DET KNIBER MED tilgangen af nye studerende på de teologiske fakulteter. Her i avisen gør lektor Hans Raun Iversen den 18. september op med tanken om, at universitetet skal beskæftige sig med rekruttering af kirkens præster. Universitetet leverer undervisning, kirken aftager de færdige kandidater. Så foreslår Raun Iversen desuden, at kirken og dens menigheder også passende kan engagere sig i at skaffe nye studerende til studiet.

Naturligvis skal kirken være med på banen. Og vi skal sikkert også blive bedre til PR for os selv, hvis vi vil have gode og dygtige præster. Og naturligvis skal vi drøfte bedre arbejdsforhold for de kommende præster. Men samtidig skal der en kritisk besindelse til af uddannelsen. Fakulteternes ulyst til at se på sig selv og den undervisning, de leverer, er fatal i den nuværende situation.

DET TEOLOGISKE Fakultet er kongevejen til præstejobbet, og der er al mulig grund til, at universitet og folkekirke trækker på samme hammel for at sikre god kvalitet i præsteuddannelsen og den videre dannelse af præster i dag.

Derfor undrer det, at en lektor i teologi (sammen med andre) har en så overlegen og tilbagelænet indstilling til kirkens forventninger til den teologiske kandidatuddannelse – al den stund det må formodes som en selvfølge, at det teologiske fakultets berettigelse som institution hænger nøje sammen med folkekirken som aftager af kandidaterne.

Det Teologiske Fakultet er en konstruktion af forskellige fag (historiske, sproglige, filosofiske), der ville kunne studeres i andre sammenhænge på universitetet, hvis ikke det lige var, fordi folkekirken skal bruge præster og gerne vil bruge de universitetsuddannede. Derfor har vi et teologisk fakultet!

Skal dette lykkelige parløb mellem universitet og kirke fortsætte, kræver det kritisk besindelse på uddannelsen. Hvad er forudsætningerne for at blive en god præst? Tre forhold skal nævnes: At man er på bevidsthedsmæssig højde med den virkelighed, man som præst skal agere i. At man vil engagere sig i det fællesskab, man er præst i. Og at man kan formidle evangeliets budskab klart og tydeligt til dem, man er præst for.