Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen EU styrker sin ydre mur til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU styrker sin ydre mur

Landene skal således binde sig til at styrke grænserne omkring deres hjemlande for yderligere at stoppe hullerne for ulovlig indvandring. -

- Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

I dag skal EU’s integrationsministre blive enige om en pagt, hvor de lover hinanden at styrke EU’s grænser udadtil. Det sker på et tidspunkt, hvor rejsen over Middelhavet til Europa bliver stadig farligere

– Det eneste, vi ved, er, at flere både ankommer med færre folk i, siger Patricia Coelho.

Hun arbejder for det europæiske flygtningeråd, ECRE, der oplever, at EU’s øgede jagt på de ulovlige indvandrere, der søger den økonomiske lykke i Vesten, har gjort det markant farligere for flygtninge, der kommer hertil med et reelt krav om beskyttelse. Og et af resultaterne er, at der tages stadig mere farlige ruter ind i unionen, hvilket blandt andet leder til flere tusinde dødsfald hvert år i Middelhavet.

Ønsket fra EU om at lukke alle huller, leder til en ”mus-væg-ost”-problematik. Jo højere væggen er, jo mere pigtråd, den beklædes med, og jo flere landminer, der strøs ud på den, jo farligere bliver det for musen at prøve at forcere den. Men det får den ikke til at holde op, hvis den er desperat nok, lyder det fra organisationerne.

– At sige til de mennesker, at de bare skal blive hjemme, er som at sige til et druknende menneske, at han bare skal svømme, siger Torsten Moritz fra CCME, Kirkernes kommission for migranter i Europa.

Annonce
I stedet for at bygge murene højere, skulle Europa tage et ansvar for en mere velordnet indvandring.

– Det er et spørgsmål om at tillade indvandring på en klog og human facon eller at tillade det vilde vesten, siger han.

Men det er ikke så meget det humane, der er i højsædet, når EU’s integrationsministre i dag i Bruxelles skal lægge sidste hånd på en såkaldt immigrationspagt, hvor de vil ”sende et stærkt politisk signal til omverdenen, om at EU har en klar og samlet politisk tilgang til at styre indvandringen”, som der står i papirerne fra integrationsministeriet.

Pagten er den franske præsident og notoriske strammer Nicolas Sarkozys hjertebarn og peger mere i retningen af et Fort Europa. Landene skal således binde sig til at styrke grænserne omkring deres hjemlande for yderligere at stoppe hullerne for ulovlig indvandring, ligesom unionens fælles grænse-agentur Frontex foreslås oprustet markant, så det skal kunne udvikle sig til en egentlig grænsepatrulje.

Landene skal også i højere grad forpligte sig til at sende folk hjem, hvis de ikke har de rette papirer og i hvert fald ikke masselovliggøre de illegale indvandrere, sådan som man har set det i for eksempel Spanien.

Det øgede fokus på at holde indvandringen skak giver ikke plads til flygtningene, mener organisationerne.

– Desværre anser Frontex kun folk for at være irregulære indvandrere, siger Patricia Coelho fra ECRE og understreger, at EU har pligt til at prøve asylsager, før de sender folk hjem, hvilket hun ikke mener er tilfældet alle steder i dag – især ikke i området omkring Middelhavet.

– Jeg hører rigtig mange sige, at dem, der kommer hertil, ikke er flygtninge. Men 65 procent af dem, der nåede frem til Malta sidste år og fik deres sag behandlet, blev anerkendt som flygtninge. Det betyder, at vi ikke kan sige, at bare fordi du er rejst hertil på en båd, så har du ikke ret til asyl, siger Patricia Coelho fra ECRE.

Også Annabelle Roigt fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, understreger, at der altså er mange af de afrikanske migranter, der flygter fra politisk undertrykkelse, krig og forfølgelse.

– Det er helt tydeligt, at man ikke bare kan sige, at de ikke har brug for asyl, siger Annabelle Roigt, der også kritiserer det stærke fokus på hjemsendelse, som unionen har, både i immigrationspagten og i et nyligt vedtaget hjemsendelsesdirektiv.

Det dur således ikke, at EU-landene sender folk tilbage til lande, som de ikke engang stammer fra, hvis det er derfra, de er stævnet ud mod Europa.

– Det er ikke fint, så længe for eksempel Libyen ikke har en ordentlig asylprocedure på plads, siger Annabelle Roigt.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock