Mors depression kan gå videre til barnet

Når en mor bliver deprimeret, øger det markant risikoen for, at hendes børn også bliver det.

Hidtil har man troet, at det skyldes en kombination af genetisk arv og det miljø, barnet vokser op i. Men en deprimeret mors mangelfulde opmærksomhed kan i sig selv være skæbnesvanger for barnets udvikling, viser en stor ny amerikansk undersøgelse.

Her har man sammenlignet adoptivbørn af depressive mødre med depressive mødres biologiske børn, og resultaterne er det første direkte bevis på, at miljømæssig påvirkning kan have en selvstændig effekt, mener undersøgelsens leder, psykolog Erin Tully fra University of Minnesota.

Det betyder, at man fremover bør sætte ekstra opmærksomhed på børn af depressive mødre. Ikke mindst papbørn og adoptivbørn, som ikke tidligere har været anset som lige så meget i farezonen.

Det er kun depression hos moderen og ikke hos faderen, der kan forplante sig til barnet, viser undersøgelsen, som netop er offentliggjort i det anerkendte American Journal of Psychiatry. Derfor bør den nye viden ikke mindst få konsekvenser for behandlingen af fødsels-depressioner og andre kvinderelaterede depressioner, mener professor Poul Videbech, der er leder af Center for psykiatrisk forskning på Aarhus Universitet.

I dag får to ud af tre kvinder i Danmark med fødselsdepression aldrig behandling. Enten fordi de skammer sig over ikke at være gode mødre og derfor skjuler sygdommen, eller fordi de praktiserende læger ikke opdager den, siger han:

– Når vi nu kan se, hvor meget det påvirker børnene, så understreger det blot, at vi er nødt til at skabe mere åbenhed omkring fødsels-depressioner, og at lægerne må blive mere opmærksomme på den psykiske dimension, når folk henvender sig. Som det er nu, er indsatsen alt for uensartet, og det er skidt, for man kan relativt nemt hjælpe både mor og barn, hvis blot problemerne bliver opdaget tidligt.