Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kristent idrætsforbund i overlevelseskamp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristent idrætsforbund i overlevelseskamp

Fakta

KFUM’s idrætsforbund

Stiftet 11. august 1918 og optaget i DIF i 1947. I dag medlem af DIF og European Sport YMCA.
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

KFUM’s Idrætsforbund blev for 90 år siden dannet af Indre Mission, men selvom det missionske aspekt er væk i dag, arbejder forbundet stadig ud fra et kirkeligt værdi-grundlag

Midt i 90-året for dannelsen af KFUM’s Idrætsforbund er forbundet blevet kastet ud i en af sine værste kriser nogensinde.

Krisen skyldes dog hverken medlemsflugt, stor gæld eller interne magtkampe, som det ellers ofte er tilfældet, når organisationer kommer ud på dybt vand.

Krisen er opstået, fordi Danmarks Idrætsforbund (DIF), som KFUM’s Idrætsforbund er medlem af, lægger op til at ekskludere det kristne idrætsforbund i forbindelse med en fusion med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). En eksklusion, der betyder, at KFUM’s Idrætsforbund går glip af over to millioner kroner i økonomisk støtte fra DIF hvert år i såkaldt medlemsstøtte. I og med at støtten udgør omkring 90 procent af forbundets indtægtsgrundlag, har forbundet svært ved at overleve uden.

– Som det ser ud i dag, er vi helt afhængige af de årlige tilskud, vi får fra DIF. Vi har ingen andre sponsorer, der kan stå klar til at dække det hul, siger formanden for KFUM’s Idrætsforbund, Steen Andersen.

Annonce
Alligevel forsøger han og resten af ledelsen at bevare optimismen, selvom de sorte skyer har trukket sig sammen over forbundets kontor i Kolding.

– Vi vil blive ved med at kæmpe for at argumentere for, at vi har ret til fortsat at eksistere, og vi vil fortsat kæmpe for at være en del af DIF. Vi er det eneste forbund, de har, der har en kristen dimension, og som fokuserer på det hele menneske i vores arbejde, siger Steen Andersen.

KFUM’s Idrætsforbunds kristne idealer udmønter sig blandt andet i trænerkurser, hvor deltagerne ud over de rent træningsmæssige færdigheder også oplæres i foreningsmentalitet og diskuterer etiske og moralske spørgsmål ved trænergerningen.

Forbundet understreger også sit kristne ståsted ved at holde andagter ved sine trænerkurser og idrætsstævner.

Oprindeligt var forbundet en del af Indre Mission og hele KFUM og KFUK-bevægelsen ud fra et missionsperspektiv. Med tiden er det missionerende gledet mere i baggrunden, og for nogle år siden kappede forbundet helt båndene til KFUM. Men det er ikke uden grund, at forbundet har beholdt navnet KFUM, forklarer generalsekretær Bo Jørgensen.

– I dag forkynder vi ikke længere. Hvor de andre forbund mest fokuserer på det legemlige, har vi har stadig et kristent værdigrundlag, hvor vi både tænker på legeme og ånd. Spørgsmålet er, hvem der skal føre de idealer videre, når vi er væk, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​