Hvis teologi erkender sit tilhørs-forhold til kirken, ville alle fag blive interessante, mener nyuddannet teolog
32-årige Jesper Fodgaard er uddannet teolog i 2007 og nyansat præst i Aalborg Valgmenighed. Kristeligt Dagblad har spurgt ham, hvilke elementer på teologistudierne der bør fjernes, og hvilke der bør tilføjes for at gøre studierne mere tiltrækkende.
– Jeg har oplevet teologistudierne som hjemløse. De befinder sig et sted mellem religionsvidenskab og filosofi. Det første, man får at vide på teologi, er, at hvis man tror på Gud, så er det ikke på teologi, det foregår, men i kirken om søndagen. Det er simpelthen et udsagn, der er i modstrid med teologiens væsen.
– Så hvis jeg skulle tilføje noget på teologistudierne, så ville det være, at fakulteterne erkendte, at der en sammenhæng mellem teologistudierne og den kirkelige trospraksis. Så ville alle fag blive spændende og interessante. Jeg taler ikke om en konservativ eller en liberal teologi som det ideelle, for alle kirkelige retninger har plads i folkekirken. Jeg taler om, at udgangspunktet skal være, at teologi og kristen trospraksis hænger uløseligt sammen, at det skal integreres i de enkelte fag. Hvis man så vil kalde det for en præsteuddannelse, så er det fint for mig. Det er det jo de facto langt hen ad vejen allerede. Og det bør i øvrigt ikke være et skældsord.
– I den konkrete ende vil jeg sige, at en sammenhæng mellem uddannelse og præstejob kunne gavnes med præstepraktik, lederuddannelse, kurser i folkekirkelig spiritualitet og religionssociologi.
Hvad kan så undværes?– Hebræisk. I hvert fald hvis begrundelsen er, som den fremgik af min fagbeskrivelse: Kunne det ikke være sjovt at være en af de få i Danmark, som kan tale disse sprog?
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk