Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen De fattige vil med til energi-festen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fattige vil med til energi-festen

Indiens økonomi vokser hastigt, og det store lands indbyggere, som her i millionbyen Mumbai, vil i de kommende år skrue kraftigt op for energiforbruget. –

- Søren Bidstrup/Scanpix.

Fakta

Kinas energiforbrug

Kinas høje økonomiske vækst kombineret med landets milliard store befolkning har gjort landet til...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I de industrialiserede lande diskuterer regeringerne, hvordan de skærer ned på deres energiforbrug. Men i u-landene er mere energi et helt nødvendigt middel til at skabe økonomisk vækst

Omkring 10 millioner indere ejer en personbil. Men mange flere drømmer om den dag, de kan sætte sig ind i den indiske favoritbil – en hvid Ambassador, lokalt produceret siden 1948. Vækstpotentialet er der: Hvis Indien skulle have lige så mange biler som USA, skulle der være 300 millioner biler i Indien.

– Det er helt urealistisk at tro, at forbruget er ved at stoppe i de store vækstlande som Indien, Kina og Brasilien. Der kommer mange år endnu, hvor de vil have en økonomisk vækst, siger Kirsten Halsnæs, forskningsspecialist ved Risø DTU, hvor hun arbejder med klimaændringernes konsekvenser.

I 2070 vil netop lande som Kina, Indien og Brasilien stå for op mod 70 procent af verdens udslip af CO2.

– Det er klart, at med den økonomiske vækst vil der ske en stigning. Vi kan slet ikke undgå problemet. Vi kan kun finde løsninger, siger Kirsten Halsnæs.

Annonce
Hun minder om, at 80 procent af verdens befolkning i dag lever i u-landene. De ønsker at opleve samme økonomiske udvikling, som de industrialiserede lande allerede har været igennem. Og selvom de gerne holder hovedet grønt og også ser deres egen fordel i at udnytte energien så effektivt som muligt samt bruge mere vedvarende energi, er det uundgåeligt, at det samlede energiforbrug, og dermed udledningen af CO2 vil stige betragteligt.

– Den gennemgående tanke i landene er, at de først og fremmest skal op på samme velstandsniveau som os andre, men hvis det kan lade sig gøre på en bæredygtig måde, gør de da gerne det. Det kan også gøre det lettere at få tilskud fra de rige lande til udviklingsprojekter, siger Ole Mertz, lektor i geografi ved Københavns Universitet med speciale i klimaforandringer.

– Mali har for eksempel en strategi for at blive selvforsynende med energi. Ikke blot for at tage hensyn til klimaet, men nok så meget for at gøre sig uafhængig af olie og kul, som bliver stadig vanskeligere at skaffe, siger han.

Kina er det land, der har øget sit forbrug af energi mest de senere årtier, og Kina erkender i dag, at det bidrager betydeligt til klodens opvarmning. Set med kinesiske øjne handler det derfor om, hvordan Kina fremover kan forene velfærd og klimahensyn – hvor meget kan landet gøre for at bremse udslippet, uden at det går ud over væksten.

Sidste år vedtog Kina således landets første klimahandlingsplan, som satser på at omlægge energiforbruget, så effektiviteten stiger og en større del kommer fra vedvarende energi som sol og vind.

Indgrebene kan dog langt fra neutralisere effekten af den fortsatte økonomiske vækst, ikke blot i Kina, men også i andre asiatiske lande som Indien og Vietnam. Det Internationale Energiagentur skønner, at Asien i 2030 vil have fordoblet sin udledning af CO2 i forhold til i dag.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​