Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fremtidens præster. De teologiske fakulteter bør prioritere anderledes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtidens præster. De teologiske fakulteter bør prioritere anderledes

Naturligvis skal kirken være med på banen. Og vi skal sikkert også blive bedre til PR for os selv, hvis vi vil have gode og dygtige præster. -

- Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Kristendom som en religion i samfundets offentlige rum må prioriteres højere

DET KNIBER MED tilgangen af nye studerende på de teologiske fakulteter. Her i avisen gør lektor Hans Raun Iversen den 18. september op med tanken om, at universitetet skal beskæftige sig med rekruttering af kirkens præster. Universitetet leverer undervisning, kirken aftager de færdige kandidater. Så foreslår Raun Iversen desuden, at kirken og dens menigheder også passende kan engagere sig i at skaffe nye studerende til studiet.

Naturligvis skal kirken være med på banen. Og vi skal sikkert også blive bedre til PR for os selv, hvis vi vil have gode og dygtige præster. Og naturligvis skal vi drøfte bedre arbejdsforhold for de kommende præster. Men samtidig skal der en kritisk besindelse til af uddannelsen. Fakulteternes ulyst til at se på sig selv og den undervisning, de leverer, er fatal i den nuværende situation.

DET TEOLOGISKE Fakultet er kongevejen til præstejobbet, og der er al mulig grund til, at universitet og folkekirke trækker på samme hammel for at sikre god kvalitet i præsteuddannelsen og den videre dannelse af præster i dag.

Derfor undrer det, at en lektor i teologi (sammen med andre) har en så overlegen og tilbagelænet indstilling til kirkens forventninger til den teologiske kandidatuddannelse – al den stund det må formodes som en selvfølge, at det teologiske fakultets berettigelse som institution hænger nøje sammen med folkekirken som aftager af kandidaterne.

Annonce
Det Teologiske Fakultet er en konstruktion af forskellige fag (historiske, sproglige, filosofiske), der ville kunne studeres i andre sammenhænge på universitetet, hvis ikke det lige var, fordi folkekirken skal bruge præster og gerne vil bruge de universitetsuddannede. Derfor har vi et teologisk fakultet!

Skal dette lykkelige parløb mellem universitet og kirke fortsætte, kræver det kritisk besindelse på uddannelsen. Hvad er forudsætningerne for at blive en god præst? Tre forhold skal nævnes: At man er på bevidsthedsmæssig højde med den virkelighed, man som præst skal agere i. At man vil engagere sig i det fællesskab, man er præst i. Og at man kan formidle evangeliets budskab klart og tydeligt til dem, man er præst for.

For at fremme denne præsteprofil bør de teologiske fakulteter prioritere anderledes i den videnskabelige uddannelse, end tilfældet er i dag:

Den historiske tilgang bør i langt højere grad forbindes med en nutidig perspektivering. Nutidiggørelsen af teologiens betydning må ligge i horisonten for alle fag – lige fra læsning af bibelske tekster over kirkehistoriske kilder til dogmatiske udsagn. Den formidlingsmæssige tilgang til stoffet bør integreres i selve undervisningen. Allerede på universitetet og ikke først i den pastorale uddannelse på pastoralseminariet må den studerende have formidlingen af teologien som sigte i en samtænkning med forståelsen af teologiens indhold.

Kristendom som en religion i samfundets offentlige rum må prioriteres højere. Dertil kræves flere sammenlignende studier mellem kristendom og andre religioner og anden religiøsitet. Det sproglige arbejde med hebraisk og græsk skal nedprioriteres i forhold til den teologiske oversættelse og betydningsgodtgørelse af teksten.

Den teologiske uddannelse skal være videnskabelig. Kritisk uddannelse og dannelse af studerende skal ikke nedprioriteres, tværtimod. Men den skal sigte på en dueliggørelse af en teologisk eksistens, der med præstekjolen på er bedre i stand til at blive en god præst.

Jørgen Demant er præst i Kgs.Lyngby, og Finn Vejlgaard er provst i København
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Fremtidens præster. De teologiske fakulteter bør prioritere anderledes

Flemming Rickfors, publiceret d.24/09 12:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fremtidens præster. De teologiske fakulteter bør prioritere anderledes
Ludvig Holberg skrev i Moralske Tanker (1744,3):

”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne”

og

”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”.


Grundtvig videreførte tanken med "Menneske først – og kristen saa”.


Kunne alle jeres "kjoler" indholdet i Ældre Edda, Beowulf, Widsith og Rig Veda, og derfor havde bare en lille forståelse for hvem vi er, ville jeres fremtid sikkert tage sig en smule lysere ud. Omvendt ville det også medføre et par store kameler, der skulle sluges i NT.

Det er ikke markedsføringen der halter, men indholdet i hvad i forsøger at prakke på os - det løb er kørt, så prøv noget andet.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​