dybt berørte og kede af, at de ikke har penge med. Siden afsløres det, at "tiggeren" er rent rollespil, men stof til eftertanke. "Giv os i dag vort daglige brød..."
Efterskolelærer Hans Wendelboe Bøcher ser pilgrimsdagen som et forsøg på at nærme sig kristendomsundervisningen på en anden måde.
– Vi arbejder lige nu med temaet "Fra mig til os". Netop fællesskabet understreges med en dag som denne.
Martin lider af muskelsvind. Påskriften på hans flade sten er et spørgsmål til Gud: "Hvorfor er livet uretfærdigt?"
– Jeg har det selv godt med mit handicap, men mange har et rigtig dårligt liv. Hvorfor det, når vi nu skal tro, at Gud vil gøre det godt for os?
Monique, 15 år, fremhæver pilgrimsdagens fællesskab.
– Det fik mig til at tænke på det fællesskab, jeg er i i forhold til mine venner og min familie.
Derfor stod der "Kærlighed" på Moniques sten.
steens@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad