Det var da en opmuntrende melding. Endnu mere opmuntrende ville det være med en melding, der siger, at 60% eller flere af palæstinenserne gik ind for en palæstinensisk statsløsning omkring Jordan, for egentlig eksisterer der allerede en palæstinensisk stat: Jordan.

Derfor bør FN og de lande, der søger at hjælpe med en løsning i Mellemøsten i langt højere grad tænke på den model.

Det kræver vidst ikke så meget historiekendskab for at sige, at idéen med en palæstinensisk-jordansk stat ikke har sin gang på denne jord.

Nikolaj skriver: "Det kræver vidst ikke så meget historiekendskab for at sige, at idéen med en palæstinensisk-jordansk stat ikke har sin gang på denne jord."

Du skriver historisk, men det ser ud som om du mener politisk vilje.

Hvis vi snakker historie, hvor langt vil du så tilbage i historien.

Vi kan i første omgang gå tilbage til tiden omkring 1. verdenskrig. Allerede under denne krig gik de britiske hære i 1917 ind i Det Hellige Land og indtog Beersheba den 31. otkober, Gaza den 7. november og Jaffa den 16. november. Den 11. december drog Allenby til Jerusalem og gjorde dermed en ende på 400 års osmansk herredømme i Det Hellige Land.

I 1921 besluttede briterne at etablere en ny stat, Transjordanien, som et emirat under Abdullah Hussein og i 1922 blev denne del af Det Hellige Land skilt ud fra det palæstinensiske mandag, hvis grund var beskrevet som et jødisk nationalt hjemland.

Transjordanien blev under det britiske mandat og var sideordnet højkommissæren i Jerusalem, men i 1946 garanterede briterne Transjordanien selvstændighed, og Abdullah Hussein blev konge. Briterne forærede størstedelen af landet til araberne til trods for løfterne om en jødisk nationalstat i Det Hellige Land. Man lod altså Transjordanien blive en arabisk stat for arabere og nu skulle man mene, at araberne var blevet stillet tilfreds. De havde fået tildelt størstedelen af Det Hellige Land som en selvstændig nation med deres egen nation, hvor alle arabere som ville bosætte sig i landeet , nu frit kunne bosætte sig.

I 1946 blev landet til et selvstændigt kongerige og skiftede navn til Jordan. Briterne gave 4/5 af det daværende Hellige Land væk til araberne. I 1948 besatte Jordan Judæa og Samaria/Vestbredden, som de besatte indtil Seksdageskrigen i 1967, hvor området blev erobret af Israel.

Jordan må betragtes som en arabisk/palæstinensisk stat og det bør man tage med i de fremtidige forhandlinger om en løsning af problemerne i området, hvis man skal se historisk på det. Men der er ingen tvivl om, at politisk vil denne vej blive svær. Men det bliver også svært at få oprettet en palæstinenssisk stat bestående af Judæa, Samaria og Gaza + halvdelen af Jerusalem. Måske endnu sværere.