Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Menneskerettighedsinstitut: Hvor bliver I af, demokrater? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menneskerettighedsinstitut: Hvor bliver I af, demokrater?

Der er fortsat voldsom debat om boykot af FN’s racismekonference. - Foto: Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Fortsat voldsom debat om boykot af FN’s racismekonference

Vestlige demokratier burde have engageret sig langt stærkere i forberedelserne til den kommende FN-konference om racisme, den såkaldte Durban II-konference.

Det mener chefkonsulent cand.phil. Anette Faye Jacobsen fra Institut for Menneskerettigheder.

– Det, jeg hører, er, at de europæiske lande knapt nok har været inde i forberedelsen. De har overladt initiativet til for eksempel Libyen, der er blevet formand for arbejdsgruppen. Kun enkelte mindre europæiske lande som Norge, Belgien og Grækenland har meldt sig. I princippet kunne Danmark også være velkommen, siger Anette Faye Jacobsen.

Racismekonferencen er blevet et varmt emne, fordi islamiske lande vil kalde kritik af islam for racisme. Det har foreløbig fået Canada til at melde afbud til konferencen, og flere andre lande, herunder Danmark, overvejer situationen.

Annonce
Det samme gør Liberal Alliances leder, Naser Khader, Han mener, at Danmark er blevet udelukket fra konferencens arbejdsgruppe som straf for Muhammed-sagen.

– Det er uhørt, at et diktatur, nemlig det libyske, skal stå i spidsen for en konference, der skulle handle om racisme. Konferencen er blevet kapret af de islamiske lande. Den burde handle om Dafur og om menneskerettigheder i den islamiske verden, men nu kommer den til at handle om religiøse følelser. Nu kommer den til at handle om Guds rettigheder i stedet for om menneskers rettigheder, siger han.

Khader er blevet så desillusioneret over FN, at han mener, man helt bør nedlægge organisationen. I stedet skal man oprette et FN for demokratiske lande. Så må diktaturerne gøre sig fortjent til optagelse ved at reformere deres regimer.

Ifølge Anette Faye Jacobsen har de muslimske lande dog en pointe, når de gerne vil diskuttere religiøs diskrimination.

– De har en fornemmelse af, at muslimer bliver mistænkeliggjort i Vesten på grund af kampen mod terror. Det har givet øget overvågning, og der kommer en stemning af, at fordi man er muslim, så er man nok også terrorist. Der har vi en interesse i at sige, at selvfølgelig skal man ikke anses for at være terrorist på grund af sin tro, men vi har stadig også et behov for at kunne bekæmpe terroren, siger hun.

Debatten om Danmarks deltagelse i konferencen spidser i øvrigt til. Venstres spidskandidat til europa-parlamentsvalget, Jens Rohde, siger til Jyllands-Posten, at Danmark bør boykotte konferencen, fordi dialogen ikke har en chance over for den arabiske verden.

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, fastholder imidlertid, at man skal lytte til sine modstandere. Samme synspunkt har De Konservatives ordfører, Helge Adam Møller.

– Det, nogle islamiske lande lægger op til, er fuldstændig uantageligt. Men det skal vi sige højt og tydeligt. Vi skal ikke melde afbud til kampen, siger han.

Heller ikke lektor Johannes Dragsbæk Schmidt fra Aalborg Universitet mener, at en boykot giver mening nu.

– Det er for tidligt at boykotte konferencen. Man bliver nødt til at se tiden an. Jeg kender ikke eksempler på en FN-boykot, der er blevet ført ud i livet. Det betyder jo, at man går imod FN’s ånd, og det er tåbeligt. Man må acceptere de demokratiske spilleregler, siger han.

Han mener, at en trussel om boykot kun kan opfattes som teatertorden, der alene kan forstærke ens forhandlingsposition, før forhandlingerne går i gang.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Menneskerettighedsinstitut: Hvor bliver I af, demokrater?

Dan, publiceret d.19/09 09:31 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Menneskerettighedsinstitut: Hvor bliver I af, demokrater?
Ifølge Anette Faye Jacobsen fornemmer de muslimske lande, at muslimer bliver mistænkeliggjort i Vesten. I så fald ville de hurtigt kunne bringe sig selv ud af vildfarelsen ved at sende nogle observatører herop, som ved selvsyn kunne erfare, at muslimer i Vesten generelt føler sig langt mere accepterede end for eksempel kristne i muslimske lande.

FN's censurkonference udspringer nok snarere af mange muslimers offermentalitet. De mener - sådan som Ralf Pittelkow har formuleret det - at ytringsfriheden er noget, der pludselig er blevet opfundet for at genere islam.

De muslimske landes hensigt med konferencen er klar: Opmærksomheden skal afledes fra de muslimske landes egne krænkelser af menneskerettighederne, og der skal vedtages love, som hindrer enhver »kritisk debat af brutale diktaturer og totalitære ideologier, som påberåber sig islam.«
Del Link

Ytringsfrihed er ikke racisme!

Erik Nielsen, publiceret d.19/09 19:53 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Menneskerettighedsinstitut: Hvor bliver I af, demokrater?
Læs artiklen bag debatten her: http://onlinedebat.kristeligt-dagblad.dk/showflat.php?Board=general&Number=12752
Citat
Racismekonferencen er blevet et varmt emne, fordi islamiske lande vil kalde kritik af islam for racisme.
Citat slut.

Hvor latterligt!
At det kun er kritik af islam, som de anser for at være racisme, viser med endnu større tydelighed, hvor racistiske de selv er.


De Konservatives ordfører, Helge Adam Møller:
– Det, nogle islamiske lande lægger op til, er fuldstændig uantageligt. Men det skal vi sige højt og tydeligt. Vi skal ikke melde afbud til kampen, siger han.

Fra en tidligere artikel: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/297623:Danmark--EU-maa-stille-modforslag-til-FN-s-racisme-konference

Flere end 400 intellektuelle fra flere vestlige lande har underskrevet en opfordring til at boykotte konferencen.

I stedet for allerede nu at sige, at man bliver væk, bør EU tage sig sammen og stille modforslag, siger Per Stig Møller.

– Hvis konferencen overhovedet skal handle om religion, må EU stille forslag om beskyttelse af mindretalsreligioner. I stedet for at få indskrænket ytringsfriheden, kunne man udvide trosfriheden, siger udenrigsministeren, og peger på, at blandt andet kristne mindretal i muslimske lande og det mellemøstlige bahaii-trossamfund ville kunne få glæde af det.

Per Stig Møller mener dybest set, at brugen af ordet racisme udvandes, hvis man begynder at bruge det sammen med religion. Arbejdet bør derfor sættes ind på at få konferencen ind på hovedsporet.
Citat slut.

Jeg er helt enig i, at islams racisme skal modsiges på det kraftigste.
Vi må bare håbe, at modstanden mod den islamiske undertrykkelse af menneskerettighederne bliver så højlydt, at det kan høres over hele verden.

Vi må hjælpe muslimerne med at blive fri for islams undertrykkelse.

Mvh. Erik
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​