Teologernes store plan for fremtidens studier

Det svindende antal nye studerende på de teologiske studier på Københavns og Aarhus Universitet, der på bare et år er faldet med en tredjedel, får nu rektorerne på de to universiteter til at erkende, at ”der er et påtrængende behov for at vende udviklingen på de teologiske fakulteter.

Det fremgår af en redegørelse, som de to universiteter har sendt til videnskabsminister Helge Sander (V), efter at de nye optagelsestal tidligere på sommeren viste, at de teologiske studier de seneste ti år var gået fra 271 nye studerende til 97, svarende til et fald på to tredjedele.

I redegørelsen lægges der op til en række ændringer af den måde, studiemiljøet for teologer er skruet sammen på. Ændringerne sigter først og fremmest imod, at fakulteterne bliver bedre til fastholde de studerende, end de er i dag. Begge studier har historisk set kæmpet med enorme frafald, ofte på over 50 procent, og derfor har begge studier indført ugeplaner, mentor- og tutorordninger, mere gruppearbejde og læsegrupper, ligesom studie- og erhvervsvejledningen bliver opprioriteret.

– Vi har historisk set haft et notorisk stort frafald blandt nye studerende, og det er det, som de her mentorordninger skal afhjælpe. Vi har i flere år haft stor succes med en mentorordning på overbygningen. Og derfor er den nu blevet udvidet, siger dekan på teologi i København, Steffen Kjeldgaard-Pedersen om de nye tiltag.

Rent indholdsmæssigt lægger redegørelsen ikke op til forandringer af studiets klassiske sprog, bibelfortolkning, kirkehistorie og systematisk teologi. I stedet lægger uddannelserne op til, at Videnskabsministeriet skal slække på adgangskravene til de studerendes historiekundskaber, der i dag forhindrer studerende med en HF-uddannmelse i at søge direkte optagelse på teologistudiet. Samtidig ønsker de to universiteter, at sprogfag som latin og græsk, der er obligatoriske på teologistudiet, igen får en mere central plads i gymnasiet.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, betegner forslaget om at give de klassiske sprog mere plads i gymnasiet for ”ønsketænkning”. Hun mener, at studierne i stedet burde overveje at slække på deres krav om, at de studerende skal kunne græsk og latin. Men det afviser Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

– Teologi udgøres af noget bestemt. Man fjerner heller ikke bare faget anatomi fra medicinstudiet, fordi de studerende synes, at det er kedeligt. Det kan ikke undværes, og det samme er gældende her, siger han.

Hans kollega på Aarhus Universitet Carsten Riis er til gengæld mere åben.

– Personlig mener jeg, at vi i fremtiden må indstille os på større åbenhed over for, at der kan komme teologer ud med andre kompetencer end dem, som det klassiske teologistudium kan tilbyde, siger han.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk