Lykken er ikke en sydhavsø

Hvor tager han så hen? Først går turen til Schweiz, hvor han møder et tilknappet folk, der ifølge forfatteren har gjort for kedsomheden, hvad Frankrig har gjort for vinen og tyskerne for øllet: perfektioneret det og masseproduceret det. De kulturelle stereotyper er ikke fraværende i bogen – men de bruges begavet. Weiner skriver for eksempel henført om landets velfungerende jernbanevæsen. Hvad har det med lykken at gøre? En hel del eftersom undersøgelser viser, at lykken er omvendt proportional med den tid, man bruger på at komme til og fra arbejde. Så når toget kører efter planen, så øges lykken. Længslen efter alpelandet griber den, der dagligt tager S-toget.

Bhutan er et andet oplagt mål for den undersøgende journalist, eftersom landet har gjort lykke til en del af bruttonationalproduktet. Her er lykken ikke forfølgelse af individuelle mål, men som Kharma Ura udtrykker det: ”Vi tror ikke på Robinson Crusoe-lykke. Alle former for lykke handler om relationer”.

Videre går turen til Island, som scorer højt på de internationale lykkemålinger, selvom det ligger så højt mod nord. Stik imod forestillingen om, at lykken er en sydhavsø. I Island vinder de på, at de har lært at forvandle smerte, lidelse og fejltagelse til noget godt. Modsat et andet af Weiners rejsemål, Thailand, som er målet for mange af dem, Weiner betegner som hedonistiske flygtninge – folk, der rykker sig efter lystopfyldelse. Men Thailand er, konkluderer Weiner, endt som det bedste bevis på, at lykken ikke nødvendigvis findes ved umiddelbar opfyldelse af basale behov.

Weiner er også i Moldova, mildt sagt ikke noget lykkeligt sted, men til bogens højdepunkter hører besøget i Indien, et land, Weiner kender godt fra sin tid som korrespondent. Han lader sig indskrive i en ashram og sætter sig ved fødderne af Guru-ji, der har uforgribelige meninger om lykken. Almindeligheder eller som en af inderne udtrykker det, spirituel pedicure – du har det bedre et lille stykke tid, men det forandrer ikke rigtig noget.

Eric Weiners personlige beretning er både velskrevet og morsom. Og lykken viser sig som en glimrende indfaldsvinkel til rejseriet – og når alt kommer til alt, så er Paradis vel, som bogen sidste sætning angiver, et mål, der hele tiden bevæger sig.

Eric Weiner: The Geography of Bliss. One Grump’s Search for the happiest Places in the World. 329 sider. 25,99 dollar. Twelve.

larsen@kristeligt-dagblad.dk