Af Karsten Nissen
"Bøgerne er mine venner skønt de vender ryggen til". Det er blot én af de mange sentenser, som Johannes Møllehave gengiver i bogen "Før- og eftertanker", som er den anden udgivelse på det nye Kristeligt Dagblads Forlag. Bogen rummer et udvalg af Johannes Møllehaves klummer i Kristeligt Dagblad i perioden 27. januar 2006 til 23. maj 2008 samt en kronik fra Politiken i anledning af Herbert Pundiks 80-års-dag den 23. september 2007.
Sentensen om bøgerne, som er venner, skønt de vender ryggen til, findes i hans klumme om Tom Kristensens "Åbenhjertige fortielser". Og den karakteriserer på flere måder Johannes Møllehave, som vi kender ham. Bøgerne er virkelig hans venner i en sådan grad, at hans glæde over alt det, han har læst, skinner igennem på hver eneste side. Danske og udenlandske forfattere, kendte som ukendte, omtales i klummerne. Altid i en sammenhæng og med et formål. Storm P., H.C. Andersen og William Shakespeare møder vi igen og igen.
At Johannes Møllehave er belæst som få, vidste jeg i forvejen. At han har en sjælden evne til at formidle det, han har læst, vidste jeg også. Men hver gang jeg læser eller hører Johannes Møllehave, forundres jeg over hans enestående evne til at dele sin egen begejstring over det læste med os. Man bliver simpelthen glad, og i ordets egentligste forstand opbygget, af at læse denne bog. Der er en sand evangelisk grundtone i klummerne. Uden at prædike forkynder Johannes Møllehave det menneskelige grundvilkår, at livet er skænket i kærlighed.
Hans indlevelse i billedkunstnere som Louisa Matthíasdóttir, Johannes Larsen, Esben Hanefelt Kristensen, Arne Haugen Sørensen og Albert Bertelsen, samt i billedhuggeren Giacomettis værk, sker "med øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden." Og Møllehave fortæller, sætter ord på det, kunstnerne har fortalt ham igennem deres værker. Han kan slet ikke lade være med at tale om det.
Mennesker kan have det som bøger: de vender ryggen til. Men Johannes Møllehave formår at gå bag ved al udvendighed og alle fordomme, fordi han ikke selv kan vende ryggen til. Dette kommer i ganske særlig grad frem i de fineste og mest nænsomme klummer: der, hvor han skildrer mennesker, han har mødt. Hans bevægende og respektfyldte portræt af livstidsfangen William Brorson gør et uafrysteligt indtryk. Hans oprigtige glæde over at møde klassekammeraten Simon fra gymnasiet smitter læseren. Det samme gælder klummen, der omhandler naboen Hans, den tidligere rektor på Landbohøjskolen. I disse portrætter af mennesker, han har mødt, synes jeg, vi kommer tættest på mennesket Johannes Møllehave. Han tåler at blive set tæt på.
Møllehave fortæller i en klumme om "Anekdoter fra diverse depoter", at Hans Bendix engang sagde til sine døtre: "I skal tale med hinanden, så længe I lever, for når I dør, risikerer I at komme til at ligge ved siden af en, der ikke siger noget". Den leveregel har Johannes Møllehave fulgt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor tavst der bliver, og hvor meget vi vil savne, når hans røst engang bliver tavs.
Derfor er det godt, at Kristeligt Dagblads Forlag har samlet disse klummer fra det dagsaktuelle medie, et dagblad er, og samlet dem i en fornem og læseværdig bog. Dermed vil klummerne blive bevaret, husket og læst også af eftertiden. Det fortjener de, fordi "Før- og eftertanker" rummer så megen enkel og dyb livsvisdom.
Johannes Møllehave. Før- og eftertanker. 253 sider. 249 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Udkommer i dag.
Karsten Nissen er biskop over Viborg Stift.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
