Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grådighed har taget bolig i danskerne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grådighed har taget bolig i danskerne

Bjarne Lenau Henriksen, korshærschef for Kirkens Korshær. --

- Leif Tuxen.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Danskernes grådighed er ved at ødelægge velfærdsstaten, mener korshærschef Bjarne Lenau Henriksen. Sociolog forventer, at egoismen må vige for fællesskabet, når den økonomiske krise for alvor spidser til

Griskheden har ramt Danmark. Selvom økonomien lige nu er på vej ned, lever individualismen i bedste velgående. Alle vil have mere, og der bliver mindre plads til dem, der falder uden for normalitetsbegrebet.

Advarslen til danskerne kommer fra chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen, som i 40 år har fulgt samfundets svageste. Han er fortørnet over, hvor snævert et land Danmark er blevet.

– Vores samfund er båret af frygt og angst, og det er med til at skabe den situation, vi befinder os i. Vi får afløb for vores frygt ved at bekæmpe dem, vi ved, vi kan besejre: Personer med anden etnisk baggrund, rygerne, de fede og de psykisk syge. Individualismen har for alvor slået igennem, og den får følge af griskheden, som stikker hovedet op overalt, siger Bjarne Lenau Henriksen.

Han mener, at selv samme griskhed medfører, at vi ender med helt at ødelægge det sociale sikkerhedsnet, som ellers har kendetegnet Danmark.

Annonce
– Vi er i fuld gang med at demontere velfærdsstaten. De bedste behandlere i sundhedsvæsnet ryger over i den private sektor, og det betyder selvfølgelig, at de fattigste får en ringere behandling. Det solidariske samfund ændrer sig, og det er det enkelte menneskes frihed, der står højest, siger han.

Samme tendens kommer til udtryk, når danskerne giver et bidrag til nødhjælp eller udfører frivilligt arbejde.

Informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm, har noteret sig, at vi i dag efterlyser synlige beviser for vores egen generøsitet.

– Folk vil gerne sige højt, at de hjælper. De vil gerne have et symbol på deres godhed, og derfor ser vi, at velgørenheds-merchandise (for eksempel gummiarmbånd eller skilte, red.) sælger rigtig godt, siger Lars Lydholm.

Samtidig er han enig med Bjarne Lenau i, at den politik, der bliver ført, på ingen måde gavner de skæve eksistenser.

– Den måde, vi indretter vores samfund på, medfører, at vi strammer over for de svageste, men ikke over for de rige. Nogen får kontanthjælpsloft, mens andre får renteloft. Vi favoriserer dem, der har det godt i forvejen, siger Lars Lydholm, som dog også oplever, at folk individuelt er blevet mere gavmilde og mere villige til at give penge til velgørenhed.

Sociologen Emilia van Hauen ser lys forude og regner med, at griskheden vil gå i sig selv igen. Hvor vi i opgangstiderne var meget fokuserede på os selv, vil vi begynde at vende os mod fællesskabet, spår hun.

– Vi har kørt den her hårde ekspansion i de seneste år, hvor vi hele tiden har skullet have mere og mere. Det har været hårdt at følge med i. Derfor er en pause meget velkommen. Når der kommer en nedgang i økonomien, bliver vi alle sat i samme båd med de samme problemer. Og det skaber en lettelse, siger hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Grådighed har taget bolig i danskerne

Annie Egede, publiceret d.19/09 09:43 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grådighed har taget bolig i danskerne
Jeg er enig i, at grådigheden er udbredt - havde denne oplevelse for et par uger siden, og har tænkt en del over den siden:

Jeg gik og skuffede min havegang og en mand kom forbi - bærende på flere kasser æbler.

- Nåh - du har nok haft en ordentlig høst, sagde jeg.

- Ja. Han havde været på besøg hos noget familie og måtte hente alle de æbler, han ville.

- Og jeg har også masser derhjemme, fortsatte han tilfreds.

- Uhm - de ser lækre ud, sagde jeg og spurgte hvad det var for en slags. Det vidste han ikke.

- Jeg kunne godt tænke mig at smage ét.

Han kiggede nøje på æblerne og pegede så på et lille skævt ét.

- Du må gerne tá dét der. Det med ormen i.
Del Link

Grådighed har taget bolig i danskerne

1967, publiceret d.19/09 10:36 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grådighed har taget bolig i danskerne
Desværre har Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen ret. Mange danskere har udviklet en velfærdsegoisme, hvor man ser nede på mennesker som modtager overførelsesindkomst.

Socialdemokraterne bære det politiske hovedansvar for den udvikling. Den tidligere finansminister Morgens Lykketoft var hovedakitekten bag satspuljenforliget i 1993, sammen Venstre, Konservative, og de Radikale Venstre. Socialdemokraterne fastholder satspuljenforliget,og er dermed tilhænger af større ulighed i det danske samfund, samtidig beskylder man Venstre, Konservative og DF for at skabe større udlighed. Det er hyklerisk fra Socialdemokratisk side, men nu er man jo hellere ikke i regeringen.


Mange danskere har en Gud,det er ikke Jesus, men materialtiske goder.


Kim Thomassen
Del Link

Re: Grådighed har taget bolig i danskerne

Lars Kristensen, publiceret d.19/09 12:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grådighed har taget bolig i danskerne
Jeg vil her komme med en fortælling jeg har fra Bogen

EVENTYRETS VERDEN 2. DEL - Eventyr, fabler og legender Forlaget Chr. Erichsens Forlag 1952



Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Del Link

Re: Grådighed har taget bolig i danskerne

Jeanett, publiceret d.19/09 18:25 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grådighed har taget bolig i danskerne
Jeg kunne ikke være mere enig. Som ansat i udddannelsessektoren (efter mange år i en privat kommerciel virksomhed) har jeg bevæget mig i klar "rød" retning. Aldrig har jeg set noget lignende: en næsten systematisk udsultning af velfærdsstaten hvor den nyliberale tankegang tordner ind over alt. Også ind på områder hvor denne politiske approach ikke hører hjemme. Amterne blev nedlagt og hvad ser man: overalt melder kommunerne om "kassetænkning" i forhold til at hjælpe de mest udsatte og svage i samfundet. Ellers bliver de "pryglet" økonomisk af regeringen. I skolerne skal lærerne i effektivitetens og målbarhedens navn udarbejde elevplaner og differentieret undervisning. Lyder fint, men ingen ressourcer følger de tilsyneladende smukke initativer. Den siddende regering er lykkes med at udråbe "indvandrere" som nasserøve og som usamarbejsvillige. Hvor lavt kan man synke i forsøget på at have en bekvem "prügelknabe" hver gang at den siddende regering skal forklare at samfundsudviklingen ikke går til det bedre. Stem på højreblokken og lad egoismen længe leve!
Del Link

Abu Laban sagde det samme for 4 år siden

thansen, publiceret d.02/12 09:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grådighed har taget bolig i danskerne
Nedenstående artikel er fra Ekstra Bladet i 2006. Her fortæller den nu afdøde Imam Ahmed Abu Laban at Julen er blevet til en fest hvor folk konkurrere i det materielle istedet for at fejre Jesus fødsel.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article70143.ece
08:00, 24. dec 2006 | Niels Westberg

Til jul bliver imamen i Danmark altid bedrøvet.

Vi danskere har nemlig fået julebudskabet temmelig galt i halsen.

Ja, hele det kristne Europa fejrer fødslen af Jesus på en helt forkert måde, mener imam Abu Laban, der selv stammer fra Jaffa i Palæstina, hvor det mirakuløse barn som bekendt blev født for 2006 år siden.

- Julen er blevet misforstået, perverteret og omdannet til et materielt orgie, siger imamen fra Islamisk Trossamfund til Ekstra Bladet, der har bedt ham tolke juleevangeliet, som vi kender det fra evangelisten Lukas, kapitel 2, med jomfru Maria, de tre vise mænd og krybben i Betlehem.

Samme historie
I muslimernes hellige bog, koranen, står præcis den samme julehistorie, pointerer imamen - dog med den forskel, at den islamiske Jesus på ingen måde er guds søn, men en profet sendt af gud for at give datiden en åndelig opsang.

- Derfor er det helt ude af proportion at vægte bjerge af mad, kostbare indkøb og overdådige gaver så voldsomt i forhold til fejringen af det åndelige budskab, som Jesus kom med, siger Abu Laban.

- Når vi ser Vesten fejre jul på den måde, gør det os muslimer kede af det, sukker imamen i København.

Abu Laban understreger, at grundhistorien i juleevangeliet med de velkendte ord 'Og det skete i de dage ...' også findes i koranen - om end ikke ordret.

Muslimerne godtager altså Marias forunderlige jomfrufødsel, de tre vise mænd og den nyfødte profets opvågnen i den usle krybbe i Betlehem.

- Derimod er juleevangeliets påstand om, at det var 'Kristus, Herren', der blev født, ikke korrekt. Jesus var ikke guds søn, altså ikke selv guddommelig. Dette er en senere indfortolkning i biblen, mener imam Abu Laban.

Tjener - ikke søn
Abu Laban fastholder, at Jesus i rollen som guds søn - og ikke 'blot' profet som den senere Mohammed - er en teologisk konstruktion, der ikke findes i det urkristelige budskab fra Jesu egen tid.

- Hele tanken om treenigheden - gud, søn og helligånd i ét - er en kristen efterligning af religiøse forestillinger fra bl.a. Egypten fra et langt senere tidspunkt, siger imamen og henviser til, at den mere ortodokse jødedom da heller ikke anerkender tre-i-én-ideen.

- Tanken om Jesus som guds søn er en historisk fordrejning af det oprindelige julebudskab om profetens komme, mener Abu Laban, der påpeger, at Jesus selv ifølge koranen beskriver sin egen status på jorden.

- Allerede i en alder af blot ét år fortalte Jesus sin omverden, at han var kommet som guds tjener, en profet sendt af gud og handlende på guds befaling, men altså ikke hans søn - ikke selv en del af den udelelige, almægtige gud.

Forvansket
For imamen fra Palæstina er Jesus en stor profet, og her ved juletid sårer og ærgrer det ham, at budskabet fra juleevangeliet forvanskes i ekstreme, materielle udskejelser i milliardklassen.

- Gud sendte Jesus via en mirakuløs jomfrufødsel for at vise os sin almagt. Og Jesus var et budskab til datidens israelitter og verdslige, romerske besættere om at forsage druk og hor og anden svælgen i materiel vellevned.

- Det spirituelle budskab fra Jesus handler om, at vi skal hellige os det åndelige liv, kærlighed, barmhjertighed, godhed og gudsfrygtighed. Dette burde I fejre i Danmark og resten af Europa, lyder opsangen fra Abu Laban.
Del Link

En sejr for økonomisk politik!

Jørgen Christensen, publiceret d.02/12 13:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grådighed har taget bolig i danskerne
Endelig har vi lært at være elementært grådige. Altid ville have mere, og aldrig få nok!

Det er nemlig et gode for samfundet, fordi så tenderer folk til at være mere aktive og produktive. Tænk hvis de f.eks. havde haft nok i det gamle fjernsyn? Men nu HJÆLPER vi dem gennem lidt blid tvang til at udvikle nye behov.

OG de negative ting, der følger med som en sideeffekt: Øget intolerance, når man har mindre tid, og føler ikke at have overskud? Foragt og ligegyldighed for svage ("Jeg har allerede givet ALT hvad jeg kan i skat osv., og har - eller oplever ikke - overskud". Sårbarhed af alles økonomi, når pengene er brugt forlods, og på forventet evig fremgang?

Nordmændene havde sparet deres olieindtægter op, og står nu til en økonomisk fremgang UANSET olieindtægterne. Vi brugte vores på offentlig vækst og styring, og kan ikke skære ned på disse "faste" (mere eller mindre lovpligtige) offentlige udgifter. Jo, for når man f.eks. fik øget isoleringskravene i husene, og øgede kontrol og styring med sådanne ting, så må folk finde flere penge til de løbende fornyelser, og det vækker denne skønne dyriske begærlighed og aktivitet- Sund konkurrencemenatalitet (med taberne som underlødige og fjolser og nok også svindlere).

Når vi så får en tid med problemer i denne mekanik, så er den dummes løsning: Mere og hurtigere af det samme! Pres dem noget mere! Men en mindre dyrisk og naiv forståelse af mennesker tilsiger vel snarere, at de skal finde sig selv eller "gå i sig selv" som skrevet står.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​