Hvo intet vover

– Jeg har fået mere blik for det humanistiske aspekt i konflikten, og jeg har efterfølgende været dernede igen, har skrevet om det og forsøgt at sætte fokus på det. Blandt andet via Europa-Parlamentets udenrigsudvalg, som jeg er medlem af, hvor jeg kan yde mit lille bitte bidrag. Det handler jo om storpolitik.

Hvad er efter din mening det vigtigste for, at et menneskes ønske om personlig udvikling kan lykkes?

– Nøgleordene er at være åben og ikke være bange for at ændre holdninger og sig selv – ellers bliver man forstokket. Det gælder også i andre relationer til familie og børn. Nogle gange har de jo ret! Med årene har jeg selv ændret mig og er blevet mere åben over for andre mennesker og synspunkter. Dér, hvor meninger brydes, kan ens egne synspunkter rykke sig. Man skal selvfølgelig holde fast ved sine egne holdninger, men det er vigtigt ikke at lukke sig inde og holde stædigt fast. Verden udvikler sig hele tiden. Og jeg kan se, hvordan jeg selv udvikler mig og er gået fra at være en ung advokat og politiker, der arbejdede med skatte- og erhvervspolitik, til i dag at have stor interesse for international politik og menneskerettigheder.

Har du et godt råd om en konkret teknik eller metode til selvudvikling, du kan anbefale andre?

– Den største barriere for at komme videre er frygten for at lave fejl. Som ung politiker var jeg selv frygtelig bange for begå fejl, for det hele skulle være perfekt. Det tænker jeg ikke så meget over mere. I dag er jeg ikke så bange, for fejl lærer man noget af. Det kan være lidt ubehageligt som politiker, for dér bliver man eksponeret. Alligevel synes jeg, at man skal være åben over for nederlag og fejl, selvom det er svært, for de bringer én videre. Man skal sige til sig selv: Det kan godt være det går galt, og du bliver bliver til grin, men det er okay. Det er som med det gamle motto: Hvo intet vover, intet vinder.

remar@kristeligt-dagblad.dk