Stopfodret med lykke

Bogen er en udmærket round up på den positive psykologi, der fokuserer mere på lykke end på lidelse, og vi får præsenteret Martin Seligman og andre, som ikke er til at komme uden om, hvis man vil arbejde på lykken. Skribenten giver sig ikke ud for at have omfattende forskning på området, det er en opsamling.

I et afsluttende kapitel er der også vejledning i meditation af en type, der må glide ned uden modhager, hvis det er såkaldte ”human ressources”, man er interesseret i.

Således opmuntret begav jeg mig videre ind i lykkeland. Næste skridt var lyserødt – og grusomt. ”Sådan bliver du lykkelig” lyder det lokkende fra forfatteren, den amerikanske psykolog Sonja Lyubomirsky. Bogen leverer test til hjemmebrug og til overflod – meget amerikanske – cases fra psykologens praksis. Men bogen er vulgærpsykologi af værste skuffe. I hvert fald er det ikke her, man oplever lykken ved at glemme sig selv, som Anselm Grün taler om.

Tværtimod. Flere undersøgelser viser ifølge Lyubomirsky, at det kan aflæses på folks lykkeniveau, når de hjælper andre mennesker. At det så slet ikke hjælper dem, man hjælper – det er en konsekvens, man må tage med, hvis man vil være lykkelig. Alt – inklusive religion – reduceres til midler i kølvandet på det selvkredsende individs personlige lykkeprojekt. ”Lykkestrategi nr. 11” lyder for eksempel ”Praktiser religion og spiritualitet”.

Lykken er at smide denne bog i papirkurven.

Samme sted var næste udgivelse ved at havne. ”Lykkeligere” er skrevet af den amerikansk-jødiske psykolog Tal Ben-Shahar, om hvem det på bogens flap oplyses, at han har været gæst i The Oprah Winfrey Show. Man forstår, det er en ”dybere lykke, end nogen har tømt”, for nu at citere Sophus Claussen, der fandt lykken én dag i Ekbátana.

Når bogen alligevel ikke havnede i papirkurven, skyldes det, at den er udgivet på Psykologisk Forlag, og herfra må man dog kunne forvente en vis lødighed. Det er der også. Ben-Shahar er – udover at have talt med Oprah Winfrey – en populær underviser på Harvard University, og han skriver forskningsbaseret og praktisk om, hvordan den enkelte kan arbejde på lykken. Og så er han lige det nummer mere reflekteret end Sarah Zobel Kølpin, som gør, at det er denne bog, man må anbefale til den, der er parat til den psykologiske vinkel på lykken - med mange anledninger til tankevækkende seancer med sig selv – time ins, som Ben-Shahar kalder det.

Personligt var min psykolog-kvote dog ved at være fyldt op. Før i tiden var lykken og det gode liv dog også et spørgsmål for filosoffer og teologer, men nu har psykologerne godt og grundigt sat sig på lykken. Heldigvis faldt jeg så over en lille bog på tysk ”Glück”, lykke, er titlen på bogen forfattet af filosoffen Wilhelm Schmid (f. 1953), men det var først og fremmest under-titlen, jeg faldt for. ”Alles was Sie darüber wissen müssen, und warum es nicht das Wichtigste im Leben ist”. Alt hvad De bør vide om lykken – og hvorfor lykke ikke er det vigtigste i livet. 80 små sider, hjerteligt befriet for gode råd og med et historiefilosofisk blik på forskellige former for lykke fra vellyst til – forfatteren er jo tysker – lykken ved at være ulykkelig.

Men alt det er jo så slet ikke det vigtigste – det er mening, Sinn, det handler om, kropsligt, sjæleligt og åndeligt. Det handler om transcendens, om at overskride sig selv. Og så er vi jo tilbage ved Anselm Grün, der som en blanding af vismand og morfar kigger mildt på læseren fra bogens forside. Grün bevæger sig i sin helt egen genre, en slags andagter for det moderne menneske. Begavet og tankevækkende og med lige præcis den fine balance mellem at handle og at tage imod, som tipper i meget af det psykologiske ”lykkearbejde”. Selvom psykologer, når ret skal være ret, selvfølgelig ikke er blinde for, at lykken ligger i selvforglemmelsen; begrebet ”flow” er centralt i den positive psykologi. Men Grün har også den teologiske horisont til at kunne bevæge sig i et rum, hvor selvforglemmelse ikke er selvets egen præstation, men en gave. ”At kunne glemme sig selv, det er nåden over al nåde”, som Grün udtrykker det.

Selv efter en overdosis af lykke på bog, så er det lige præcis her, man får mod på lykken igen.

larsen@kristeligt-dagblad.dk