Klimaforskning med mennesket i centrum

Hun er derfor overordentlig glad for, at hun fik alle de euro, hun havde lagt billet ind på hos EU, og at hun nu kan gå i gang med det store projekt – i øvrigt det eneste danske, der fik EU-støtte inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Ved hjælp af pengene har Kirsten Hastrup og hendes ni forskere netop mulighed for at lave global grundforskning, idet de vil forske i de menneskelige konsekvenser af stigende vandstande i Det Indiske Ocean og ved atollerne i Stillehavet, af ørkenspredningen især i Sahel-området i Afrika, og af den smeltende is i det arktiske område, herunder måske i Sibirien, hvor permafrosten nu tør og bliver så grødet, at renerne ikke længere kan få fodfæste.

– Allerede nu mærker mennesker på kloden konsekvenserne af klimaforandringer, og de små samfund kan blive et lille laboratorium for, hvad der sker, når klimaet tvinger os til at agere anderledes, siger Kirsten Hastrup.

Han peger blandt andet på, at klimaforandringer også kan være forklaringen på mange af de konflikter, vi ser i Afrika. Hidtil har vi været tilbøjelige til at forklare dem som stammeopgør, ligesom vi siger, at der er tale om fattigdomsflygtninge, når unge afrikanske mænd tager turen ud på havet for at gå i land i Europa. Men måske er der i højere grad tale om klima-flygtninge.

– Afrikanerne bliver presset ud til kysterne, og mange af de borgerkrigslignende konflikter kan i virkeligheden ses som en kamp om stadigt færre ressourcer og færre vandhuller. De har et fantastisk stort problem, påpeger Kirsten Hastrup.

Selvom projektet først begynder så småt til nytår, har Kirsten Hastrup planer om allerede ved klimatopmødet i København i efteråret 2009 at blande sig og lægge ny viden frem, der forhåbentlig kan være med til at præge debatten.

– Det er de færreste mennesker, der bare læner sig tilbage og venter og ser. De fleste kæmper for deres egen overlevelse og for deres børns og børnebørns. Derfor er den menneskelige evne til at tænke nyt stor, og mennesket har en forunderlig evne til at tilpasse sig naturen og til at udnytte den. Vi er strategisk bevidste, og derfor tror jeg også godt, at man kan lægge mere ansvar ud til den enkelte, lyder det fra Kirsten Hastrup, der selv i flere omgange har besøgt det nordligste Grønland og her har talt med beboerne om deres erfaringer med klimaforandringer.

– De har en utrolig stor viden om og erfaring med naturen. De taler ikke om klimaforandringer, men om at de ikke længere kan hente bær, fordi bækken har flyttet sig, og at det bliver sværere at fange vildt.

Kirsten Hastrup peger på, at der også kan være fordele ved klimaforandringerne, og igen har det gang på gang vist sig, at mennesker er lynhurtige til at gribe de muligheder, der opstår. For Grønlands vedkommende betyder det, at den sydligste del af øen nu er så varm, at der kan dyrkes kartofler og holdes kvæg, og på den måde kan man pludselig købe frisk mælk og grønt – noget, grønlænderne ellers har været nødt til at importere i dyre domme fra Island og Danmark.

Selvom vi også tidligere har oplevet klimaforandringer på kort tid i verden, mener Kirsten Hastrup, at vi står over for en af de største udfordringer nogen sinde. Blandt andet fordi vi i dag er så mange på Jorden.

– Der sker en forskydning af ressourcerne, så forestillingen om, at vi kan fastholde de grænser, vi har nu, bliver det sandsynligvis nødvendigt at gøre op med. På længere sigt kan det ikke være op til hver enkelt land at bestemme, om det vil hjælpe 7 eller 27 mennesker, når millioner er i nød som følge af klimaforandringerne.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk