Forskere har spurgt konservative og liberale kristne, hvad der vil ske med verden uden Gud. Og de har fundet ud af, at frygt driver begge grupper
Frygten for, hvordan verden udvikler sig, driver både konservative og liberale politikere. Men det er to forskellige scenarier, de to grupper frygter.
Det viser en ny amerikansk undersøgelse af forskellen mellem konservative og liberale fra
Northwestern University.
Konservative er drevet af en frygt for kaos, mens liberale frygter tomhed.
- Forskere har længe antaget, at liberale er mere rationelle og mindre frygtfulde end konservative, men vi har fundet ud af, at begge grupper opfatter verden som et farligt sted, siger Dan McAdams, medforfatter til undersøgelsen, ifølge universitetets hjemmeside.
Konservative politikere former deres politik ud fra frygten for kaos og vil beskytte institutioner som ægteskabet, familien og regeringen. Derimod vil liberale kæmpe for at beskytte samfundet mod goldhed, livsløshed og mangel på livsglæde.
Forskerne har spurgt grupper af konservative og liberale kirkegængere, hvordan de forestiller sig verden uden Gud.